Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fuld hd og fremragende lyd i lommen

Såvel billede som lydkvalitet er i top på Olympus’ nye lommekamera.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hd er det helt store buzzword, når der skal sælges videokameraer. Efterhånden kan selv de mindste af slagsen optage i denne kvalitet. Ofte lægges der dog ikke helt samme vægt på lyden.

Det har Olympus besluttet at gøre noget ved. Det lommekamera, LS-20M, burde kunne tilfredsstille selv de mest inkarnerede lydentusiaster med optagelse og gengivelse af stereolyd i ukomprimeret 96kHz/24bit lineært pcm-format. Det er langt over cd-kvalitet, og kameraet er således velegnet til optagelse af koncerter og andre begivenheder, hvor lyden er i fokus.

Et par indbyggede højfølsomme mikrofoner med 90-graders layout og vibrationsfri opbygning er maskinens “ører”, men LS-20M har også line-stik, så du kan tilslutte en anden mikrofon eller andre lydkilder. Et integreret low-cut-filter gør lyden mere ren i blæsende eller støjende omgivelser, og der er også mulighed for selv at justere indstillinger. Lydfiler kan indekseres og redigeres direkte på kameraet med den indbyggede software.

Billedkvaliteten komplementerer lyden glimrende med en 5MP-sensor, som giver filmoptagelse i fuld hd (1.080p) og 4× digital zoom. Skal optagelsen peppes op, er der også inkluderet en række effektfiltre, som giver filmene et særligt look blot ved et tryk på en knap.

To lcd-skærme pryder fronten, herunder en 5,1 cm stor farveskærm til motivsøgning af film og fremvisning af resultaterne. Et mikro-hdmi-stik sørger for, at de digitale optagelser og lyden vises og høres nemt i al sin højtopløste herlighed, når maskinen sluttes til et hd-tv eller et eksternt lydsystem. Takket være sin liveskærm kan LS-20M også bruges som webkamera.

Lyd og billeder gemmes på sd- eller sdhc-kort op til 32GB, og fra producenten medfølger et hukommelseskort på 2GB.

Olympus LS-20M er i butikkerne i næste måned til en endnu ukendt pris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere