Af Carsten Sørensen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Denne test er lidt atypisk ved, at vi ikke kaster os over et specifikt prissegment eller en bestemt hardwarekarakteristik. I stedet er det valgt, at der skal kigges på de fire hurtigste grafikkort fra henholdsvis Nvidia og AMD.
Vi har med vilje udeladt de to vildeste repræsentanter fra hver lejr. Nemlig de to grafikkort, der hver er udstyret med to gpu’er på grafikkortet. Ikke fordi de er uinteressante, men det er voldsomt dyre grafikkort, der sluger strøm uden lige og stiller de seriøse krav til resten af computerens hardware. Med andre ord udprægede nicheprodukter.
Testpositionering
Som tidligere nævnt kigger vi på de fire hurtigste enkelt-gpu-grafikkort fra begge grafiklejre. Det bliver med deltagelse af GeForce GTX550Ti-, GXT560Ti-, GTX570- og GTX580-grafikkort fra Nvidias side. AMD deltager i form af et Radeon HD6850-, HD6870-, HD6950- samt et HD6970-grafikkort. Kortene vil blive testet i et slags parløb to og to, et Nvidia-grafikkort mod et tilsvarende positioneret AMD-grafikkort.
Det kan være svært at positionere to grafikkort fra henholdsvis Nvidia og AMD i fire grupperinger, så alt falder i hak. Virkeligheden er mere speget end som så. Det kan være, at enkelte kort burde sammenlignes med et fra et andet niveau, end de bliver her i testen. Men de fire stærkeste respektive grafikkort er positioneret over for hinanden så retfærdigt som muligt.
Flydende grænser
Markedet for grafikkort er forvirrende. Mener man noget andet, er man enten klarsynet eller burde måske komme lidt oftere væk hjemmefra. Grafikkort introduceres i en lind strøm, generationsskiftene kommer hyppigt, og ofte overlapper de forskellige generationer hinanden tidsmæssigt. Der er et hav af forskellige grafikkort, der igen baserer på mange forskellige grafikprocessorer.
Her i testen fokuseres der på blot otte forskellige gpu’er, der anvendes i alt fra middelklasse- til high end-kortene. Selv på den baggrund kan det samlede billede være noget mudret. Hver gpu har fra fabrikkens side referenceegenskaber, der beskriver, hvad der netop kendetegner den pågældende gpu.
Det inkluderer fastsættelse af standardhastigheder for grafikkerne, shadere samt hukommelse. Ofte sender grafikkortsproducenterne dog grafikkort på markedet, der er præoverclockede fra fabrikkens side. Det er spændende, men gør direkte sammenligninger sværere.
Det blev snart klart, at producenternes produktpolitik gjorde det nødvendigt at se bort fra, om de pågældende grafikkort var standardclockede eller ej. Det blev desværre også nødvendigt at indskrænke udvalget af producenter blandt testdeltagerne.
Ikke alle kunne levere testeksemplarer rettidigt. Selvom testen selvfølgelig omhandler specifikke grafikkort, er meningen snarere at anskueliggøre, hvorledes grafikkort baseret på forskellige gpu’er klarer sig ydelsesmæssigt i forhold til hinanden.
Sådan testede vi
Alle grafikkortene i testen er DirectX 11-grafikkort, så ydelsen under denne api har vejet tungt. Testen blev afviklet på en åben platform bestående af en Intel Core i7-2600K firekernet processor på 3,4GHz, 4GB ddr3-ram og et Asus-bundkort.
Til Nvidia-grafikkortene anvendtes GeForce 270.61-driverne, til AMD-grafikkortene anvendtes Catalyst suite 11.5. Benchmarks blev afviklet to gange. Gennemsnittet af de to resultater blev noteret. De fleste test blev såvel foretaget ved 1.680×1.050-pixels skærmopløsning og 1.920×1.080 pixels eller alternativt 1.920×1.200 pixels.
Der blev desuden ændret på kvalitetsindstillingerne, så følgerne for ydelsen på de respektive grafikkort blev tydeliggjort. Meningen har været at føle sig frem til de enkelte korts styrker og svagheder.
Da testen foregik parvis op gennem feltet, har det ikke været meningen at sammenligne top og bund, men snarere vurdere, hvorledes de to producenters bud på fire kategorier stod sig i den direkte konkurrence. I testen blev støjniveauet noteret. Der blev foretaget målinger på, hvor varme de generelt blev under belastning uden at presse kortene ekstremt.
De forskellige features, grafikkortene tilbød, blev også taget med i betragtning. Det går fra tilslutningsmuligheder, medfølgende udstyr over kortenes teknologiske formåen. Billedkvaliteten var selvfølgelig vigtig, men det ville have krævet en mere tilbundsgående fokusering på den del, hvis der skulle opdages tydelige forskelle.
Grafikdriverne blev sat til kvalitet for teksturkvaliteten, ellers blev kvalitetsindstillingerne udført inde i de respektive programmer. Systemets samlede maksimale energiforbrug med de enkelte grafikkort monteret blev målt under gennemløb af en krævende spil-benchmark.
Testene publiceres løbende i denne uge. Hold øje med boksen til højre.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Læs testene her:
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Læs konklusionen her:
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]