Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God pris og masser af funktioner

Brother er klar med ny generation af kompakte alt i en-printere. De fem nye modeller har touchskærme og trådløst netværk, og så er de hurtige, strømbesparende og sælges til attraktive priser.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Står printeren til udskiftning, er Brother nu klar med fem nye kandidater, som måske kunne blive din kommende udskriftsleverandør på hjemmekontoret.

Alle er udstyret med moderne egenskaber som touchskærm og trådløst netværk, som er nemme at betjene og integreres nemt med resten af dine apparater. Lillebror blandt Brothers nye alt i en-maskiner er DCP-J525W. Den har 4,9 cm touchskærm, trådløst netværk og papirskuffe til 100 ark. Printhastigheden er 33 sider i sort/hvid og 26 sider i farver i minuttet.

Næste trin er Brother DCP-J725DW, der udskriver 35 sider i sort/hvid og 27 sider i farver i minuttet. Maskinen kan skrive på begge sider af papiret og leveres med en automatisk dokumentføder til 10 ark. Nyheden har desuden PictBridge, som gør det muligt at udskrive direkte fra digitalkamera, en særlig skuffe til fotopapir og leveres med Paperport 12 dokument-håndteringssoftware.

Topmodellen hedder Brother DCP-J925DW – en alt i en-printer, der har næsten alt, hvad man kan begære af funktioner. Betjeningen foregår via en stor touchscreen på 8,3 cm, og maskinen kan blandt andet printe direkte på cd-, dvd- og blu-ray-skiver. DCP-J925DW har desuden duplex, PictBridge samt en række nye webrelaterede funktioner. Endelig kommer den med Paperport 12-software og rummer en avanceret kopifunktion, der forhindrer mørke rande ved kopiering af indbundne dokumenter.

MFC-J430W er betegnelsen for Brothers nye alt i en-maskine i økonomiklassen. Ud over farveprint, -kopi og -skan har maskinen indbygget telefax. De tekniske data er stort set identiske med DCP-525W, dog har MFCJ430W automatisk dokumentføder, men til gengæld ingen touch-screen. I stedet foregår betjeningen via separate knapper og et traditionelt farvedisplay.

Den femte nyhed er MFC-J625DW, hvis specifikationer ligger meget tæt på DCP-J725DW. Det vil sige duplex-print, 4,9 cm touch-screen og touch-panel, automatisk dokumentføder, PictBridge-print fra digitalkamera, separat skuffe til fotopapir og udskrifthastigheder på 27 sider i farver og 35 sider i sort-hvid.

Alle fem Brother-nyheder overholder Energy Star-specifikationerne for lavt strømforbrug og er anbefalet af Go’ Energi. Alle lever også op til det tyske Der Blaue Engel, der rummer nogle af verdens skrappeste miljøkrav. Tre af de nye Brother-alt i en-printere er også svanemærkede.

Brothers nye generation af inkjet-baserede alt i en-printere vil komme på hylderne hos de danske forhandlere i de kommende uger. De vejledende priser bliver:

Brother DCP-J525DW: 849 kroner.
Brother DCP-J725DW: 1.099 kroner.
Brother DCP-J925DW: 1.249 kroner.
Brother MFCJ430W: 849 kroner.
Brother MFC-J625DW: 1.099 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere