Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gør dit trådløse netværk bedre

Sådan styrer du uden om en bredbåndsopgradering ved at udnytte dit WiFi bedst muligt.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

WiFi er en strålende teknologi, men dens effektivitet afhænger i høj grad af, hvordan man konfigurerer og bruger den. Venter du konstant på, at alle mulige websider bliver indlæst? Så tøv en kende, før du beklager dig over, at din internetudbyder ikke leverer den lovede 24Mb/s-forbindelse. Tænk i stedet på, hvad der sker, når signalet rammer luftbølgerne i dit hus.

Sådan virker det

Når man vil forbedre sin WiFi-ydelse, bør man først forstå, hvad den egentlig består af. WiFi kaldes også wireless local area networking eller wlan. Det hører til i din basestations styringskonsol eller bredbåndsrouter, og det bruger en gruppe frekvenser, der er samlet omkring 2,4GHz, til at overføre og modtage data mellem computere. For at sikre, at disse data kommer frem, bruger systemet en protokol, der hedder 802.11.

Hvis alle netværk inden for rækkevidde brugte nøjagtig den samme frekvens på 2,4GHz, ville de forskellige enheder omklamre hinandens signaler – lidt ligesom to radiostationer, der sender på samme frekvens. For at forebygge det gør protokollen det muligt for enhederne at bruge 13 nummererede kanaler, der alle bruger frekvenser, som er en anelse forskellige. Formålet er at sikre, at der forekommer så lidt interferens som muligt.

Forvirrende nok findes der flere versioner af 802.11. Den ældste er 802.11a, der nu er forældet. Den er blevet efterfulgt af 802.11b, der har en maksimal datatransmissionsrate på 11MB/s. 802.11g, der er den hyppigste version i Danmark, kan overføre ved en mere tiltrækkende rate på 54Mb/s. Den nyere 802.11n kan bruge to kanaler og opnå et maksimum på 300Mb/s.

Kryptering

Sikkerheden er meget vigtig i WiFi-netværk, og det hænger sammen med både det at logge på netværket og med den måde, hvorpå individuelle datapakker bliver krypteret. Den ældste WiFi-sikkerhedsstandard er wep (wireless equivalent protocol). Den var en del af den oprindelige 802.11-protokol, og den er blevet cracket, hvilket gør den usikker.

Denne usikkerhed hænger sammen med, at hvis tilstrækkelig mange pakker kan blive opsnappet, kan man bruge software til at finde ud af, hvad kodeordet er. Der findes adskillige open source-programmer (for eksempel AirCrack), der prøver at udlede wep-kodeord, og som dermed gør det muligt for andre at logge på dit netværk.

En opdateret sikkerhedsstandard ved navn wpa (WiFi protected access) blev indført i 2002, og en nyere version, wpa2, kom i 2004. Den er stadig sikker og bruger en meget stærk krypteringsalgoritme til at holde dine netværk sikre. I nogle former for WiFi-udstyr bruger man en form for sikkerhed, der kaldes rsna (robust security network association). Det er faktisk blot et andet navn for wpa2.

Csma

Hvis hver eneste computer på dit WiFi-netværk transmitterede på samme tid, ville de ødelægge hinandens signaler. For at forebygge det bruger alle de WiFi-netkort, der bliver solgt (også det i basestationen), en teknik, der kaldes carrier sense multiple access (csma) til at dele luftrummet.

I csma optræder der en situation, som kaldes contention (kappestrid), når et WiFi-kort vil overføre en datapakke, men hører, at en pakke allerede bliver overført. Det venter på et meget kort, men vilkårligt valgt tidsrum, før det lytter igen. Hvis der er ledigt ved slutningen af denne periode, overfører kortet sin pakke, før det igen lytter og derefter overfører den næste pakke, hvis kysten stadig er klar.

