Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed: Navigon 92-serie

Håndfrie mobilsamtaler via gps’en

Navigon opgraderer med tre nye modeller i high end-klassen. Navigon 92 Plus, Navigon 92 Premium og Navigon 92 Premium Live har 5"-touchskærme og brugervenlig software, mens du i Premium-versionerne også får bluetooth-forbindelse til håndfrie mobilsamtaler

Af Rasmus Elm Rasmussen

Vi ved alle, at det er en rigtig skidt ide at tale i mobil, mens man kører i bil, i hvert fald hvis man holder den i hånden. Efter nytår bliver det tilmed også væsentligt dyrere, hvis du bliver taget i forseelsen. Løsningen er håndfri telefoni, og det har Navigon nu valgt at bygge ind i sine seneste gps’er.

Navigon 92 Premium og Navigon 92 Premium Live er således udstyret med bluetooth-forbindelse, så du kan foretage opkald på din mobiltelefon, når du kører i bilen. Desuden får du med disse modeller “NAVTEQ Traffic” og “Professionel stemmestyring 2.0”, mens Navigon 92 Premium Live desuden giver information i realtid og adgang til seks live-tjenester gratis i 12 måneder.

Foruden de to topmodeller er Navigon også klar med Navigon 92 Plus, som er en entry-level-model i den nye high end-klasse. Navigationsenheden har alle de nødvendige funktioner, der skal til for at sikre en nem og sikker navigation og giver samtidig features som Aktiv vognbaneassistent og Tekst-til-Tale, der oplæser gadenavne, afstande og trafikmeldinger.

Alle 92-seriens enheder har kapacitiv glasskærm, som i kombinationen med den nyudviklede navigationssoftware NAVIGON Flow forenkler den intuitive betjening.

Navigon 92 Plus koster 1.999 kroner, mens Navigon 92 Premium koster 2.499 kroner. Begge er i butikkerne nu. Navigon 92 Premium Live er tilgængelig senere på måneden. Prisen er endnu ikke offentliggjort.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR