Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed: LG 84LM960V

Gigant-tv med 4K-opløsning

LG Electronics har skabt verdens største og tyndeste 4K-tv

Af Rasmus Elm Rasmussen

Ultra Definition – også kaldet 4K-opløsning – giver en opløsning, der er fire gange højere end det, vi i dag kalder fuld hd. Det betyder en uovertruffen billedkvalitet med 8 millioner pixels. Denne billedkvalitet er så høj, at det er umuligt for det menneskelige øje at skelne mellem de forskellige pixels på billedet på normal betragtningsafstand.

Trods den markante størrelse på hele 84 tommer skal billedet på LG’s nye flagskib således være helt jævnt på grund af de 3.840×2.160 pixels. Takket være LG’s avancerede teknologier, Triple XD Engine og Resolution Upscaler Plus, fremvises billeder fra eksterne kilder, såsom harddisk, mobile enheder eller hjemmesider, også flot, skriver LG i sin pressemeddelelse. Derudover er det selvfølgelig udstyret med Cinema 3D og kan vise 3D-film i fuld hd 1.080p-opløsning.

Læs også: Sony lancerer 80-tommer med 4K-opløsning.

Tv’et er kun 3 centimeter tykt og har en tynd ramme, som ikke tager fokus fra det flotte billede.

LG’s Ultra Definition 3D-tv er selvfølgelig også et smart-tv. Fjernbetjeningen, Magic Remote, følger med modellen og gør det let at navigere blandt smart tv-funktionerne. Der findes nu over 1.000 apps, som kun er et enkelt tryk væk. Med fjernbetjeningens tale til tekst-funktion er det let at indsætte tekst, når man for eksempel vil surfe på nettet. Smart Share 2.0 hjælper brugeren til nemt at finde filer, billeder og video på hele hjemmenetværket – blot ved hjælp af tv’et.

Med funktionen 2nd TV er det endda let at tage tv-billedet med sig på sin smartphone eller tablet, hvis man går væk fra tv’et. Hvis man omvendt vil vise billedet fra telefonen på tv’et, kan dette også gøres enkelt og trådløst. Med MHL (Mobile High definition Link) kan du uden problemer styre smartphonen med tv’ets fjernbetjening, når de begge er tilkoblet.

LG 84LM960V er ude i butikkerne til oktober og vil koste den nette sum af 130.000 kroner.

Læs også: Canon klar med første 4K spejlreflekskamera.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by