Denne først til mølle-teknik betyder, at med tiden får alle netkort den samme mulighed for at overføre alle deres pakker. Csma bliver også brugt i forbindelse med kablede netværk, og det er en meget effektiv form for datatransmission. Derfor er der som regel tale om eksterne påvirkninger, når noget påvirker WiFi-netværk negativt.

Før du prøver at forbedre dit WiFi-nets ydelse, er det vigtigt at vide, hvordan ydelsen er, før du begynder. Hvordan kan du ellers vide, hvilke foranstaltninger der virker, og hvilke der ikke gør det?

Definer en grundlinje

Den nemmeste måde at måle den aktuelle ydelse på består i at bruge en onlinetest af bredbåndshastighed. Dem er der mange af, og de virker alle på samme måde. En af disse tjenester er Broadband Speed Checker.

Først skal du sikre dig, at hele dit netværk er tavst. Sluk for alle streamingtjenester, såsom Spotify (luk også tjenesten i i proceslinjen), alle sociale medier, alle torrent-tjenester og alle e-mail-klienter, der automatisk opdaterer sig selv. Sørg for, at wlan-lampen på basestationen ikke blinker. Fra en WiFi-forbundet computer klikker du ’Start Speed Test’ og venter, til testen er færdig.

Lad være med blot at køre testen en gang; indsaml flere resultater i løbet af nogle dage. Prøv at køre testen på forskellige tider af dagen for at se, hvornår forbindelsen er mest belastet. Gem resultaterne af disse test i et regneark, så kan du se, hvornår på dagen det er bedst at foretage store downloads.

Det er også en god ide at udføre de samme test fra en pc, der er forbundet direkte til basestationen. Det vil give dig et nøjagtigt mål for forskellen i ydelse mellem kabelforbundne forbindelser og WiFi-forbindelser.

Hver gang du indfører en ændring, skal du igen teste WiFi-hastigheden for at se, om der er nogen målbar forskel. Det vil måske overraske dig, at nogle ændringer kan hjælpe dig med at undgå en opgradering til en forbindelse, der formodes at være hurtigere.

Interferens

Protokolfamlien 802.11 bruger nogle meget raffinerede kodeteknikker til at sikre, at signalerne kan høres på trods af anden støj, uanset omstændighederne. Men enhver forbedring, vi kan foretage, vil øge netværkets ydelse. I nogle tilfælde kan sådanne teknikker gør en dramatisk forskel.

Alt ville være godt, hvis WiFi-netkort var de eneste genstande, der transmitterede ved 2,4GHz i vores hjem, men det er de ikke. Der er masser af kilder til interferens, som kan forårsage, at netkortene skal vente flere gange, før de er i stand til at overføre deres pakker.

Utroligt nok er en af de største kilder til WiFi-interferens din hjemlige trådløse telefon. Hvis du har en i samme rum som en WiFi-enhed, kan du regne med, at netværksydelsen falder, hver gang du ringer op eller modtager en opringning.
Bluetooth-enheder bruger også den gyldne frekvens på 2,4GHz til at overføre og modtage data, og der er en tendens til, at det giver interferens på WiFi-net.
Mikroovne er en daglig velsignelse, som vi normalt tager for givet, men de er også kilder til 2,4GHz-interferens.

En mikroovn er fuldstændigt sikker for mennesker, der laver mad, men hvis den står cirka 3 meter fra et WiFi-netkort, bliver ydelsen forringet. Glem ikke, at denne rækkevidde på 3 meter kan gå gennem vægge og ind i andre rum.

Foruden disse interferenskilder er der også nogle, der er mindre indlysende. Din nabo transmitterer måske på samme kanal og har placeret sin basestation lige op ad væggen ind til dig. Elledninger, der går gennem vægge og gulve, defekte husholdningsapparater, der indeholder elektriske motorer, og fysiske forhindringer såsom murstensvægge kan også være med til at forringe ydelsen.

