| Launchy Producent: Launchy Vejledende pris: Gratis Alt om DATA siger:»Et smart lille program, der næsten intet fylder, som er lynhurtigt og som ingenting koste« |
|
Launchy
Hvis du bruger Windows Vista, så kender du godt funktionen med at skrive programnavnet i søgefeltet, hvorefter Vista, mere eller mindre, hurtigt finder programmet frem og du kan afvikle det.
Læs også
Nu er problemet så blot, at Vista har en tendens til at blive langsommere og langsommere med tiden, og så er den funktion pludselig ikke så meget værd.
Hvis du arbejder med Windows XP eller Linux, så findes den funktion slet ikke, men det er der absolut råd for. Programmet Launchykan nemlig lige præcist det. Starte dine programmet med ganske få tastetryk.
Når programmet er installeret på din computer, skal du blot trykke på "alt+mellemrum", hvorefter der dukker et lille diskret vindue frem, hvor du kan begynde at skrive programnavnet, hvorefter en liste med muligheder dukker frem. Jo mere præcist du skriver navnet på programmet - jo kortere er listen.
Launchy
Rigtig smart, og så virker det umiddelbart som om, programmerne starter hurtigere når man bruger Lanuchy end når man starter programmerne på normal vis - hvilket naturligvis er noget sludder.
Læs også
Programmet findes både til Windows og til Linux, og undertegnede har prøvet programmet på begge platforme, med lige stor glæde.
Hvis du har lyst, er der en masse forskellige skins du kan hente til programmet, og der findes også en række plug-ins, som giver Launchy endnu flere funktioner. Som for eksempel at skrive poster i din Google Kalender direkte fra Launchy.
Har du lyst til at prøve Launchy skal du blot klikke her, og så vælge menupunktet "Download". Her har du også mulighed for at læse mere om programmet, og du kan ligeledes finde link til forskellige plug-ins og skins her. Rigtig god fornøjelse.



Alt om DATA siger: