Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Forrygende skærm

Der er skruet op for parametrene i denne 2014-udgave.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selv for garvede anmeldere er det altså svært umiddelbart at se forskel fra den ene Samsung Galaxy Note til den anden. Men når man først går i kødet på den nye 2014 Edition med den sædvanlige 10,1” store skærm, oplever man forskellen. Her får du blandt andet forrygende 2560 x 1600 pixel.

Pixeltætheden er enorm, og detaljer i billeder og film er enestående.
Men der er flere nyheder. Enheden virker mere lækker i hånden end tidligere versioner. Det skyldes især en lækker metalramme og læderlook med syninger bagpå. Der er dog ikke brugt ægte læder, da det vil give ringere trådløs forbindelse, lyder forklaringen fra Samsung.

Hastigheden mærker man allerede ved opstart og installation, hvor tabletten reagerer med det samme og finder netværket hurtigt. Når du åbner applikationer, starter de prompte, og når du ser film, nyder du den høje detaljeringsgrad og fine farvedybde.

Nævnes skal også den medfølgende S-Pen. Den erstatter ikke din pegefinger. Når du nærmer dig skærmen med pennen, dukker der en menu op, og du kan nu skrive beskeder, hive numre frem, tegne og gemme applikationer. Denne del fungerer ret overbevisende, men kræver lidt tilvænning, inden man rammer rigtigt hver gang.

Som vi ser det, har Samsung taget et kæmpe skridt i den rigtige retning med denne Note 10.1. Den er hurtig, har en meget lækker skærm, og S-Pen fungerer godt. Men selv i billigste variant med 16 GB hukommelse er prisen over 5000 kroner. Og det er lige i overkanten sammenlignet med iPad Air og Asus transformer Pad.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

DATATID TECHLIFE MENER:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]