Placeringen spiller en rolle

Når du skal placere udstyret, er det vigtigt at tænke over, hvor du anbringer basestationen. Internetudbydere anbefaler som regel, at man stiller den et centralt sted i hjemmet, men det råd tager ikke hensyn til adskillige vigtige faktorer.
Antallet af murstensvægge mellem basestationen og computeren påvirker signalstyrken. Det gør sømbeslåede vægge med kabler eller vandrør også, og et stort akvarium vil også absorbere noget af signalet.

Prøv at placere basestationen højt oppe for at undgå så mange forhindringer som muligt. Oven på en reol er et godt sted, og det giver også anden sal lidt mere signal.

Metaloverflader reflekterer elektromagnetisk stråling, og det samme gælder spejle. Et stort spejl skærmer rummet bag det mod WiFi-signaler.
Prøv at finde ud af, hvor dine nærmeste naboer opbevarer deres basestation.

Med lidt samarbejde om at maksimere afstanden kan I begge opnå bedre ydelse.
På en desktop- eller tower-pc kan netkortets antenne være intern. Eftersom kabinettets metaldele og indre ramme er jordede, virker de som et Faraday-bur, der værner kortet mod verden udenfor. Prøv at vende pc’en, således at så lidt metal som muligt står imellem WiFi-kortet og basestationen.

Andre massive materialer kan blokere WiFi-signaler. Meget store garderobeskabe af træ, fulde reoler og så videre kan alle bidrage en lille smule til den samlede forringelse af signalet.

Ved basestationen

Hvis din basestation og dine WiFi-netkort alle bruger 802.11g, er der ingen ide i at lægge beslag på luftrummet ved også at transmittere over den ældre 802.11b. At transmittere dem begge kaldes ”mixed mode”.

Når du skal slå 802.11b fra, skal du ind i den webbaserede styregrænseflade på din basestation. Du skal bruge administratorkodeordet (som du ændrede fra fabriksstandarden, da du fik apparatet, ikke?).

Den styresoftware, man bruger i forskellige producenters basestationer, er forskellig, men terminologien er som regel den samme. I sektionen om interfaceopsætning skal du vælge ’Wireless’ eller wlan-siden.

En af de generelle parametre til konfiguration afgør, om du transmitterer 802.11b, 802.11g eller 802.11b+g. Af hensyn til kompatibiliteten er standarden sandsynligvis 802.11b+g, hvilket betyder, at du transmitterer begge versioner af protokollen. Lav det om til 802.11g, og gem så konfigurationen.

Hvis et andet netværk inden for rækkevidde bruger den samme kanal som du, er der en anselig risiko for, at det interfererer med dit netværks evne til at overføre og modtage pakker. Se boksen Hold styr på æterens blå, hvordan man finder ud af, om det er tilfældet. I stedet for at lede efter en ny kanal, sigter de fleste basestationer simpelthen på kanal 1, hvilket øger den frygtede strid om pladsen.

For at sikre mindst mulig interferens fra andre netværk skal du vælge en kanal, der er så langt væk fra de stærkeste signaler som muligt. Når du gemmer konfigurationen, begynder alle netkortene i dine computere automatisk at bruge den nye kanal.

Gentag dig selv

Hvis du stadig har problemer efter at have gjort dit bedste for at øge WiFi-signalets styrke og for at minimere interferens, er der en sidste måde at omgå problemerne på. En WiFi-repeater omtransmitterer simpelthen enhver trafik, den hører på dit netværk. Det øger signalstyrken og udvider netværkets rækkevidde.

En repeater kan virke som relæ til dele af huset, som simpelthen ikke kan få et ordentligt signal fra selve basestationen. Hvis du er meget sikkerhedsbevidst, kan du bruge flere repeatere og køre alt ved den minimale transmissionsstyrke, således at dine signaler er mindre synlige bag dit hjems mure. Hver repeater, der er indstillet til at transmittere ved lav styrke, kan stadig betjene husets fjerneste afkroge.

