Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fremtidens smartphone er ikke en telefon

Den uundværlige smartphone er i rivende udvikling, men hvad er det næste skridt på mobilvejen? Alt om DATA har sat en mobilekspert og producenten Samsung stævne om visionerne for fremtidens smartphone. Fra begge lejre er der enighed om, at det vil være svært overhovedet at kalde fremtidens telefon for en telefon, fordi den forventes at kunne så meget mere end simpel kommunikation.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag tilbringer telefonen meget tid i din lomme, hvor du alt efter behov hiver den frem, når du skal tale med andre, sms’e, tjekke mails, se en film eller noget femte.

Men hvad vil der ske med telefonen om fem eller ti år, når Moores lov fortsætter med at tromle videre, nye features og materialer ser dagens lys, og samfundsudviklingen dikterer en ændret brug af vores elektroniske enheder?

Det har Alt om DATA fået to begavede bud på fra henholdsvis Jon Lund, selvstændig teknologiekspert og vicedirektør i netgemmetjenesten Memit, samt it-giganten Samsung, som tidligere på året forbløffede hele verden med sine bøjelige skærme.

Amulet om halsen

Jon Lund blev for nogle år siden spurgt, hvordan han troede, at fremtidens iPhone ville se ud. Dengang svarede han, at han forestillede sig en enhed på størrelse med en amulet hængende om halsen med indbygget processorkraft og mikrofon.

Amuletten skulle så transmittere et billede ud på en væg eller i luften foran personen, som dermed udgjorde det for enhedens skærm. Den forudsigelse holder Jon Lund delvist fast i, når han på tilsvarende vis i dag skal svare på, hvordan fremtidens smartphone ser ud.

“Inden for de næste fem år kan jeg ikke se, at formen på en iPhone ændrer sig nævneværdigt. Den første iPhone kom i 2007, og den har stort set ikke skiftet form siden.

Men når iPhone på et tidspunkt skifter form – for det gør den – så tror jeg, at det først vil ske som et armbånd, på rygtebasis går det under betegnelsen iWatch, og hvis armbåndet kan få en fornuftig skærmfunktion, bliver iPhonen måske på håndleddet og når aldrig rundt om halsen, som jeg ellers forudsagde.

Som en sidebemærkning til den forudsigelse kan vi meget vel se, at den gamle iPhone – i løbet af to-tre år – vil kunne foldes eller rulles sammen, så den både kan blive lommelille og tabletstor,” siger Jon Lund og henviser til nogle modsatrettede hovedspændinger inden for mobiltelefoner lige nu: På den ene side kan vi ikke få store nok skærme til vores mobiler, men på den anden side er store skærme ikke særligt mobile.

Vi vil gerne kunne se så meget som muligt på skærmen, men vil ikke give køb på mobiliteten. Samme paradoks gør sig gældende med tastaturet: Vi vil gerne kunne skrive nemt og hurtigt på telefonen, og det kræver et tastatur af en vis størrelse, men vi vil ikke acceptere, at et stort tastatur samtidig betyder en stor telefon.

“Det er et spørgsmål om input og output: Vi har brug for at kunne taste noget ind, og vi har brug for at kunne se noget på skærmen. Men vi vil gerne have det så kompakt som muligt,” opsummerer Jon Lund.

Samsungs foldbare skærme vil revolutionere markedet

Andreas Norberg er Nordic Product Manager for Mobile Phones i Samsung. Han lever bl.a. af at spotte nye tendenser og brugerbehov i samfundet og implementere det input i Samsungs smartphones. Andreas Norberg forklarer, at Samsung pt. er meget optaget af at udvikle smartphones med foldbare skærme.

“Lige nu er alle telefoner formet som en firkant, og alle telefoner ser ens ud. Så vi prøver at udnytte foldbare skærme og finde nye anvendelsesområder for teknologien.

Eksempelvis som noget, man bærer omkring håndleddet som et armbånd,” siger Andreas Norberg og henviser til den wearable computing-tendens, der snakkes så meget om i øjeblikket, hvor forudsigelsen er, at vi fremover kommer til at bære teknologi på kroppen (deraf navnet wearable) som armbånd, briller, ure, knapper i tøjet osv.

“Vi har arbejdet med foldbare skærme i fem-seks år og har også introduceret dem til markedet. Men udfordringen for os er – ligesom med alle nye teknologier – at fejlraten så tidligt i udviklingen er meget høj på fabrikkerne, og så falder vores indtjening. Så snart fejlraten falder, kommer vi nærmere en masseproduktion, og så bliver enhederne billigere at producere.

Foldbare skærme er noget, vi vil se meget snart, måske inden for et år. Vi tror, at det vil forandre hele branchen,” siger Andreas Norberg.
Hvad vil fremtidens behov for en telefon være?

“Jeg tror slet ikke, at vi vil kalde det en telefon i fremtiden. Vi vil kalde det et device. Som producenter er det vores mission at lære forbrugerne, hvad de kan gøre med deres device. Vi tror eksempelvis, at stemmegenkendelse bliver den næste store trend.

Det findes allerede, men vi skal lære forbrugerne at udnytte teknologien. På samme måde med muligheden for hjemmeovervågning via mobiltelefonen. Eller apparater i hjemmet, der taler sammen og eksempelvis fortæller, hvornår køleskabet er tomt for mælk, eller støvsuger huset, mens man er væk.

Al teknologien findes; man skal bare lære at bruge den. Det er ligesom at gå fra papirudgaven af sin avis til den digitale udgave. Det tager nogle år at vænne sig til det,” siger Andreas Norberg.

Store skærme og langtidsholdbare batterier

Derudover fortæller Andreas Norberg, at store skærme til smartphones hitter lige nu. For få år siden rystede man på hovedet af mobiler med store skærme, men ikke længere.

“Folk går fra at se indhold på deres tv til at se det på deres mobile enheder i stedet. Godt hjulpet på vej af streaming-tjenester som HBO og Netflix. Tablets er måske for store at have med rundt hele tiden, og det er der telefonerne tager over. Dem har man altid på sig,” siger Andreas Norberg og forklarer, at batteriet også er et af de områder, der bliver brugt mange ressourcer på i Samsungs R&D-afdeling.

“Vi arbejder på en løsning, hvor man kan oplade batteriet på sin telefon via WiFi, så længe telefonen ikke er mere end to meter væk fra opladeren. Så kan man sidde og arbejde ved skrivebordet, mens telefonen lader op. Vi arbejder også på opladning via kinetisk energi.

Man kender det fra ure, hvor kroppens bevægelser oplader batteriet. Det er lidt af en udfordring, fordi telefonens store skærme kræver meget strøm og bliver større og større. Det er nogle af de parametre, vi arbejder med,” afslutter Andreas Norberg.

Youm er navnet på Samsungs række af bøjelige OLED-skærme. Skærmene er baseret på OLED-teknologien og kan skabes ved hjælp af eksempelvis bøjeligt plastik, bøjeligt metal eller bøjeligt glas.
Se Samsung præsentere sine visioner for skærme ved CES 2013 ved at scanne koden med din smartphone.

OLED (Organic Light Emitting Diode eller organisk lysdiode) er en variant af lysdioder, hvor det øverste lag er organisk, altså en karbonforbindelse. Organiske lysdioder kan serieproduceres billigt, hvilket gør dem egnet til brug i skærme.

En OLED-skærm består af en meget tynd film af organisk materiale, som aktiveres til at lyse ved hjælp af en katode på den ene side og en anode på den anden side, modsat LCD-skærme som virker ved selektivt at blokere for baggrundslys.

Sammenlignet med LCD-skærme med baggrundsbelysning er strømforbruget for en OLED-skærm mindre end halvdelen. Det skulle være muligt at printe en OLED-skærm på et gennemsigtigt materiale ved hjælp af en avanceret blækprinter.
Kilde: Wikipedia

Galaxy Gear-ur er Samsungs bud på en lille hjælper til smartphonen, der blev vist frem på IFA-messen dette efterår. Måske kommer vi til at se en rendyrket ur-telefon i fremtiden.

Moores lov er en empirisk observation, ifølge hvilken kapaciteten af integrerede kredse (chips) fordobles for hver ca. 18 måneder. Loven har navn efter en af Intels medstiftere, Gordon Moore (f. 1929), der formulerede den i 1965.

Moores forudsigelse af den eksponentielle vækst i kapaciteten har i det væsentligste holdt stik lige siden og har været en vigtig forudsætning for computerrevolutionen. Kapacitetsforøgelsen forventes at kunne opretholdes til ca. 2010-15, hvor transistorerne vil være blevet så små, at kvantemekaniske fænomener sætter en begrænsning.
Kilde: Den Store Danske