Den PR-katastrofe, som Windows Vista, rigtigt eller forkert, var, er ovre. Ni måneder efter lanceringen af Windows 7, medfører det samlede lettelsens suk fra Microsofts ledelse stadig et udsædvanligt mikroklima over staten Washington.

Hvordan vil du ellers forklare det faktum, at Seattle har haft et af de mindste snefald i 160 år? Global opvarmning? Ja mon…

Folk er ikke bare glade for Windows 7 - det er det, at det er anti-Vista: Elsket for så mange ofte urigtige grunde, som Vista var hadet.

Mange iagttagere og eksperter, som for eksempel Novell og millioner af pingvinelskeres blogge, så Vistas pris og upopularitet som en gylden mulighed for Linux-operativsystemet til at snige sig ind og stjæle en del af computermarkedet.

Nu da Microsoft har trukket Windows 7-kaninen op af hatten, har det så afværget enhver trussel fra open source operativsystemer? Med andre ord – har Windows 7 dræbt Linux på computeren?

Jeg vil gå til bekendelse: Jeg skiftede til Ubuntu kort efter lanceringen af Vista. Min XP maskine var blevet kvalt af en oppustet registreringsdatabase og en evigt-voksende samling af sikkerhedsprogrammer, og jeg tænkte, at før jeg gav op og opgraderede Windows, ville jeg prøve at bruge Linux som mit daglige skrivebord et stykke tid.

Siden da har jeg ikke set mig tilbage, og selv nu starter jeg kun op i Windows 7, hvis jeg skal spille. Jeg kan lide den fleksibilitet, som Linux giver mig, det faktum, at opstartstiden aldrig bliver langsommere og deres etos med gratis software, er nok til, at jeg ser gennem fingre med de to ulemper, det har for mig.

Nu er jeg en stivnakket fan af Linux, som har brug for virkelig gode grunde til at gå tilbage til Windows, men det sætter mig i den mindste af minoriteter. Bør folk som jeg stadig prøve at overtale folk, der er glade for XP eller Windows 7, til at skifte?

Det var ikke bare mig. Bekymringer omkring de fodspor, Vista efterlader på harddisken, manglen på driverunderstøttelse og mistanker om dens DRM (Digital Rights Management, håndtering af digitale rettigheder, red.) aktivitet i baggrunden betød, at der var et enestående antal anmeldelser og artikler, der drog direkte paralleler mellem Linux-distributioner og Windows omkring lanceringstidspunktet.

Alle lige fra Børsen til Ekstrabladet kørte en og fik slået fast hos forbrugerne, at Linux er et alternativ. Kommentatorer så næsten alle velvilligt på open source operativsystemet, da det, man så som tilbageskridt i Windows’ brugervenlighed, skete lige som Linux-udviklere vænnede sig fra kommandolinjerne og lærte at elske den grafiske brugergrænseflade.

Så var der netbook’en. Fremkomsten af de meget små bærbare var en anden uheldig tilfældighed for Microsoft. Mere end hver femte bærbare solgt i dag er ifølge forskningsgruppen DisplaySearch, en Atom-baseret netbook.

Alligevel dukkede de op af ingenting på samme tid som Vistas lancering og blev den isoleret set vigtigste markedssektor under lavkonjunkturen. Og netbooks kører ikke Vista.

Ikke alene betød dette, at flere bruger Linux på deres netbooks, teorien var, at forbrugere, der blev introduceret til det på denne måde, ville være mere interesserede i at også køre et Linux-baseret operativsystem på deres hjemmecomputer.

Det var en velfunderet teori – indledende påstande om at computere, der kørte Linux, havde returrater fire gange højere end dem, der kørte XP, viste sig i høj grad at være ubegrundet frygt, hvor ledere fra Dell og Asus gik ud offentligt for at modsige det.

Hvad mere er, at selv om det nogen gange ser ud som om, Linux-drevne netbooks er forsvundet fra hylderne, så hævder analytikere fra ABI, at næsten en tredjedel af alle netbooks sidste år var Windows-fri.

En stor del af disse vil blive solgt i udviklingslandene, men Dells salgstal viser en forbavsende tilsvarende opdeling mellem deres Windows- og Ubuntu-netbooks. Selv i det Windows-besatte Vesten elsker vi Linux på netbooks.

Hvorfor har vi så ikke været så positive over for det på rigtige computere?

På trods af alle disse omstændigheder red Windows ikke alene den perfekte storm af på computeren, det var på toppen, som var det på ferie på Hawaii.

Der er mange måder at spore operativsystemforbrug - nogle mere pålidelige end andre - men de antyder alle, at Microsofts dominans ikke er blevet udfordret seriøst de sidste fire år. Over 93 procent af brugerne holder sig til dem. Tallene antyder også, at når folk skifter, så er det til Apple, ikke Linux.

Så midt i den værste recession verden har set siden anden verdenskrig, har de, der har forladt Windows, gjort det for en dyrere snarere end en gratis konkurrent.

Andelen af computere - i modsætning til servere - der kører en eller anden version af Linux, er over de sidste to år vokset fra omkring trekvart procent til omkring en procent. Hvis påstandene om antallet af netbooks, der kører Linux, er sande, redegør det nemt for stigningen.

Tallene gør muligvis jakkesættene fra Seattle søvnløse, men et tab på tre procent af markedsandelen (en bid af dette er til iPhone, ikke bare OSX) fortæller, at der ikke har været noget masseudvandring fra Microsoft. Havde Linux chancen og forspildte den?

Forsvaret

De fleste af de nye egenskaber i Windows 7 er dem, som Linux-brugere har nydt godt af i årevis: Individualiseret skrivebord, kontroller til at maksimere og placere åbne vinduer, en dok med forhåndsvisningsikoner, mere beskyttelse mod uønsket programinstallation i baggrunden, mindre afhængighed af tredjepartsdrivere og smartere opgraderinger til dem, du har brug for… de har alle været integrerede dele af eller simple tilføjelser til Linux-verdenen i lang tid.

En af de besynderlige forskelle mellem for eksempel Ubuntu 8.04 og Windows Vista var, at på trods af at være lavet af en masse forskellige programmer og en masse forskellige grupper af programmører, føltes Ubuntus kernefunktioner og kontrolpaneler mere samlede henover alle dets præinstallerede programmer end Vistas, som ærligt talt var noget rod, gjorde.

I Windows 7, derimod, er det tilsyneladende tilfældige kontrolpanel-layout væk og de færre klik, der kræves for at gøre noget, føles som en velkommen tilbagevenden til Windows 98.

Selvom den er langt fra at være en sejr for open source entusiaster, har Windows 7 dog betydet, at der for de teknisk indstillede er endnu mindre grund til at prøve Linux - for slet ikke at tale om for de uvaskede horder.

På den anden side skulle enhver, der håbede på Microsofts nederlag og masseadoptionen af Linux, fordi Vista var upopulær, gå væk fra hashpiben nu.

Det ville aldrig ske, da de fleste computerbrugere aldrig vil gå væk fra det operativsystem, som kommer præinstalleret på deres computer; det er ganske enkelt for stor en risiko.

Som vi så det med netbooks, når forbrugere får muligheden for at vælge, hvad der leveres med deres computer, er de interesserede i alternativer, særligt hvis der er penge at spare.

Men at afinstallere et operativsystem til fordel for et andet? Det er for de få modige med viden og tid til rådighed.

Linux mister også terræn, når det kommer til spil. Mens mange vil lovprise WINE’s dyder (www.winehq.org), som gør nogle Windows-programmer i stand til at køre på Linux, har få nye spil opnået ’Guld’ status i databasen for fungerende programmer for nyligt.

Dette er ikke direkte på grund af Windows 7, men det er heller ikke fuldstædig urelateret: Et af de største problemer for WINE er, at der ikke er nogen måde at køre sofistikeret online DRM på et emuleret system.

Canonicals Ubuntu er den mest populære Linux på markedet

Men hvis der er færre åbenbare grunde til at forsøge sig med Linux nu, så er der stadig masser af andre, som er lige så valide, som de altid har været. Faktisk fremhæver forbedringerne i Windows 7 præcis, hvad det er, Linux altid har været god til på hjemmecomputere.

Linux: En krystalkugle

Læs de sidste par linjer igen. De fleste grunde til at folk foretrækker Windows 7 over Vista, har været tilgængelige på Linux i årevis. Hvis du vil vide, hvad der kommer på Windows og OSX, så prøv at kigge på Linux.

Fremtidens egenskaber bliver testet der; enten som en del af et standard skrivebordsmiljø eller som tilføjelsesprogrammer og erstatningsprogrammer for dele af grænsefladen.

Den nuværende version af KDE, for eksempel, bruger en skrivebordsmodel kaldet ’Plasma’, i hvilken alle de traditionelle skrivebordselementer er omarbejdet til letvægts-widgets.

Du har en fænomenal kontrol over, hvordan disse opfører sig, hvilket i starten kan være overvældende, men det er meget hurtigt, og når du først har vænnet dig til det, kan du designe dit skrivebord omkring, hvad du almindeligvis laver, snarere end at være låst fast i den traditionelle Windows håndteringsmodel.

KDE kan blive smukkere end noget andet skrivebord, men tilpasningsmulighederne er skræmmende.

Det er muligvis upraktisk for mange mennesker, men et par timer med KDE 4.4 er nok til at få dig til at indse, at der måske er en bedre måde at arbejde på end den årtier gamle forældede skrivebordsmodel.

For eksempel kan ethvert vindue indlejres og sættes op i vinduer med faner, så du kan have adskillige programmer samlet i grupper, parat til at blive hentet til en specifik opgave.

KDE 4.4 er også designet til at være i stand til at udviske sondringen mellem lokale programmer og internetbaserede programmer, og systemets egne programmer kan trække information ind, fra hvor end det er mest relevant.

Det mest populære Linux skrivebordsmiljø, Gnome, er ved at få et grundigt eftersyn til en 3.0 udgivelse. Som KDE 4 er det en stor gentænkning af den traditionelle skrivebordsmodel, gearet omkring håndteringen af et stort antal arbejdsområder, ikke bare vinduer.

Linux distributioner er blevet langt mere velkendte for Windows-brugere.

Mac OSX indhentede for nylig Linux’ smarte organisatoriske tricks ved at gøre dig i stand til at starte flere skriveborde op på en maskine; så et arbejdsområde kunne være til for eksempel internetsurfing og post og et andet til fotoredigering.

Gnome 3.0 går et skridt videre ved at placere startmenuen i et specielt meta-skrivebord bestående af flere små segmenter, og tillader dig at vælge hvilket rum, et program skal starte op i, før der fokuseres ind for at bruge det.

Ligesom KDE-holdet ser mange af dem, der vedligeholder Linux-pakken, frem til at forudse den næste fase i cloud-baseret beregning. Der er Google Chrome operativsystemet, for eksempel, som i udstrakt grad er lavet omkring internet-programmer.

Den næste version af Ubuntu vil også have en ’MeMenu’. Denne lægger en TweetDeck-agtig mikrobloggingklient ind i menubarren og kan opdatere verden om, præcis hvad det er, du foretager dig på ethvert givent tidspunkt.

Ubuntus One tjeneste er også en fiks vinkel på Dropbox-agtig lagring, hvor den behandler online plads som blot endnu en harddisk, men den synkroniserer også med standardklienten til email og noter.

Intels Moblin er imidlertid en Linux-distribution særligt kodet til netbooks som koldstarter på omkring 15 sekunder. Den er designet til at starte simple programmer, såsom social networking, hurtigt, men har en online ’garage’ af gratis software for at tilføje det vanlige udvalg af tekstbehandlere, billedredigeringsprogrammer og enkle spil, så det temmelig hurtigt kan erstatte et ’rigtigt’ skrivebord.

Moblins programstarter afskaffer helt det traditionelle miljø med vinduer og starter i stedet hvert nyt program op i dets eget skrivebordsplads eller zone.

Det virker ulogisk, men det forhindrer en lillebitte netbook-skærm i at blive overfyldt, og den kunne, selvom den ikke understøtter multitouch endnu, blive en langt bedre måde at organisere kørende programmer på en stor og fingervenlig måde.

Alene det faktum, at man kan spille World of Warcraft på Linux, er grund nok til at prøve det for nogle på AOD.

Der er en bagside ved mængden af innovation, der foregår på det grundlæggende niveau i Linux-udviklingen. Som med Googles programmer er der meget software og mange egenskaber, der hænger fast i alpha eller beta status i lang tid, og de bliver alligevel brugt af dem, der vedligeholder pakkerne, hvilket kan skabe stabilitetsproblemer for de uforsigtige og uindviede.

På den anden side har Linux-udviklere gjort massive fremskridt mod operativsystemets traditionelle svagheder over det sidste år. Det er WiFi-kort, ikke gpu’er og lydkort, som det stadig er vanskelige at konfigurere og finde drivere til, og du kan nu om dage klare dig i månedsvis uden at åbne et terminalvindue.

Det er økonomi, fjols

Linux’ største tiltrækning vil altid være, at det er gratis. Det er altid umagen værd at spare størstedelen af 1.000 kroner på et hjemmebygget computersystem, som ikke behøver at køre Windows.

Linux kommer rigtigt til sin ret, hvis du samler en maskine til et meget konkret formål, som for eksempel en medieserver, fordi der er en rigtig god chance for, at der er nogen, der allerede har pakket en distribution, der vil gøre alt, du har brug for lige nu.

Tag for eksempel MythBuntu (www.mythbuntu.org). Hvis vi antager, at du vil have en billig og strømsvag maskine, som bare skal stå ved dit fjernsyn og optage direkte udsendelser eller hente indhold, hvorfor så nøjes med Windows 7?

MythBuntu er ganske enkelt en skrællet udgave af Ubuntu, som kan starte op direkte i MythTV (www.mythtv.org), et open source PVR program.

Opsætningen er enkel, den tager kritiske opdateringer fra de meget pålidelige Ubuntu repositorier og virker med en bred række af tv-kort og mediehardware. Der er også indbygget en UPnP server til at dele filer, du gemmer, også på din MythBuntu computer.

Eller du kunne prøve LinuxMCE, endnu en dedikeret mediecenterdistribution, som har en meget alsidig grænseflade til hdtv’er, og som kan håndtere det samme brede spektrum af lyd- og videofiler (www.linuxmce.com).

Der er endda en distribution til professionel mediegenerering. UbuntuStudio er en komplet serie af stabilt lyd- og billedredigeringsværktøj, inklusive Cinelerra og Blender, som kan producere resultater i biografkvalitiet uden enorme licensomkostninger til proprietær software.

Ironisk nok er der dog et rimeligt ringe udvalg af programmer til de mest populære slags medieredigering. Det meste af det software, den har, er alt for komplekst til når du bare skal klippe et par sekunder af den film, du tog med din telefon.

Der er et lille problem. Afspilning er der rimeligt godt styr på, men Linux lakker klart bagefter Windows, når det kommer til at skabe medier. Ironisk nok kan simple opgaver, som at stykke en film sammen til YouTube eller lægge et billede op på Flickr, være sværere end at klippe den næste Ringenes Herre.

Sover bare

Mens Vista ikke gjorde meget for at forbedre Windows’ popularitet, og Windows 7 utvivlsomt vil lokke nogle folk væk, er det i bedste fald kortsigtet.

Googles Chrome operativsystem kommer, hvilket vil gøre meget for at styrke Linux’ sag, både når det kommer til at øge antallet af computere, der leveres med Linux, og til at opmuntre udviklere til at skabe mere interessante programmer.

Uanset hvad du mener om Microsofts forretningsmoral eller Linux’ hippie-nørd natur, efterhånden som programmer og med tiden spil flytter væk fra computeren og ud i skyen, vil forskellen mellem alle operativsystemer blive mindre og knapt så betydningsfuld.

Så måske du har lyst til at prøve Linux nu, mens det stadig betyder noget. Hvem ved, måske vil du endda kunne lide det.

Hvad er Linux?

Gnomer, cup’er og kerner

For at lette forståelsen og for at spare blæk refererer denne artikel ukorrekt til den udvidede familie af BNU/Linux-baserede distributioner som ganske enkelt ’Linux’. Der er selvfølgelig mange niveauer af forskelle, som du kan opdele dem i, inden for den.

Selve ordet referer til operativsystemets kerne. Det er bare den tekstbaserede grænseflade mellem dig og hardwaren, som ikke er så anderledes endda fra de gamle dos-dage.

Det er det, der kører ovenpå Linux-kernen, som er det mest interessante for almindelige Linux-brugere. Snarere end et bestemt udseende og væremåde, er der en variation af uendeligt indstillelige grafiske skrivebordsmiljøer.

Gnome og KDE dominerer her, men efterhånden som de bliver mere komplekse, vender mange Linux-brugere sig mod alternativer som XFCE, som er hurtigere, når de kører på gamle eller billigere computere.

Hvad er Linux?

Hver har sit eget udseende, følelse og række af programmer, såsom medieafspillere og kalendere, udviklet ved hjælp af et sæt skrivebordsspecifikke biblioteker, selvom det er nemt nok at få KDE programmer til at køre på Gnome.

Det er lidt ligesom at være i stand til at tage OSX’ grafik og kontrolpaneler og lægge dem oven på Windows’ kerne.

Du kan installere mere end et enkelt skrivebordsmiljø, for eksempel KDE sammen med Gnome og skifte mellem dem, som du lyster.

Selve kernen indeholder open source drivere til det meste hardware, fra bundkort og usb grænseflader til WiFi chips og lydkort, selvom du sikkert får brug for grafikkortets egne drivere, for at få det til at virke korrekt.

Hvad er Linux?

Windows har for nyligt indhentet Linux her, men lakker stadig bagefter, når det kommer til bredden af den medfølgende understøttelse. De fleste printere virker for eksempel umiddelbart med Linux ved brug af CUPS (www.cups.org), selvom det er værd at påpege, at hvis du forsøger at udskrive ved hjælp af CUPS, kan det betyde mere driver-finjustering end hvis du bruger et producent-designet Windows-program.

Canonicals Ubuntu er den mest populære Linux på markedet.

Den nemmeste måde at installere Linux på, er at få i en distributions-pakke, eller ’distro’, såsom Ubuntu eller openSUSE. Det er pakker af software, som inkluderer kernen, et skrivebordsmiljø, tekstbehandling, browser og så videre.

Forskellen mellem distributioner er i det store og hele, hvordan de føles og ser ud og deres valg programmer til for eksempel IM-klienter. Når du først har installeret en bestemt distribution, betyder Linux’ modulære design, at du kan skille den ad, skrælle overfladen og erstatte standardprogrammerne med dem, du gerne vil have.

Problemer med pulsen

Lyd der skal fikses

En af de rigtig gode ting ved Linux er, at det er en letvægter, og det er modulopbygget, så selv med kernefunktioner kan du lægge dit udvalgte program i lag over den lille kernes hardwarehåndtering.

I modsætning til for eksempel Windows, er lydlaget adskilt fra kernen, så du kan enten bruge det program, din distributionsvedligeholder har valgt, til at håndtere lydprocesser, eller afinstallere det og prøve noget andet.

Ulempen er, at det betyder, at der ikke er noget fast mål for nogle temmelig basale funktioner og nye ideer, og software bliver ofte indføjet distributionspakken, før det er fuldt testet og parat.

Problemer med pulsen

Indtil for nylig, for eksempel, var mange distributioners evne til at håndtere lydfunktioner, såsom flere stemmer og surround effekter, uhyggeligt meget som en Windows-computer fra cirka 1994.

I starten gav Pulse Audio flere problemer end det løste. Det er blevet bedre.

I et desperat forsøg på at gøre Ubuntu tidssvarende, med volumenkontrol for hvert program og kontrol over baghøjttalere, introducerede Canonical en ny lyd-server kaldet Pulse Audio som standardenhed til lyd i 8.04 udgivelsen.

Problemet var, at Pulse Audio ganske enkelt ikke var klar og skabte flere problemer med inkompatibilitet, dvaleproblemer og korrupt afspilning, end det løste.

I dag er Pulse langt bedre, selvom det stadig er uforklarligt overkompliceret for så fundamental en del af operativsystemet. Mange mennesker kan dog stadig ikke lide det.

Problemer med pulsen

En flittig Linux-udvikler, Fewt, hvis arbejde har hjulpet tusinder af netbook-ejere til at få trådløse kort og genvejstaster til at fungere under Linux,
opsummerede problemet, som skræmmer mange væk fra at bruge Linux-distributioner efter bare få forsøg.

»Det burde være let som ingenting ikke at frigive alfa-drivere eller beta software i dine distributioner«, siger han på sin blog, www.fewt.com. »Der behøves slet ikke blive talt mere om dette. Hold bare op med at gøre det. Vi skulle heller ikke være fokuserede på at udvikle helt ny software til integration i vore distributioner, når vi ikke engang har det grundlæggende i orden endnu«.