Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: Sandberg Bluetooth Audio Link

Stream musik til dit gamle anlæg

Sandberg Bluetooth Audio Link er en ny type kobling, som gør det muligt at afspille musik fra mobiltelefonen helt trådløst på stereoanlægget, ghettoblasteren, i bilen og stort alle andre lydenheder

Af Rasmus Elm Rasmussen

Har du et gammelt stereoanlæg fra 1980’erne stående eller måske en ghettoblaster eller et par bedagede pc-højttalere, er der ingen grund til at smide dem ud, blot fordi du synes, de er en smule forældede og mangler moderne egenskaber. De gamle sager kan nemlig opgraderes, så de bliver til en trådløs docking-station, hvor du kan afspille musik fra mobiltelefonen og andre bluetooth-enheder.

Det går i al sin enkelhed ud på at omdanne det trådløse bluetooth-lydsignal til et almindeligt analogt lydsignal, som kan sættes ind i en indgang i en forstærker. Den fikse lille enhed fra Sandberg passer med det medfølgende adaptersæt til alle gængse standarder, lige fra bilens lille aux-indgang til ældre hi-fi-systemers dobbelte phonoindgange (rca).

Produktet lades op som en mobiltelefon med en usb-ledning og har med en fuld opladning strøm nok til 12 timers driftstid eller 200 timers standby. Enheden kan også med en adapter sidde i stikkontakten eller bilens cigartænderstik, mens man bruger den. Disse opladningsadaptere er ikke inkluderet i prisen, men kan købes separat.

Sandberg Bluetooth Audio Link er på vej ud i butikkerne nu og kan købes online. Prisen er 299 kroner.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by