Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gigabyte X99-SOC Force

Gigabytes X99-SOC Force giver en følelse af at stå i et lille lokale på toppen af skyskraberen Taipei 101, mens gulvet sejler af flydende kvælstof. Når der står overclocking på spil, skal ingen helbreds- eller sikkerhedsforskrifter komme i vejen for en passioneret kvælstofsniffer.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Man kan stort set lugte kølevæskens svage vaniljelugt, idet man tager SOC Force ud af emballagen. Dette er et kort, der formelig trygler om at blive lagt på testbænken og torteret med superhøj spænding og superlave temperaturer.

Det betyder, at dette bundkort ikke nødvendigvis er noget for langt de fleste af os – selv ikke dem, der higer efter at samle en morderisk X99-maskine. Det har intet at gøre med funktionerne. På trods af dette kostbare korts OC-besættelse har det alle de vigtige X99-funktioner. Sagen er, at det ikke er tunet til standard-cpu-ydelse. SOC Force er ikke lavet til at tøffe rundt ved konservative indstillinger, og derfor imponerer dets ydelse ikke umiddelbart.

Standard-cpu-ydelse er ret middelmådig, og det er ddr4-hukommelsesydelsen også. Pci-e-lager halter også en del; her får man den laveste 4K-ydelse blandt alle de kort, der kan klare at blive testet med vores Plextor M.2 SSD.

Gamingydelsen er derimod temmelig god og viser endnu engang Gigabytes dominans, når det gælder bundkortsupport af gaming i øjeblikket. Selv når vi kommer til vores basale test af overclocking, får SOC Force ikke jorden til at skælve. Det delte en førsteplads for overclocking i testen, men lå bagefter X99 Deluxe i reel overclocket benchmarkydelse.

Men den slags lommeregner-resultater viser ikke styrken ved SOC Force – den særlige gpu-bøjle, der er beregnet til at understøtte flere grafikkort på en åben testbænk, og et væld af knapper og switche på selve bundkortet taler for sig selv.

Seriøs business

Gigabyte ønsker åbenlyst at gøre dette bundkort til det foretrukne pro-OC-kort. Der er en række funktioner, der specifikt er beregnet til at give brugeren mulighed for at komme ind i styresystemet ved de laveste cpu-indstillinger og hurtigt sende spænding og frekvenser op under loftet.

Der er sågar fysiske knapper, som giver mulighed for at skrue op og ned for ratioen og justere kortets baseclock i trin på enten 0,1 MHz eller 1 MHz. De fysiske styringsmekanismer er meget imponerende, og hvis man er til HWBot, vil udgiften på 3000 kroner til et SOC Force næppe holde en tilbage.

Dette er imidlertid ikke et kort til folk, der ikke er villige til at fylde deres garage op med trykflasker med flydende kvælstof. Hvis du kun vil rode rundt med cpu-ratioer og måske en smule justering af spændingen for at få din Haswell‑E-chip til at køre hurtigere, så er dette kort ikke pengene værd.

Når det er sagt, kan vi ikke lade være med at elske Gigabytes karske og ligefremme holdning til tingene. Her er det funktionerne, der tæller, ikke formgivningen.