Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis værktøjskasse til SSD'er

ADATA SSD Toolbox er en ny pakke software, som indeholder praktiske funktioner, der giver optimal ydelse og langt liv for SSD'er.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Adata er nu klar med sin egen software, som sørger for, at producentens SSD'er altid leverer den optimale ydelse. Med den nye software, kaldet ADATA SSD Toolbox, kan brugere nemt og hurtigt konfigurere, optimere og overvåge tilstanden for deres diske.

Som navnet antyder, er ADATA SSD Toolbox en komplet værktøjskasse, der indeholder mange forskellige funktioner og redskaber til overvågning og vedligeholdelse.

Den såkaldte S.M.A.R.T.-teknologi (Self-Monitoring, Analysis and Reporting Technology) leverer oplysninger om diskens sundhedstilstand og den resterende levetid. Her er det også muligt at følge med i den aktuelle driftstemperatur og hvor stor en del af kapaciteten på lagermediet, der allerede er brugt.

Samtidig er der nyttige og praktiske værktøjer som SSD Security Erase, der fjerner alle data fra disken og fører det tilbage til den oprindelige fabrikstilstand. Der er også redskaber som SSD Toolbox Update og firmware-opdatering.

Softwaren understøtter både optimerings-funktionerne i SSD'en og operativsystemet for at sikre den bedste ydelse. De understøttede operativsystemer omfatter Windows 7, Windows 8 og Windows 8.1 i både 32- og 64-bit-versioner.

Der er to muligheder for at gennemføre en fejlsøgning i SSD Toolbox: Quick Diagnostics, der kører en basal test på den valgte disk, og Full Diagnostics, der kører en udvidet test og kræver mere tid.

Dermed kan brugeren vælge, hvor meget tid og hvor mange ressourcer man ønsker at bruge på problemsøgningen.

ADATA har med SSD Toolbox sørget for, at brugere af SSD'er kan få en komplet værktøjskasse med alle nødvendige redskaber til at samle informationer, administrere lagermedier og finde fejl. Dette sundhedstjek sikrer, at SSD'en kan beholde sin høje ydelse i lang tid.

En komplet liste over ADATA SSD'er, der er kompatible med SSD Toolbox findes på: http://www.adata-group.com/index.php?action=ss_main&page=ss_software_6&lan=en.

SSD Toolbox er gratis for alle, der har købt en SSD fra ADATA. Det kan hentes her: http://www.adata-group.com/index.php?action=ss_main&page=ss_software&lan=en.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere