Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Flere og flere shopper med mobilen

Danskerne bruger i stigende grad mobiltelefonen, når de handler på nettet. 70 procent flere har shoppet med mobilen i sommer, sammenlignet med sidste år.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

iPhone og de Android-baserede smartphones er i kraftig vækst og dermed er der også flere og flere, der får øjnene op for shopping-muligheder på de små apparater. 12 procent af danskerne har således e-handlet via mobiltelefonen den seneste måned mod 7 procent på samme tidspunkt sidste år. Det er en stigning på 70 procent, viser Dansk e-handelsanalyses tal fra andet kvartal af 2011.

Det er særligt unge mellem 18 og 34 år, der bruger mobiltelefonen til at købe direkte på nettet. Det usædvanlige i forhold til andre aldersgrupper er, at de handler væsentlig mere i udenlandske e-butikker, ikke mindst i England og USA.

De ældre er til gengæld ikke så aktive handlende på mobilen endnu, eksempelvis har kun 5 procent af respondenterne over 56 år prøvet det. Dog er flere forbrugere end tidligere klar over, at det er muligt at e-handle fra mobilen, og de vigtigste årsager til ikke at gøre det er, at mange stadig synes, det er nemmere at bruge pc’en. En anden vigtig faktor er, at mange har et mobilabonnement uden mulighed for e-handel.

”Tallene understreger, at det stærkt stigende antal smart-phones med netadgang gør det nemmere og enklere at handle på nettet. Mobilen bliver i fremtiden det helt afgørende omdrejningspunkt i kontakten mellem forbruger og forretning. Det stiller derfor krav til e-butikkerne, der skal sikre, at deres websites også har en mobiltilpasset udgave,” siger kommunikationschef Henrik Theil, FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.

Dansk E-handelsanalyse for 2. kvartal 2011 viser også, at hver 6. har prøvet at handle dagligvarer på nettet – og er meget tilfredse. Det er især kvinder mellem 35-55 år, der køber dagligvarer på nettet. DSB fastholder sin plads i toppen som den e-forretning, hvor danskerne hyppigst e-handler tæt fulgt af Telmore med CDON.com på tredjepladsen. Ebay som nummer 4 har derimod overhalet Amazon på 5. pladsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere