Denne sommer afholdte Intel sin Research Day på Computer History Museum i Mountain View syd for San Francisco. De forskningsprojekter, som Intel viste frem, er noget mere moderne end den gamle, mekaniske computer, der pryder museets indgang, og som du kan se på figur 1.

Figur 1. Computer History Museum dannede rammen om Intels forskningsdag, hvor forskningsprojekterne stod i skarp kontrast til denne mekaniske computer.

Den trådløse fremtid

Mange af forskningsprojekterne handlede om den trådløse fremtid – i mere end en forstand. Det mest interessante projekt var måske nok Intels trådløse højttalere, som du kan se på figur 2, hvor en af forskerne, Emily Cooper, viser de trådløse højttalere frem. Det mest interessante er, at strømoverførslen også er trådløs. Den forgår ved hjælp af de spoler, som du kan se. Intel har tidligere vist trådløs strømoverførsel, men nu er effektiviteten blevet sat i vejret, samtidig med at de to spoler ikke behøver være parallelle, hvilket giver en øget frihed.

Figur 2. Trådløs strømoverførsel er der fremtid i, hvis man skal tro Intel og MIT. Forvent produkter i løbet af et par år.

Intel håber at se bygninger med spoler i væggene, således at fremtidens elektriske udstyr ikke skal sluttes til en stikkontakt, men blot kan placeres i rummet uden hensyn til strømforsyning.

Intel er ikke det eneste sted, hvor der forskes i trådløs strømoverførsel. Det samme gør de hos MIT på den amerikanske Østkyst, hvor man forventer at kunne introducere egentlige produkter i løbet af blot et par år.

Wi-Fi skal banke Bluetooth af banen

Som bekendt er Intel dybt engageret i Wi-Fi, mens interessen for Bluetooth er kølet betragteligt af. Nu deltager Intel i en ny standard, som firmaet kalder My Wi-Fi. Kort sagt går det ud på at omskabe Wi-Fi, så det også kan anvendes som et peer-to-peer-netværk, hvor det skal konkurrere med Bluetooth. Den hurtige udgave af Bluetooth anvender allerede en del af Wi-Fi-radioen til dataoverførsel, mens kommandoer sendes via den traditionelle Bluetooth-radio.

Intel håber at kunne banke Bluetooth af banen, da My Wi-Fi kun kræver en enkelt radio til både kommandoer og data, mens Bluetooth kræver to radioer, hvilket er med til at gøre de færdige produkter både dyrere og mere indviklede at designe.

Intel implementerer My Wi-Fi som et særligt netværk, der anvender en virtuel adapter, der er ren software og baseret på den oprindelige adapter, hvorfor der ikke kræves nye hardware. Det er planen at understøtte Windows 7 og Vista i første omgang. Senere kommer Linux og OS X også til blandt de understøttede operativsystemer, mens vi ikke skal forvente understøttelse af Windows XP.

Intels WiMAX-standard er primært beregnet til dataoverførsel, men ny teknologi skal øge kapaciteten for taleopkald med 40 procent. Som du kan se på figur 3, er der plads til flere opkald på højre sendemast i forhold til venstre sendemast.

Højre sendemast implementerer en hurtigt og effektiv algoritme til komprimering af de datapakker, der indeholder tale. Algoritmen er enkel og effektiv, blandt andet fordi alle pakkerne har samme længde og samme type indhold.

Opgraderingen er igen implementeret som ren software, hvorfor eksisterende sites, som der ganske vist ikke er så mange af endnu, nemt kan opgraderes. Her i Norden er det mest aktuelt i Sverige, hvor Intel har købt sig til en mobil WiMAX-licens.

Figur 3. WiMAX skal nu for alvor til at konkurrere mod teleselskabernes 4G-net. Blandt andet ved at øge kapaciteten for samtaler.

Har du hørt om RAID 9?

Alle har vel efterhånden hørt om Intels Solid State Disk’ (SSD), men endnu er RAID 9 til klassificering af data et ukendt område for de fleste. RAID 9 er en Intel-opfindelse, hvor storage-systemet i en serverpark selv klassificerer data og gemmer dem, hvor det er optimalt.

