Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Full frame i kompakt format

Sony Cyber-shot DSC-RX1 er verdens første kompaktkamera med 35 mm full-frame og 24,3 effektive megapixels billedsensor.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sony har tydeligvis en mission om at klemme de største billeder ned i de mindste kameraer. Foruden det nye Nex-6, der lanceres i dag, er producenten klar med lidt af en verdensnyhed i form af Cyber-shot DSC-RX1, som er langt mindre og lettere end et full frame dslr-kamera, men som ifølge Sony tilbyder samme fremragende billedkvalitet, som du ville forvente fra et professionelt spejlreflekskamera.

Cyber-shot DSC-RX1 er udstyret med 35 mm full frame billedsensor og et lysstærkt objektiv på F2. Med en vægt på blot 482 gram (inklusive batteri og hukommelseskort) er kameraet oplagt til både rejser, portrætter og byfotografering.

Billedsensorens areal er mere end dobbelt så stort sammenlignet med de APS-C-sensorer, du finder i de meget større dslr-kameraer, og kameraets full frame-sensor er i stand til at gengive de fineste billeddetaljer og teksturer med fyldige farver og et imponerende bredt dynamisk omfang.

Læs også: Stortest: Pixels med power.

Billedsensorens størrelse tillader fotografen at benytte et følsomhedsområde fra iso 100 til 25.600. Lysfølsomheden kan sættes så lavt som iso 50 i udvidet tilstand. Ligeledes kan iso 102.400 opnås ved hjælp af Multi Frame Noise Reduction-funktionen. Det giver usædvanligt klare håndholdte billeder i svag belysning – uden at bruge blitz. Data fra billedsensoren behandles lynhurtigt af BIONZ-billedprocessoren, som kan foretage lynhurtige optagelser med op til 5 fps i fuld opløsning og optage billeder i 14-bit raw-format

Full frame-sensoren får følgeskab af et hurtigt og lysstærkt Carl Zeiss Sonnar T-objektiv med en fast brændvidde på 35 mm. Ordet “Sonnar” stammer fra det tyske ord “Sonne” (sol på dansk) og afspejler objektivets evne til at indfange så meget lys som muligt. Objektivets brede blænde og ni-bladede cirkulære blændering sørger for at skabe samme defokuserede baggrunde som højtydende dslr-objektiver, mens det indbyggede makro-kontrolhjul på objektivet forkorter øjeblikkeligt nærfokus-afstanden til bare 20 cm (fra udgangspunktet), hvilket gør Sony Cyber-shot DSC-RX1 oplagt til at indfange nærbilleder med udsøgte detaljer.

Læs også: Nikon dækker alle behov!

Trods kameraets kompakte design har fotografer rig mulighed for at udfolde deres kreativitet. Sony Cyber-shot DSC-RX1 tilbyder et komplet udvalg af manuelle indstillingsmuligheder, som du ellers kun ville forvente fra et højtydende dslr-kamera. Det unikke kontrolhjul tillader brugeren at indstille fokus og blænde ved hjælp af små fingerbevægelser, mens DSLR Focus-indstillingen på forsiden af kameraet gør det muligt at vælge mellem forskellige fokusindstillinger.

Via kameraets kontrolhjul og betjeningsknapper får du også adgang til Quick Navi-funktionen, som giver mulighed for hurtig og intuitiv justering af kameraet, hvilket er ideelt, når du bruger kameraet med en valgfri optisk søger. Der findes også en entusiast-venlig Memory Recall (MR)-indstilling, der gør det muligt at gemme og øjeblikkeligt fremkalde op til tre forskellige kameraindstillinger.

Det ultrakompakte Sony Cyber-shot DSC-RX1 er tilgængeligt fra midten af november. Den vejledende pris er 24.000 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere