Af Palle Vibe, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Henved en milliard mennesker verden over underholder sig med en eller anden form for spil og leg på computeren. Heraf bruger en hel del specialdesignede gamingcomputere, der er optimeret til spil med levende, detaljeret grafik i realtid. Oplevelsen er nok forrygende, men det er strømforbruget og elregningen også.
Selvom verdens energistyrelser og tilsvarende institutioner længe har haft almindelige pc’ers strømforbrug i kikkerten, har ingen tilsyneladende kigget specielt på gamernes foretrukne maskiner.
20 procent af alt forbrug
Energiforbruget ved forskellige opgaver – gaming er værst – og ved forskellige konfigurationer målt i kilowatttimer (kWh) pr. år (y). I Danmark er prisen cirka 2 kroner pr. kilowatttime.Nu påpeger en ny undersøgelse foretaget af to researchere fra Lawrence Berkeley National Laboratory i USA, at selv om dedikerede gamingcomputere kun udgør omkring 2,5 procent af verdens private computerudstyr inklusive laptops og tablets, bruger de 20 procent af al den strøm, den samlede private computerskov labber i sig. Ja, faktisk bruger nogle gamingcomputere på årsbasis 1400 kilowatttimer eller lige så meget energi som seks almindelige stationære pc’er, fremgår det af undersøgelsen.
Det har forskerteamet under ledelse af seniorforsker Evan Mills fra Berkeley Lab beregnet, svarer til et globalt årsforbrug på 100 terawatt, og prisen herfor løber op i milliarder af kroner. Hvis salget af gamingcomputere bare forbliver det samme som i dag, vil dette energiforbrug være fordoblet om bare 3-4 år, konstaterer undersøgelsen nøgternt.
Forskerne anvendte gamingcomputere sat sammen af almindelige hyldevarer. Der findes specialfremstillede gamingcomputere, men hardcore-gamere flikker gerne selv deres maskiner sammen og udvælger selv processorer, hukommelse, grafikkort osv. Og udover, at sådan en dedikeret gamingcomputer, som forskerne konstaterede typisk bruger seks gange så meget energi som en almindelig computer til kontorarbejde mv., bruger den dobbelt så meget energi i standby-tilstand. Samtidig peger forskerne også på, at hverken sælgere eller forbrugere tilsyneladende bekymrer sig specielt om dette forhold. Dels skilter mange energikrævende komponenter i gamingcomputere ikke med deres energiforbrug, dels synes hardcore-gamere ikke umiddelbart at have noget imod at bruge dobbelt så meget strøm på at opnå en forbedret ydelse på måske bare 10 procent.
Nøjsomme komponenter
Rapporten anbefaler derfor ikke overrasken-de gaming-entusiaster at anskaffe mere effektive og mindre strømforbrugende og nøjsomme processorer, skærme og strømforsyninger, for alene det kan efter forskernes vurdering skære det totale energiforbrug ned med næsten 50 procent. Desuden kan fintuning og optimering af diverse indstillinger af bundkort, cpu, grafikkort mv. sikre yderligere energibesparelser på op til 27 procent.
Dermed kan gamingcomputernes forbrug begrænses med omkring 75 procent, og det ville i givet fald betyde op til 120 terawatt sparet årligt i 2020, hvilket med de nugældende priser på elenergi løber op i rigtig mange penge (1 terawatt er det samme som 1000 gigawatt eller 1000 milliarder watt).
Evan Mills fra Berkeley Lab vurderer, at kritisk fokus på gamingcomputeres strømforbrug potentielt vil kunne spare 18 milliarder dollar på verdensplan i 2020.Rapportens forfattere understreger dog, at der er brug for flere undersøgelser og standardiserede målemetoder og retningslinjer for at kunne tegne et helt retvisende billede. Men også at politisk handling er påkrævet nu og her for at afbøde de helt åbenbare energimæssige konsekvenser af en verdensomspændende anvendelse af specielle gamingcomputere og et stadigt stigende salg af sådanne strømslugere.
Problemet er blandt andet, at producenter af hardware næppe gør noget for at mindske strømforbruget, medmindre de kan se en forretningsmæssig fordel i det eller får et lovkrav ned over hovedet. Og så længe spilentusiaster heller ikke selv har noget imod at bruge dobbelt så meget strøm for at opnå en marginalt bedre spilleydelse, er det svært at se, hvad der skal til for at begrænse gamingmaskinernes appetit. Undersøgelsen kan heller ikke godtgøre, at de forbrugere, der vælger at skifte deres gamle glubende maskiner ud med mere effektive og strømbesparende udgaver, nødvendigvis også er gamere og ikke blot almindelige computerbrugere med lidt kontorarbejde derhjemme.
Kritikere drager resultater i tvivl
Berkeley-teamets rapport møder også blandet kritik fra forskellige sider. Blandt andet peger kritikere på, at strømforbruget er målt ved at køre et benchmarkprogram, der er skabt netop til den slags målinger og derfor presser grafikkortets processorer til det yderste. Det reelle strømforbrug vil derfor typisk være lavere.
Desuden går undersøgelsen ud fra et dagligt spilleforbrug på 4,4 timer (omend computeren har stået tændt i 12 timer om dagen). Kritikere af undersøgelsen fremhæver også, at forskernes forsøg på mulige optimeringer primært har været at skifte grafikkortet ud med et nyere, som har et væsentlig forbedret ydelse/effekt-forhold. Desuden har forskerne udskiftet en 4-kernet 3,7-3,9 GHz processor til en 2-kernet 3,2 GHz processer. Men reelt, anfører kritikerne, betyder denne udskiftning ikke særlig meget, da benchmarkprogrammer i modsætning til mange spil igen primært måler grafikkortets ydelse.
Et evigt kapløb
Undersøgelsen tager heller ikke højde for, at ældre computere ikke har samme energistyring som i dag og derfor gerne labber en masse strøm i sig hele tiden og selv med skærmen i standby, så længe de bare er tændt. Ydermere er jo både hardware og software i spil under gaming, og et dårligt designet spil, der eksempelvis bruger mange komplicerede polygoner i grafikken kan nemt kræve mere af grafikkortet, end nødvendigt er, og dermed bruge mere strøm.
Desuden vil skift til helt nye og måske mere effektive komponenter medføre en udgift, der langt overstiger mulige besparelser på strømforbruget.
Dertil kommer gamernes spillevaner. Hvor lang tid spiller gamere i døgnet, slukker de gamingcomputeren ind imellem, og hvilke spil spiller de? Der er en vis forskel på, hvor meget forskellige spil belaster processor, skærm og grafikkort og dermed også påvirker strømforbruget.
Processorer og grafikkort er de senere år både kommet ned i pris og er blevet mere effektive i ydelse for hver kilowattime, de sluger. Det skyldes, at de nyeste spil (og mange andre programmer) kræver stadigt flere kræfter, og det må hardwarekomponenterne naturligvis kunne følge med til. Derfor er det store, overordnede og globale computerstrømforbrug heller ikke vokset helt så meget, som frygtet. Udfordringen er blot, at stadig ny hardware og software med flere funktioner uundgåeligt vil trække energi ud af stikkontakten. For bare 5-8 år siden kunne en seriøs spillemaskine sagtens trække 1000 watt, og sortseere forestiller sig fremover maskiner, der gladeligt æder 3000 watt. Så undersøgelsen fra Berkeley gør opmærksom på et problem, der næppe bliver mindre aktuelt fremover.
Nutidens gamingcomputere er rene elmonstre, men måske alligevel ikke så slemme, som de har været.3 veje til lavere strømforbrug
1. Stop spillet, når du holder pause, spiser eller ser fjernsyn. Der er ikke rigtig nogen funktion, der hedder strømbesparelse i moderne pc-spil, som man ellers kender det fra nogle spil til smartphones.
2. Overvej, hvor mange strømslugende komponenter du reelt behøver i din maskine, og om den overhovedet har brug for strømforsyninger i 1-2 kW-klassen.
3. Sluk både pc, skærm og alt andet periferudstyr om natten, og når du ikke er hjemme.