Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Følg din sjette sans, når nedbruddet lurer

Hvis du fornemmer noget er galt med din pc, så undersøg det.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du har måske svært ved lige at sætte din finger på, hvad der helt præcis er galt, men nogen gange ved du bare, at din maskine ikke yder lige så godt, som den engang gjorde. Den er måske lidt sløvere til at starte op eller måske virker gentegningen af skærmen langsommere, end du husker det.

Vi taler om de små, næsten umærkelige ting, der antyder, at din maskine ikke kører helt så godt, som den skulle, og at en katastrofe muligvis er under opsejling.

Hvad skal du så gøre? Undersøg først at Windows ikke er ved at opdatere sig selv, da ankomsten af en stor opgradering kan få din computer til at føles sløv i flere dage. Hvis du har slået fast, at den ikke er ved at opdatere, så er det næste, du kan gøre, at tage et kig bag kulisserne. Windows tilbyder meget værktøj til at gøre lige netop det.

For eksempel lader ’Logbogen’ dig se præcis, hvad der er brudt ned for nylig og hvorfor. Du kan åbne Logbogen fra Administrationsværktøjs-brugergrænsefladen, som tilgås fra ’Kontrolpanelet’.

Den mest interessante sektion i dette hjælpeprogram er ’System-kategorien’ – det er her, du finder hardware-relaterede fejl – selvom afdelingerne ’Program’ og ’Sikkerhed’ også kan hjælpe dig til løse andre problemer. Snus lidt rundt og se om der er noget, der skiller sig ud.

De, der kører Windows Vista og Windows 7, har også adgang til en præsentation af den samme information, som er langt nemmere at forstå, og den kommer i form af ’Pålidelighedsovervågningsgrafen’.

Denne kombinerer et billede, af hvad der er brudt ned, med hvornår det skete, og hvad der for nyligt blev installeret, alt sammen i en graf komplet med et indeks over hvor stabil Windows tror, den er.

Hvis din maskine bliver beskrevet ved hjælp af en nedadgående kurve, så ved du, at der er noget galt, og at det bliver værre, og at det er på grund af enten en hardwarefejl, en driver eller en programfejl.

Et andet værktøj, der er værd at køre for at opdage eventuelle problemer, er HWMonitor (kan hentes fra www.cpuid.com), som bruges til at overvåge temperaturen på de forskellige komponenter i din computer.

Du skulle få et antal udlæsninger fra dit bundkort – hvis HWMonitor kan finde sensorerne, selvfølgelig – og programmet vil også give dig temperaturerne for dine grafikkort, processorer og harddiske.

Hvis en af komponenterne er særligt varmt, så har du brug for at tage dig af problemet ved at rengøre din computer og muligvis installere et kølesystem.

Hold øje med tingene

Afprøvning (Benchmarking) af din computer kunne kaste et uvurderligt lys over, hvad der sker bag kulisserne. Vi anbefaler at afprøve din computer, så snart den ankommer, eller umiddelbart efter du har installeret Windows.

Du bør også teste din maskine med jævne mellemrum og gemme tallene efter hver test. På denne måde vil du have en bank af tal, mod hvilke du nøjagtig kan sammenligne din computers aktuelle ydeevne.

De seneste versioner af Windows har deres eget Windows Experience Index til at give dig en ide om, hvordan din maskine yder, selvom det ikke er nær så brugbart som sådan nogen som SiSoftware Sandra.

Tests er uvurderlige, når du prøver at finde ud af, hvordan din nye hardware yder, men de er også en fremragende måde at finde ud af, om der er noget galt med din maskine.

Der er en enorm mængde af bedømmelsesprogrammer til rådighed til specifikke opgaver, fra spil (Futuremarks 3DMark06) til hd-videoindkodning (TechArps X264) og 3D-rendering (Maxon Cinebench R10).

Hvert af disse har et formål ud over dets kernekompetence, da de alle tester en række af undersystemer, og de kan derfor bruges til at lave en score for en kørende maskine, som fremtidige resultater kan måles imod.

Hvis du stiler efter at teste bestemte komponenter, så har du brug for en anden bedømmelse. SiSoftware Sandra har adskilligt værktøj beregnet til at teste individuelle komponenter, fra din netværksforbindelse til din ram-latens og din cpu’s talknusningsoverlegenhed.

Det er en fremragende suite, som dækker alle de store baser og producerer resultater af industri-standard, som giver mening – hukommelsesgennemløb, for eksempel, gives som en rigtig måling og ikke som et vilkårligt indeks.

Der er dog et problem med SiSoftware Sandra, som er, at på hinanden følgende versioner ikke producerer kompatible scorer. Hold dig til samme version ,og du skulle ikke få nogen problemer.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Fakta

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]