Således kan video- og databaseindices gemmes på SSD'er, mens data, hvor ydeevnen spiller en mindre rolle, kan gemmes på traditionelle mekaniske harddiske. Dette er muligt i dag, hvor klassifikationen kan ske manuelt.

Intel anvender fem bit, som er i overskud i SCSI-porotokollen til automatisk at klassificere data. Intel ønsker ikke selv at udvikle storagesystemer, der bygger på denne teknologi, men vil frigive den, så alle kan anvende den frit.

Platform Power

På figur 4 kan du se et eksempel på, hvordan Intel arbejder på ikke alene at kontrollere processorens og chipsættets effektforbrug, men på at begrænse det for hele bundkortet, ram, diskdrev og display.

Figur 4. Intel gør meget ud af at sænke effektforbruget for den samlede computer – ikke kun for processor og chipsæt.

Dette foregår ved en tæt integration. Rent faktisk er det sådan i øjeblikket, at chipsættet i en netbook, der er baseret på Atomprocessoren, bruger omkring ti gange mere effekt end selve processoren.

Det vil Intel i første omgang ændre på ved at flytte den integrerede grafikfunktion fra chipsættet til processoren, hvilket giver en væsentlig effektbesparelse, da der arbejdes med en meget mere moderne procesteknologi i processorerne end i chipsættene.

Således er processorerne fremstillet i 45nm procesteknologi, mens chipsættene typisk anvender 90nm procesteknologi, der er omkring tre år ældre. Intel arbejder også på, hvordan effektforbruget for skærme og diskdrev kan minimeres.

Intel står også bag verdens langsomste computer. Interessant nok er den placeret i Terascale Lab, hvor der forskes i, hvordan man kan fremstille supercomputere ved hjælp af mange x86-kompatible processorer.

Når computeren er så langsom, skyldes det, at den er fremstillet på basis af en FPGA'er (Field Programmable Gate Arrays), der anvendes til at emulere x86-processorer.

Disse FPGA'er forbindes så med kabler til at simulere forskellige bus-strukturer, således at Intel kan forske i, hvilke bustyper der er bedst til de forskellige typer processorer. For eksempel er en ringformet bus måske fremragende til få processorer, mens der skal en anden konfiguration til, når man nærmer sig 100 processorkerner, som Intel i øjeblikket gør i laboratoriet.

Alvorlig leg

Det var ikke alt, der så lige seriøst ud på Intels forskningsdag. På figur 5 kan du se, hvordan to voksne mænd slås med et par sværd. Formålet var at vise, hvordan et par kameraer kan optage videosekvenserne og derefter vektorisere dem, således at de kan anvendes i diverse spil.

Det er en del af den forskning, der forgår i Intels Terascale Lab, der ligger i hovedkvarteret i Santa Clara. Endnu er der kun tale om eksperimenter og simuleringer, da en endelig version vil kræve større processorkraft, end Intel i øjeblikket kan levere.

Figur 5. Voksne mænd, der slås med sværd er ikke daglig kost, men anvendt her for at vise, hvordan bevægelserne kan vektoriseres og senere anvendes i blandt andet avancerede spil.

Forskerne viste også, hvordan en fodboldkamp kan underkastes samme proces, hvorved computeren automatisk kan genkende spillere, farlige situationer, mål med videre. Resultatet er, at computeren helt automatisk kan fremstille et resumé af en fodboldkamp baseret på den enkelte brugeres præferencer. Men igen en teknologi, der ligger et par år ude i fremtiden.

Afslutningsvis

Intels produkter har stort set altid været interessante, men det virkelig spændende er, når firmaet åbner for sine laboratorier og viser, hvad fremtiden kommer til at byde på. Det er selvfølgelig ikke alle forskningsprojekterne, der bliver til endelige produkter, men de fleste gør. Og hvis de ikke gør det, er skaden mindre, end hvis de var blevet til produkter, der så var floppet på markedet.