Anskaf en ny antenne

Antennerne på WiFi-basestationer er rundstrålende antenner. Signalet bliver transmitteret med samme styrke i en rundkreds vinkelret på antennen. Det betyder, at hvis antennen er lodret, sender den WiFi-signaler ud i rummet.

Den antenne, der fulgte med din basestation, har et tal for strømtransmission, der ligger omkring 2dBi. Jo højere tallet er, desto mere effektiv er antennen, når det gælder om at transmittere den strøm, der går igennem den.

For hver 3dBi bliver den transmitterede strøm fordoblet. Hvis du har øget din basestations strøm-output til det maksimale i dens webstyringskonsol, kan du øge den ved hjælp af en antenne med et højere dBi-tal.

Problemet med disse antenner er, at de transmitterer i alle retninger. Hovedparten af den transmitterede energi går tabt, men du kan reducere tabet ved at bruge en retningsbestemt antenne, der fokuserer det transmitterede signal i én retning. Det danner et langt hotspot gennem dit hjem, og det kan du bruge til at udvide dit WiFi-netværk til udhuse uden at miste det meste af signalet. Priserne begynder omkring 180 kroner.

Hold styr på æterens blå

InSSIDer2 er et gratis værktøj, som du kan bruge til at analysere WiFi-signalstyrke og til at sikre, at du vælger en ubrugt kanal. Du kan downloade og installere det fra www.bit.ly/22nvUo. Når programmet er installeret, skal du køre det. Det viser de WiFi-netværk, der er i nærheden. Forneden viser det også signalstyrke og kanalnummer.

Klik på ’Time graph’, og vælg dit netværk i feltet foroven. Hvis du kører programmet fra en laptop, kan du prøve at flytte maskinen få centimeter. Signalstyrken ændrer sig – men hvorfor?

Alle elektromagnetiske stråler har en bølgelængde, som man beregner ved at dividere lysets hastighed (omkring 300 millioner meter i sekundet) med frekvensen (2,4GHz). Det giver en bølgelængde på omkring 12,5 centimeter.

Det vil sige, at signalet i rummet er stærkere nogle steder end andre. Du kan bruge denne teknik til at kortlægge dit hjem og finde de steder, der har det stærkeste signal. Snedigt nok kan du også bruge dyk i signalstyrken til at se, når der er nogle mellem dig og en basestation. Det skyldes, at mennesker hovedsagelig består af vand, der absorberer radiobølger. Så længe den overvågende pc er på samme sted, vil bevægelser påvirke signalet på en forudsigelig måde.

Opdater din firmware

Nogle internetudbydere opgraderer automatisk firmwaren på de WiFi-basestationer, som de leverer som del af deres bredbåndspakker. Men hvis du har købt din basestation separat for at bruge den sammen med en eksisterende kabelbaseret bredbåndsforbindelse, er du nødt til selv at opgradere den. Det er en enkel proces, der kan ordne programfejl og forbedre WiFi-ydelsen.

Først skal du sikre dig, at du har et netværkskabel ved hånden, for det tilfældes skyld at processen sletter din nuværende konfiguration, og du er nødt til at få adgang til den webbaserede styrekonsol uden WiFi-adgang. Dernæst skal du gå til din basestations producents website. Sørg for, at du downloader firmwaren til nøjagtig din hardwaremodel – den oplysning kan du finde på bunden af enheden.

Download den nyeste firmware og den nyeste manual. Her kan du læse om nye, nyttige funktioner, som en firmwareopgradering giver. Opgradering kan betyde, at basestationen mister sin konfiguration. Gem derfor først de aktuelle indstillinger. Terminologien varierer på dette punkt, og du må derfor slå op i manualen.

Når du klikker på ’Upgrade’ på vedligeholdelsessiden, skal du søge efter firmwarefilen og klikke ’OK’. Processen tager et par minutter, hvorefter enheden genstarter. Hvis det er nødvendigt, kan du genindlæse den gemte konfiguration, og så er du færdig.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Udvidelses-kabler

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Vejrudsigten

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Dataoverførsel

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]