Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den sædvanlige løsning på hardwareproblemer er at opgradere eller erstatte komponenter, men hvad hvis man køber det forkerte? Hvis du bliver ved med at få den frygtede blå dødsskærm, kan det være, at din cpu er overophedet – men det er ikke sikkert. Er et interfacekort ved at stå af? Er din ram på vej ud?
Regelmæssig stress-test af pc’en kan være med til at forebygge unødige udgifter. Det er en lidt anden proces end benchmarktest. Vi er ikke ude efter topydelse i en kort periode; vi vil se, hvordan komponenterne klarer høj belastning.
Download Inquisitor
Inquisitor er en live-cd-udgave af Linux, og den er skrevet af Mikhail Yakshin til det russiske ALT-linuxprojekt. Den rummer en række funktioner, der er udviklet til at give computerens hardware en solid gang motion, så man kan se, hvad den duer til. Den giver også detaljerede oplysninger om den hardware, den finder på systemet.
Du kan downloade den nyeste stabile version (3.0) af Inquisitor gratis på www.inquisitor.ru. Dens iso-images er komprimerede. Du skal derfor vælge den version, som din dekomprimeringssoftware understøtter. Når den er downloadet, skal du pakke den ud og gemme den på harddisken.
Da Inquisitor er en live-cd, kræver den ingen egentlig installation. Den bør i stedet brændes på en dvd. Når du skal køre Inquisitor, sætter du dvd’en i og genstarter computeren. Sørg for, at din bios er indstillet til at boote fra et flytbart medium. Nu bør du se noget Linux-ordskvalder, efterfulgt af Inquisitor’s grafiske bootskærm.
Tryk ’Enter’ for at vælge standardbootfunktionen til at teste din hardware. Linuxkernen og dens tilknyttede moduler begynder at blive indlæst og kører. Når operativsystemet er oppe at køre, får du en tekstmenu, som du kan blade igennem med piletasterne. Her kan du se Inquisitor’s hovedfunktioner.
Et sæt scripts starter de test, Inquisitor udfører på din hardware. De kalder en eller flere funktioner på live-cd’en for hver test og gemmer resultaterne i ram. Nogle af testene kan tage lang tid, fordi de for eksempel skal bruge cpu’en til at udføre et enormt antal instruktioner. Formålet er at lave så mange beregninger som muligt og øge dens temperatur, der bliver målt af sensorer på chippen (hvis de findes).
Testtider
Testsuiten BYTEmark viser, hvor meget arbejde cpu’en, dens cache og dens medprocessorer kan udføre i et givet tidsrum, uafhængig af clock-frekvens. De målinger, BYTEmark-testsuiten laver, kan give et indtryk af, hvor godt et system kan fungere, hvis det har tilstrækkelig med ram og andre systemressourcer.
BYTEmark-resultater er også nyttige, hvis man vil sammenligne computere side om side. Testsuiten simulerer virkelige handlinger, der bliver brugt af populære applikationer, herunder numerisk sortering og strengsortering, logisk bitmanipulation, seriøst talknuseri, såsom fouriertransformation, huffmankodning, matrixmanipulation og en simulation af et neuralt netværk. Det betyder, at det tager nogen tid at køre testene.
I Inquisitor’s hovedmenu skal du blade til ’Run a single test’ og trykke [Enter]. Vælg ’BYTEmark benchmark suite’, og tryk [Enter]. Nu fremkommer meddelelsen ’Running test ”bytemark”’. Afhængig af cpu’ens ydelse tager det omkring et kvarter eller mere at afvikle denne test.
Resultaterne kommer frem på skærmen og viser antallet af operationer, der blev udført, mens BYTEmark-suiten kørte. Tallene ser måske ikke ud af meget, men hvis du kører den samme test på et andet system, kan forskelle i disse tal give et indblik i hver af cpu’ernes relative styrker og svagheder.
Jo flere beregninger en cpu laver, desto højere kan dens temperatur blive. Det undersøger burntesten ved bevidst at lade cpu’en arbejde så hårdt som muligt.
Hvis din cpu har en temperatursensor, som Inquisitor kan aflæse, optager den disse data. Denne test har en ’Time’-parameter, der bliver vist, når du vælger testen. Standarden er 1.800 sekunder (30 minutter). Du kan ændre denne værdi eller trykke [Enter], hvis du vil bruge standardindstillingen.
En anden måde at måle cpu’ens ydelse på består i Dhrystone-testen, der tester cpu’ens evne til talknusning, når det gælder heltal. Vælg testen, og skriv et tidspunkt, eller behold standardindstillingen på 300 sekunder, og tryk [Enter]. Resultatet er antallet af løkker, som cpu’en foretager på et givet tidspunkt.
Jo højere tallet er, desto bedre er cpu’en til at håndtere heltal. Da vi kørte testen på en Athlon-cpu på 2GHz, var tallet 1.207. 572.365 (1,2 milliarder operationer). Divider dette tal med antallet af sekunder, som testen kørte, og resultatet er det antal ”Dhry-stones” pr. sekund, som cpu’en kan udføre.
I modsætning til cpu’ens rå mips-tal (millioner af instrukser pr. sekund) kan dette tal bruges til at sammenligne ydelsen hos forskellige processortyper, fra en mikrocontroller i et indlejret system til en mainframecomputer.
Hvis du blader til bunden af Inquisitor’s enkelttestmenu, finder du en Whetstone-test, der kan vise dig, hvor godt cpu’ens flydende kommaenhed fungerer. Parameteren her er antallet af løkker, som testen bør udføre. En cpu på 2GHz burde kunne klare over 1.000 løkker i sekundet.
Stress harddisken
Bonnie er Inquisitor’s primære filsystem-test. Det tester ikke blot læse- og skrivehastighed- er på harddisken, men beregner også det maksimale antal søgeoperationer, som disk-enheden kan udføre.
Det bliver styret af den tid, det tager harddiskens læse/skrivehoveder at nå frem til det rette spor, og hvor lang tid det tager for den korrekte sektor at dukke op. Jo lavere søgetider, desto flere handlinger kan harddisken klare pr. sekund. Hvis dine søgetider kryber opad, er det en god ide at defragmentere harddisken. Hvis det ikke hjælper, samler din harddisk måske mange dårlige sektorer.
Bonnie tester harddiskens gennemløb ved at simulere den måde, nogle databaseapplikationer læser og skriver data på. Derefter tester den den tid, det tager at oprette, læse og slette et stort antal små filer. Resultaterne, som man kan se ved testens slutning, viser mængden af arbejde, der bliver udført hvert sekund (antallet af overførte tegn og så videre), og den procentdel af cpu-tiden, disse operationer har taget.
Du kan udføre en række andre test på din harddisk. Hdparm-testen bruger Linux’ hdparm-funktion til at måle, hvor hurtigt harddisken kan aflæses sekventielt.
Hvis du har tænkt dig at bruge harddisken til streaming media, er det en vigtig overvejelse. Sæt testens ’Average samples’-parameter til 5. Ved afslutningen kan du se adskillige statistikker. Den mest interessante er den første, der afspejler den mængde data, som harddisken kan sende til cpu’en pr. sekund. Husk, at dette tal skal deles mellem alle de processer, der vil have data. Derfor skal tallet være så højt som muligt.
Test flash- hukommelse
Kender du overførselshastigheden for dine usb-nøgler? Nogle af dem kan være forbavsende langsomme. Vælg ’USB flash drive test’, og tryk [Enter]. Der er tre parametre, og den sidste er antallet af usb-drev, der skal testes.
Hvis du vil teste et andet antal end standardindstillingen, skal du ændre ’Count’-parameteren, før du trykker [Enter]. Testen begynder med at skrive en fil til drevet, hvorefter den læser den derfra. Resultaterne bliver opgivet i kB/s. Hvis de er lavere end producentens angivne overførselshastighed, har drevet måske en hardwarefejl snarere end et driverproblem.
Sluttelig kan du køre en lang række test på en gang ved hjælp af funktionen ’Non-destructive (for HDD) tests loop’. Vælg den, og tryk [Enter]. Vent nu, mens din lagerhardware bliver kørt gennem en række test. Vælg ’Non-destructive benchmark-only test loop’, hvis du kun vil køre test af systemhastighed. Det tager op til 30 minutter at gennemføre denne omfattende række test.
Hvis du kører Inquisitor på en computer, før operativsystemet er installeret, kan du vælge ’Full tests loop’ eller ’Destructive benchmark test loop’. Disse test har advarselsskilte, fordi de overskriver harddiskene.
Resultaterne af testene bliver i ram, og man kan se dem fra ’View test results’. Denne funktion åbner en undermenu, der gør det muligt at aflæse resultatkategorierne.
