Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Selvom de fleste pc’er, der sælges i dag, kan klare ret meget, skal der alligevel noget ekstra til, hvis du vil spille krævende spil. Derfor har HP skabt en maskine, der har, hvad der skal til, for at du kan spille løs uden at bekymre dog om hakkende grafik eller computernedbrud.
Phoenix fås med Intel-processorer fra Sandy Bridge og det helt nye Ivy Bridge-sortiment samt med udvalgte chips fra AMD. Computeren er udstyret med væskekøling, så der er rig mulighed for at overclocke processorerne langt ud over den tiltænkte ydeevne.
Grafikken leveres af de nyeste gpu’er i AMD’s Radeon-serie, og der er desuden ssd-harddisk og mulighed for op til 16GB ram.
Som det er tradition med denne type computere, er der gjort lidt ekstra ud af kabinettet, som udsender ildevarslende rødt lys fra kølegitteret.
HP Phoenix er ikke ude i de danske butikkerne endnu, men dukker op i USA i næste uge til en startpris på 1.150 dollars. Det indikerer, at vi nok skal regne med at betale omkring 8.000 kroner for den mindste model, når Phoenix er ude på det danske marked.