Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få dit spil leveret med drone

Ubisoft vil som den første virksomhed i Danmark sende pakker med droner. Den nye luftbårne strategi bliver lanceret og testet i forbindelse med udgivelsen af spillet Ghost Recon: Wildlands, hvor alle kan skrive sig op på nettet og deltage i lodtrækningen om at få leveret et spil med drone.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I regn og slud skal … dronerne ud! Sådan lyder det fra spilvirksomheden Ubisoft, der som den første danske virksomhed nogensinde vil levere spil med droner til de danske gamere. Den alternative udbringning sker i forbindelse med udgivelsen af spillet Ghost Recon: Wildlands, der får premiere den 7. marts. I spillet skal en gruppe amerikanske elitesoldater bekæmpe et boliviansk narkokartel - blandt andet ved hjælp af droner.

Allerede nu kan man skrive sig op på nettet og være med i lodtrækningen om at blive den første dansker nogensinde, der modtager et computerspil med en flyvende drone. Leveringen sker i samarbejde med Coolshop.dk, der er en af Danmarks hurtigst voksende e-handelsbutikker.

”Droner giver nogle unikke muligheder, som er oplagte at udnytte. Vi har set, hvordan droner har revolutioneret videoområdet så hvorfor ikke afprøve mulighederne indenfor pakkeomdeling?,” siger Marianne Winding, der er PR manager hos Ubisoft Entertainment.

Marianne Winding understreger dog, at der i første omgang er tale om en test:

”Droneleveringen er i første omgang en test for at se, hvad der virker, og hvilke udfordringer, der ligger i praksis. Der er helt sikkert et stykke vej endnu, inden alle vores spil bliver sendt ud med droner. Men nu er første spadestik taget. Da det er en test, så skal den heldige modtager heller ikke betale for hverken fragt eller spillet,” siger hun.

Skriv dig op på nettet

Hvis man gerne vil have drone-leveret det nye spil, skal man klikke sig ind på hjemmesiden Coolshop.dk. Her kan man nemt og hurtigt skrive sig op og deltage i lodtrækningen om at blive den heldige dansker, der kvit og frit får Ghost Recon: Wildlands leveret af den flyvende postmand.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet med Ubisoft og synes den nye drone-ide er rigtig spændende. Det er en kæphest for os hele tiden at tænke nyt og udforske nyt land, så vi glæder os til at se, hvor meget der kan lade sig gøre i dag i forhold til droner, da vi ved, der er mange regler på området,” siger Jacob Risgaard, der er medejer i Coolshop.dk.

Man kan deltage i lodtrækningen frem til den 7. marts, og vinderen får direkte besked.

Elitesoldat i Bolivias underverden

Handlingen i Ghost Recon: Wildlands udspiller sig i en nær fremtid i det sydamerikanske land Bolivia, der på trods af sin billedskønne natur bliver styret af det samvittighedsløse narkokartel Santa Blanca. De har gjort landet til den største kokainproducent i verden og sidder tungt på både magt og blodpenge.

The Ghosts, der er en gruppe amerikanske elitesoldater, har fået til opgave at bremse narkokartellet Santa Blanca og deres samarbejde med myndighederne, inden de forvandler landet til en reel narkostat. Og et af de vigtigste redskaber for soldaterne er netop små og smarte droner.

Ghost Recon: Wildlands er seneste udspil i Ubisofts prisvindende Ghost Recon-serie, der har kørt siden 2001. Det er første gang, Ghost Recon foregår i en åben verden, og spillere kan frit vælge, hvordan - og hvornår - de vil tage den svære opgave op.

Læs mere om Ghost Recon: Wildlands her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere