Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Første generation

Er Intel Core i5 760 allerede forældet, eller skal man stadig regne med den?.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Intel Core i5 760 har kun været på markedet siden september 2010, men den er allerede i fare for at blive forældet. Problemet er fremkomsten af Intels nye Sandy Bridge-processorer og den LGA1155-sokkel, der følger med dem. Det betyder, at man ikke kan købe en Core i5 760 med et LGA1156-bundkort i dag og opgradere til en Sandy Bridge-processor i morgen.

Men selvom soklen ikke var noget problem, ville det være vanskeligt at anbefale 760’eren i forhold til den nye Core i5 2500K for eksempel. Den nye chip er så meget hurtigere, at det er fjollet. Lad os give et enkelt eksempel: Den nye 2600K gennemfører 3D-renderingstes-ten Cinebench R10 på blot 39 sekunder. 760’eren kræver 59 sekunder.

Ikke desto mindre er der meget godt at sige om 760’eren. Til at begynde med slipper man for det nymoderne pjat med on chip-clockgenerator. Det betyder, at man på trods af den låste
multiplikator kan overclocke 760’eren ved hjælp af den gode gamle baseclock.

Til sammenligning er den nye Core i5 2500 begrænset til maksimalt 400MHz ekstra frekvens via delvis ulåste Turbo-forhold. Man er nødt til at betale for den fuldt ulåste Core i5 2500K eller den endnu dyrere Core i7 2600K, hvis man vil have seriøs overclocking ud af Sandy Bridge.

Isoleret anskuet er 760’eren en aldeles udmærket chip. Med fire stærke kerner af Nehalem-klasse og en standard-clockhastighed på 2,8GHz er der kun få opgaver, der kræver mere, end 760 kan levere. Der er mere end nok multithreadet gennemløb til videokodning og generel multitasking, og den ser stadig kvik ud i sammenligning med andre processorer til samme pris fra AMD.

Imidlertid er 760’erens skæbne deprimerende parallel med søsteren Core i7. Den LGA 1156-sokkel, den kræver, er reelt historie nu om dage, og den er derfor ikke egnet til komplette bundkortopgraderinger. Samtidig vil den ikke udløse en masse opgraderinger af LGA1156-bundkortet, medmindre man har en pc, der bygger på Intels dual core-Westmere-chips.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de øvrige test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]