Gigabyte GA-Z68X-UD3H-B3

Gigabyte GA-Z68X-UD3H-B3

Et veludrustet bundkort, som har mange features og understøtter de nyeste teknologier

Dette lga 1155-bundkort er baseret på Z68 Express-chipsættet. Det er ensbetydende med, at dette bundkort ligesom de fire andre Intel-bundkort her i testen understøtter to interessante features. Den første er LucidLogix Virtu, hvor den i processoren befindende sig gpu kan sættes til at samarbejde med et dedikeret grafikkort i pci-e ×16-slottet.

Den anden løsning, der betegnes Intel Smart Response Technology, er ret interessant. Her arbejder en ssd sammen med en traditionel harddisk. Gennem intelligent i/o-caching placeres de datablokke, der ofte bruges på ssd’en, så at systemet føles langt mere levende med generel hurtigere adgang til data til følge.

Det er noget, alle Z68-bundkort understøtter, men GA-Z68X-UD3H-B3 er meget mere end det. Der er tale om et bundkort med mange features. Ikke mindst tilbyder bagpanelet et meget stort udvalg af tilslutningsmuligheder, blandt andet e-sata, tre forskellige skærmtilslutninger, FireWire 400 og godt med usb-porte.

Af indstiksslots er der to fysiske ×16-slots, hvoraf det ene kører med ×8-hastighed. Desuden er der tre ×1 pci-e-slots og endelig to pci-slots.
Bagpanelet byder ligeledes på mange muligheder, specielt for skærmtilslutning.

Der anvendes en u-efi, men når man skal rode i systemet, præsenteres man for en traditionel bios. Den byder på ret så mange muligheder, blandt andet Gigabytes glimrende automatiske MIT-tweeker til overclocking.

Der er som sagt utallige muligheder for at tune computeren. Dog er overskueligheden ikke imponerende, hvis man ikke er vant til at rode i bios. Skal man ændre på avancerede indstillinger, skal man trykke [Ctrl]+[F1] for at få adgang til disse. Ydelsen lå nogenlunde på niveau med de andre lga 1155-bundkort.

Gigabyte GA-Z68X-UD3H-B3
  • Funktionalitet
  • Ydelse
  • Features
  • Pris

Alt om DATA siger

Ganske fornuftigt bundkort med ret mange features. Alt det væsentlige er der. Der er også righoldig mulighed for at ændre på indstillingerne, men man er ikke så godt hjulpet som hos de mest brugervenlige i testen.

4
Brugerbedømmelse 0 (0 stemmer)
Sender

Del denne