Graden af tilgængelige data er ekstremt høj.Under ’benchmarks.txt’ får man en oversigt over cpu’ens formåen. Under ’dmi.log’ får man en detaljeret analyse af den hardware, computeren indeholder, fra bios til ram-moduler. Den omfatter producent, hastighed og andet. Under ’Save your results’ på side 64 kan du se, hvordan du kan gemme resultaterne på et usb-drev.
Det er mængden af tilgængelig ram i sys-temet, ikke rå cpu-hastighed, der er den altovervejende faktor, som påvirker systemets ydelse. Under ’spd.log’ får man omfattende detaljer om hvert ram-moduls ydelse, helt ned til den tid, det tager at læse og skrive data (i nanosekunder).
Hvis du er ved at lave et højtydende system, kan denne information fortælle dig, om alle dine ram-moduler yder det samme. Under normale omstændigheder kan du bruge den til at afsløre et svigtende modul.
Hvis du køber en brugt pc, kan Inquisitor fortælle dig, hvilken hardware den indeholder, hvor hurtig den er, og hvad den kan yde. Hvis du holder af at lave muskel-pc’er, kan den også hjælpe dig med at skabe det ultimative system, som du kan prale af.
Test din ram
På Inquisitor’s bootmenu finder du en funktion, der hedder ’RAM test’. Selvom din bios giver din ram et flygtigt blik, hver gang computeren booter, bruger denne ramtest-funktion den gratis Memtest86 til at give systemets ram en solid gennemgang, og den kan på få minutter fortælle, om der er problemer med selv en enkelt bit.
Efter at Memtest86 er startet, kører den konstant. Det betyder, at du kan sætte computeren til at lade ram køre konstant, mens du holder øje med, om det samlede antal fejl kommer over nul.
Memtest86 bruger to metoder til at teste ram. I den første begynder den ved den laveste adresse og arbejder sig igennem til den højeste. Ved hver lokation skriver funktionen et mønster og læser det derefter tilbage for at sikre sig, at det ikke er blevet ændret.
Dernæst inverterer den mønstret og skriver det til lokationen, før den læser det tilbage for at sikre sig, at det heller ikke er blevet ændret. Når den løber tør for ram, gentager den testen fra den højeste til den laveste lokation. I den anden testmetode skriver programmet hver 20. lokation med et mønster og alle de andre med mønstret inverteret.
Hvis Memtest86 opdager en fejl i din ram, skal du ikke ile ud og købe et nyt hukommelsesmodul. Daglig opvarmning og afkøling kan få forbindelser og rammoduler til at arbejde langsomt. Derfor skal du fjerne modulerne, bruge et viskelæder til at fjerne fedt og støv fra kontakterne og sætte modulerne tilbage. Kør hukommelsestesten igen. Hvis der stadig er et problem, ved du nu, at der uden tvivl er grund til at købe et nyt modul.
Da de første computere blev udviklet, stod det klart, at det var meningsløst at sammenligne clockhastigheden hos to helt forskellige maskiner. Den ene cpu kan måske eksekvere en enkelt operation i en clockcyklus, mens en anden bruger to eller flere.
Optimering på chippen forvrænger også denne sammenligning, og det gælder også teknologier såsom stærkt optimerede flydende kommaenheder. En Intel Itanium 2 eksekverer for eksempel fire flydende kommaberegninger pr. clockcyklus.
Af denne grund koncentrerer test sig om den tid, det tager computeren at eksekvere standardprogrammer, de såkaldte benchmarks. Der findes et stigende antal af disse programmer. Nogle måler simpelthen den maksimale framerate, man kan opnå i et bestemt spil, eller den tid, det tager at kode en mediefil. Men andre er ”syntetiske”. Det vil sige, at de giver cpu’en noget seriøst talknuseri og måler den tid, det tager.
Mængden af arbejdet, der bliver udført pr. tidsenhed, er en vældig god måde at teste verdens hurtigste supercomputere på. Top500-projektet opregner verdens hurtigste computere hvert halve år ved hjælp af en udgave af testen LINPACK. Ifølge Top500-sitet er verdens hurtigste computer i øjeblikket Cray XT Jaguar, der tilhører den amerikanske atomforsøgsstation Oak Ridge.
Den bliver brugt til at simulere atomvåbens tilstand, så hæren ikke behøver at affyre et for at se, om resten af arsenalet stadig virker. Den indeholder ikke mindre end 224.162 AMD Opteron-cpu’er med seks kerner hver, og de kører alle ved 2,6GHz. I forening kan disse chips afvikle 1.759.000 tusind millioner flydende kommainstruktioner i sekundet.
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Det skal du bruge …
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Ressourcer
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Dhrystone-test
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]