Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Flere klikker på Facebook-annoncer

Facebook ligger fortsat langt foran de andre sociale medier, når det kommer til annoncering, og indtægterne på tjenesten er stigende.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Antallet af annonceklik på Facebook er vokset med 70 pct. i forhold til sidste år, og samtidig er annoncevisninger steget med 40 pct. Det sociale netværk har set en stigning i omsætning pr. besøgende på 11 pct. Og i dag står netværket for 75 pct. af al trafik fra sociale medier til online-butikker, hvilket er en forøgelse på 2 pct. i forhold til sidste år.

”Væksten i antallet af annonceklik er ikke et udtryk for, at forbrugere er blevet mindre kritiske eller vil trykke på hvad som helst på sociale medier. Tværtimod understreger det den levende udvikling i at skabe nye måder for brands og forbrugere at mødes på online,” siger Håkan Cedell, nordisk chef for Adobe Media Optimizer og Adobe Social.

Facebook-opslag med billeder er den type opslag, der får flest interaktioner (kommentarer, ’synes godt om’ og delinger). I Q1 2014 interagerede brugere med 4,4 pct. af billedopslag, hvilket er et fald fra 5 pct. sidste år. I samme periode er videoer blevet mere fængende, og andelen af interaktioner er vokset fra 2,4 til 3 pct. Tekstbaserede opslag er de mindst populære blandt folk, og andelen af interaktioner er her faldet fra 1,7 til 0,6 pct.

Twitter og Tumblr halter efter

I forhold til forrige kvartal oplevede de sociale medier Twitter og Tumblr et fald i omsætning per besøgende fra netværkene (RPV) på henholdsvis 23 og 36 pct. Dette skyldes angiveligt juleferien, der betød større online-aktivitet end i det efterfølgende kvartal. I modsætning voksede omsætning per besøgende fra Facebook med 2 pct. i samme periode, hvilket viser, at Facebook ikke er så afhængig af sæsonudsving.

Adobes rapport viser desuden, at annoncering på Facebook er blevet mere effektiv, da klikfrekvensen (CTR) er steget med 160 pct. i forhold til sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere