Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvis du ind imellem fordriver tiden med lidt surf og gaming, så er her et nyt tilbud, der er lige så nyttigt, som det er spændende. Meld dig under naturvidenskabens faner, og bliv hjemmeforsker eller ”Citizen Scientist”. Så kan du beskæftige dig med ægte forskning og yde en indsats for virkelige videnskabelige projekter og gøre forskerne i stand til at indsamle og bearbejde data i et omfang, som de ellers kun turde drømme om.
Citizen Science-projekterne er designet, så alle kan være med. Det eneste, du behøver ud over lidt nysgerrighed og engagement, er en internetforbindelse og lidt tid til overs. Og der er mange videnskabelige udfordringer at tage fat på uanset, om du interesserer dig for biologi, astronomi, miljø eller naturligvis it-teknik. Du kan tillige vælge mellem både store internationale projekter og rent danske.
Vælg og begynd
Projekterne hostes på forskellige hjemmesider og ligger lige klar til brug. Den største internationale hjemmeside for Citizen Scientists hedder Zooniverse.org og startede helt tilbage i 2007. Det omfatter mange projekter af næsten enhver art og inden for næsten enhver videnskabelig disciplin.
Et af projekterne hedder Galaxy Zoo og blev startet helt tilbage i 2007. Det går ud på at yde hjælp til at analysere fotos af universet. Rumteleskopet Hubble blev opsendt i 1990 og har siden taget hundredetusindvis af utroligt højopløste digitalfotos af galakser og stjernehobe. Astronomerne arbejder ihærdigt på at kortlægge og katalogisere himmelen ud fra disse fotos for på den måde at danne sig et overblik over det univers, der omgiver os.
Det kunne synes som noget for en supercomputer. Og nok regner den hurtigt, men den er til gengæld ret hjernedød på de fleste andre områder. Den er ikke ret god til at genkende en galakse, men det kan en amatør gøre uden problemer efter lidt vejledning.
Du kan også tilegne din tid og flid til at lede efter exoplaneter, der ligner Jorden og måske kan være beboet, og du kan på den måde være med til at finde liv uden for vort eget solsystem.
Men der er adskillige andre projekter. Du kan kortlægge plankton, søge efter svampe og fuglearter, forstå hvalers sprog eller holde øje med fotofælder på den afrikanske savanne. Du kan også hjælpe CERN-fysikerne med at finde spor efter den berømte Higgs-partikel. Forskerne har nemlig 25.000 billeder af partikelkollisioner fra eksperimenter i LHC (Large Hadron Collider), der er verdens største partikelaccelerator.
Ved at se billederne igennem gør du et stykke arbejde, som heller ikke partikelacceleratorens egne computere magter, nemlig at finde og markere partikler, der henfalder på uventet vis, og som derfor kunne repræsentere den flygtige partikel.
Interessen fra hjemmeforskere er usædvanlig stor. For øjeblikket har hjemmesiden over en million frivillige ”gæsteforskere” tilknyttet. Og på den særlige underside daily.zooniverse kan du følge dagligt med i alle nye forskningsresultater for de forskellige projekter.
Der er masser af andre internationale projekter. Et mere bredt emne er projektet, der omhandler naturbegrebet ”biodiversitet” og bidrager til at opnå et bedre overblik over den europæiske tilstand. De videnskabelige områder, som søger hjælp, dækker projekter lige fra udskrivning af tidligere tiders vejr på baggrund af gamle vejrrapporter til udspionering af pingviners hemmelige liv på Sydpolen.
Også mange danske tilbud
Du kan også gå efter rent danske projekter. Eksempelvis har Aarhus Universitet, der blandt andet forsker seriøst i konstruktion af kvantecomputere, brug for din hjælp til at finde kreative måder, hvorpå atomer kan flyttes rundt, og til det formål har universitetet skabt computerspillet Quantum Moves, hvor du aktivt kan medvirke til at fremme forskningen og måske fremskynde udviklingen af en velfungerende kvantecomputer.
På lignende facon har forskere fra Syddansk Universitet oprettet hjemmesiden ageguess.org, hvor brugerne kan uploade billeder af sig selv, hvorefter det går ud på at gætte alderen på personerne på de uploadede billeder. Baggrunden er en teori af den danske aldringsforsker Ulrich Steiner fra Max Planck Odense Center under SDU, der går ud på, at personer med et ungt udseende måske også generelt lever længere end mere aldersprægede mennesker.
Du skal altså betragte billeder af forskellige personer og anslå deres alder. Foreløbig har frivillige bidraget med langt over 15.000 gæt, og de udgør et vigtigt fundament for Ulrich Steiners forskning.
Også professor Hans Ulrik Riisgaard, der forsker i gopler ved Syddansk Universitet, benytter sig af frivilliges hjælp til at spore dræbergopler som led i et Citizen Science-projekt. I 2007 svømmede den første dræbergople ind i danske farvande, og lige siden har Hans Riisgaard og hans kolleger forsøgt at følge den invasive arts udbredelse.
”Det kan kun lade sig gøre, fordi folk er så venlige at tage fotos af dræbergopler, når de ser dem, og sende billedet til os med information om, hvor og hvornår goplen er observeret. På den måde kan vi hvert år følge goplens færden,” forklarer han.
Et lignende dansk projekt er et svampeatlas, der har til formål at kortlægge en stor del af Danmarks svampe. En af bagmændene er biolog Jacob Heilman-Clausen fra Københavns Universitet.
”Det danske svampeatlas skal bruges til at kortlægge voksesteder for svampearter, der kunne være sjældne i Danmark, men også at få fokus på, hvilke arter der går tilbage, og hvilke arter der går frem, forklarer Jacob Heilman-Clausen.
For de passive computere
Efterhånden har der udviklet sig tre kategorier af Citizen Science. Udover de projekter, hvor forskerne blot beder om hjælp til at indsamle data til konkret forskningsarbejde – hvilket er langt det almindeligste – findes der også forløb, der nærmest bliver tilrette-lagt i samarbejde med de frivillige. Den tredje kategori er portaler, hvor du som frivillig blot indsamler og/eller bearbejder data uden egentlig at vide ret meget om, hvad du eller din computer egentlig foretager sig.
Til den kategori hører projekter, der alene går ud på at stille din computerkraft til rådighed, når du ikke selv bruger den. Et af de ældste eksempler på dette er SETI@home (Search for Extra Terrestrial Intelligence). Der er et verdensomspændende netværk, hvor frivillige kan stille deres computers overskydende arbejdskraft til rådighed og være med til at søge efter liv i rummet. Rent praktisk downloader du blot et program, som bruger den uudnyttede regnekraft i din computer til at lede efter usædvanlige mønstre i radiosignaler fra rummet.
Projektet Folding@Home kører efter samme princip, men her gælder det i stedet om at finde proteiner og andre stoffer, der måske kan medvirke til at kurere sygdomme som Parkinsons, kogalskab og kræft. Din computer bliver på den måde en lille del af en verdensomspændende supercomputer!
Det er heller ikke kun på en pc, du kan blive frivillig hjælpeforsker. Et eksempel er projektet ”Fireballs in the Sky” til både Android og iPhones, hvor det gælder om at finde og tælle meteorer i atmosfæren.
Internationale projekter
• www.zooniverse.org og daily.zooniverse.org: Platform for et mangfoldigt udvalg af Citizen Science-projekter.
• www.higgshunters.org: Hjælp forskerne ved CERN med at komme på sporet af den mystiske Higgs-partikel.
• www.citizensciencealliance: En organisation, der samler flere forskellige projekter inden for videnskab drevet af borgere.
• www.birds.cornell.edu (eBIRD): International portal for fugleregistreringer.
• www.scientificamerican.com (Whale FM): Hjælp forskerne med at ”oversætte” hvalernes sang.
Danske projekter
• www.scienceathome.org: Ny portal med et projekt om indlæring.
• www.scistarter.com: Med projektet Quantum Moves, der skal befordre udvikling af kvantecomputere.
• scistarter.com/project/654-AgeGuess: Svarer dit udseende til din alder og livslængde?
• www.svampeatlas.dk: Kortlægning af Danmarks svampe med hjælp fra borgere.
• fiskeatlas.ku.dk: Kortlæg udbredelsen af alle danske fisk.
Projekter, der låner din computerkraft
• SETI@Home (setiathome.berkeley.edu): Find intelligent liv i universet gennem analyse af radiosignaler.
• Folding@Home (www.rsc.org/learn): Støt forskernes kamp mod alverdens sygdomme.
Du finder en omfattende liste over Citizen Science-projekter på Wikipedia (en.wikipedia.org/wiki/list_of_citizen_science_projects) og www.citizensciencecenter.com.