Home » Hovedtelefoner og højttalere » Test: Fungerer godt med alle tv
Test: Fungerer godt med alle tv

Test: Fungerer godt med alle tv

Share

Sonys største forcer er dens interaktion med alle smart-tv samt en lydgengivelse i den bedre ende

Lydbaren er tung, har et solidt kabinet og kan huse højttalere, der er fysisk større end hos de fleste testdeltagere. Der følger også en subwoofer med, og her er basenheden frontvendt sammen med basrefleksporten, hvilket gør det nemmere at retningsbestemme bassen og få den godt integreret med lydbaren.

Opsætningen er eksemplarisk. Nærmest inden vi opdagede det, tændte lydbaren selv for vores test-tv (der ikke var fra Sony), og en menu fremkom. Her kan du vælge forskellige indstillinger og naturligvis skrue op og ned med dit tv’s fjernbetjening.

Se også:  Sony vil lade dig lytte til musik i 360 Reality Audio

Den medfølgende fjernbetjening er dog rar at have. Her har du indstillinger, så du kan styre en Blu-ray-afspiller med mere. Men også en knap lige ved siden af volumenknappen, så du hurtigt kan skrue op og ned for volumen fra subwooferen. Det er en god, lavpraktisk feature, der er ekstrem rar i situationer, hvor noget af musikken eller tv-lyden har masser af power og bas, mens andre passager kan tåle et lille boost. Tv-lyden fra for eksempel film, nyheder og fodboldtransmissioner håndterer Sonys lydchip ganske godt. De forskellige lyd-modes matcher fint de forskellige input, og er du til stor arenalyd – for eksempel fra en fodboldkamp – er Sony-systemet klart bedst i denne test.

Se også:  Sony på vej med bærbar air condition

Trådløs streaming sker via Bluetooth eller Wi-Fi, og der er endda en ethernet-port. Som musikformidler leverer dette Sony-tilbud et stort solidt lydbillede, der er yderst homogent. Det er kun overgået af Harman/Kardon i denne test. Til gengæld har Sony en lidt bedre surround-virkning end topkonkurrenten.

Sony HT-NT3 er det oplagte valg, hvis du prioriterer nem integration mellem tv og lydbar – også når enhederne er af forskellige mærker. Læg dertil en lydkvalitet, der er testens næstbedste, og vi må give systemet en klar anbefaling!

Sony HT-NT3

Nydeligt design med display bag et frontgitter. Subwooferen har frontvendt bas- og basport, hvilket er lydmæssigt godt.


Sony HT-NT3
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4

Resume

Pris: 5300 kroner

Sending
User Review
3.3 (10 votes)
Her er den bedste dagspris på Sony HT-NT5
TAGS
lyd
lydbar
Sony

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S