Af Jakob D. Lund, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
I oktober 2012 vedtog Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en aftale om det såkaldte grunddataprogram.
Grunddataprogrammet indeholdt en række forbedringer og tiltag omkring offentlige grunddata, som skulle “understøtte effektivisering af den offentlige sektor og vækst i den private sektor”. Grunddata bruges overalt i den offentlige sektor og er en vigtig forudsætning for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og effektivt. Samtidig anses grunddata for at være en kilde til innovation, vækst og nye arbejdspladser i den private sektor.
Som en del af grunddata-programmet gjorde staten en lang række offentlige digitale grunddata frit tilgængelige den 1. januar 2013. Blandt andet landkortsdata, matrikelkort, højdedata og CVR- og selskabsdata. De gratis data åbnede op for både besparelser og nye forretningsmuligheder. Samlet set en samfundsgevinst på 800 millioner kroner årligt, viste beregninger fra Finansministeriet. Gevinstpotentialet alene for den private sektor blev anslået til at være op mod 500 millioner kroner årligt.
De brancher, som forventedes at kunne drage størst fordel af aftalen, var ejendomsbranchen, forsikringsbranchen, den finansielle sektor, teleselskaber, gps-producenter og offentlige selskaber. Efter frigivelsen af geodata har der været stor interessere fra både virksomheder, offentlige institutioner og private, der har downloadet data.
En af dem er professor fra AU og centerleder ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Algoritmer for Massive Datamængder (MADALGO), Lars Arge. Han har fulgt opmålingen af Danmark ved hjælp af geografiske data på tæt hold, siden Danmark for første gang blev scannet med den særlige LIDAR-teknologi i 2007 – en teknologi, som ved hjælp af laserpulser kan måle geografiske afstande, så man eksempelvis er i stand til at lave højdemodeller af landskabet.
Lars Arge forklarer, at de offentlige grunddata i begyndelsen var meget dyre at erhverve sig som virksomhed, hvilket lagde en naturlig dæmper på forretningspotentialet. Men i og med at man har frigivet mange af de offentlige data, har man samtidig banet vejen for et nyt stort erhvervseventyr, spår han.
“Det er simpelthen fantastisk, at de har givet data fri. Det viser, at Danmark er med helt fremme internationalt på det her område. Når andre lande begynder at gøre det samme, vil vi stå i en god position til at levere grunddata-services til udlandet.”
Business i geodata
Lars Arge fortæller, at vi i Danmark i øjeblikket har en højdemodel over den danske geografi, som har registreret et punkt pr. 1,6 meter. Det giver cirka 20 mia. punkter i alt. Det er et enormt datasæt, som gør det meget svært at lave beregninger på almindelige maskiner. Som en del af deres forskningsområde på MADALGO har Lars Arge og hans kolleger udviklet en række algoritmer for, hvordan man kan håndtere de massive datamængder på almindelige maskiner. Og dermed finde konkret og værdiskabende anvendelse for geodata.
“Der er eksempelvis mange, der synes, at det er interessant at vide, hvor vandet løber hen, når vi får vores næste oversvømmelse. Dels husejere, men også ejendomsselskaber, entreprenører og forsikringsselskaber,” forklarer han. “Den form for beregninger er der penge i.”
Den meget specifikke viden indenfor geodata kombineret med den tekniske knowhow til at håndtere datamængderne fik MADALGO til at etablere deres eget konsulentfirma, softwarevirksomheden Scalable Algorithmics (SCALGO). SCALGO har ikke blot udviklet unikt software, som er blevet solgt til både private virksomheder og offentlige institutioner, men har for eksempel også regnet på konsekvenserne af havvandsstigninger for Miljøministeriet.
I samarbejde med COWI har SCALGO også udviklet det såkaldte Skybrudskort, som viser, i hvilke områder der kan forventes oversvømmelse ved skybrud. Det er nyttig viden for en borger, der overvejer boligkøb, nye tagrender eller flere faskiner, men det er også et værktøj, som kommuner og regioner kan have glæde af i deres fremtidige klimaplanlægning.
For med ekstremvejr som en faktor, man må regne med, har danske kommuner og regioner et klart behov for at vide, hvor regnvandet løber hen, og hvor et beredskab skal sættes ind. Det er vigtigt i forhold til planlægning af nye byområder, prioritering af kloakrenovering, vurdering af huspriser, afledning af vejvand og meget mere.
“Pointen er, at vi bruger geodata til noget. Før data blev givet fri var højdemodellen meget dyr at få fat i, hvilket igen betød, at det var dyrt at lave beregninger. Det er det ikke i dag, så nu er der business i geodata, hvilket vi er et eksempel på. Den form for ydelser relateret til geodata vil vi se flere af i fremtiden,” siger Lars Arge.
LIDAR er en forkortelse for Light Detection And Ranging og er en teknologi til at indsamle store mængder af afstandsmålinger med høj præcision. Ved LIDAR-processen udsendes laserpulser med høj frekvens, samtidigt med at de enkelte pulser, typisk ved hjælp af et spejl, drejes ud i forskellige retninger. Den tid, det tager de enkelte pulser at ramme et objekt og blive reflekteret tilbage til laseren, kan bruges til at beregne afstanden.
Kortforsyningen er rammen omkring Geodatastyrelsens distribution af kort og geodata via internettet. Kortforsyningen stiller geodata til rådighed i form af tjenester (webservices), der kan indlejres i brugernes it-løsninger og i form af færdige udtræk, som brugeren kan hente hjem f.eks. til brug i eget GIS-system. Hent data her: http://download.kortforsyningen.dk/