Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fleksible arbejdsredskaber

Godt udstyr til kontoret kan i dag flere ting på én gang. Her er fem forslag til kontoret, som du kan montere, tilslutte og forvandle efter dit behov.

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Smutvej til det virtuelle it-miljø

MMD, firmaet bag Philips computerskærme, lancerer for første gang en skærmfod, som giver direkte adgang til arbejdspladsens virtuelle it-miljø, Virtual Desktop Infrastructure (VDI), og dermed en samlet forbindelse til it-applikationer, datalagring og sikkerhed.

Løsningen hedder Philips Cloud Monitor Base og er designet således, at brugerne nemt monterer deres nuværende Philips-skærm på foden. Philips Cloud Monitor Base kommer på markedet i to versioner: Philips SB4B1927VB til VMware-infrastruktur og Philips SB4B1927CB til Citrix.

Prisvenlig hybrid fra HP

HP Pavilion x360 er en to i en-bærbar pc udstyret med en 11,6” skærm og et 360-graders hængsel, så skærmen kan foldes hele vejen rundt. På den måde ændres enheden fra en bærbar pc til en tablet, eller den kan placeres i ”biografopstilling”.

Sammen med en optimeret touch-skærm og Beats Audio får man alt, hvad man har behov for til både arbejde og underholdning i én og samme enhed. HP Pavilion x360 fås i to farver, Brilliant Red og Smoke Silver, har aluminium omkring tastaturet og en speciel overfladebehandling, der gør den mindre modtagelig for fedtede fingre.

Sæt turbo på internetforbindelsen

For nylig offentliggjorde Linksys to nye trådløse dual band AC access-points. De nye access-points giver en tre gange så hurtig forbindelse og flere muligheder for at udvide det trådløse netværk.

Linksys AC1200 Dual Band Access Points kommer blandt andet med Wi-Fi 802.11ac dual band, op til 1200 Mbps og MIMO 2X2-konfiguration. Understøttelse af PoE+, WPA- og WPA2-sikkerhed og datakryptering, IPv6 support samt en understøttelse af op til 16 forskellige SSID’er. Designet er både til væg- eller loftsmontering.

AOCs alt i en-skærme kører Android

AOC har for nylig lanceret to alt i en-skærme i deres mySmart-serie, nemlig a2272Pw4t og a2472Pw4t. De nye modeller leveres i sort og sølv og kan fås i 21,5” og 23,6”. Begge er udstyret med IPS-teknologi og har indbygget touch-betjening.

Modellerne kører på Android-OS, så arbejdsprogrammer, internetadgang, spil og andre applikationer kører direkte på skærmen. Det gør alt i en-skærmen til en god løsning for dem, som ønsker et simpelt og økonomisk attraktivt computer-setup. Skærmen er ideel, hvis man gemmer dokumenter etc. i skyen og derfor ikke har brug for en stor harddisk. De nye alt i en-skærme er også ideelle i erhvervslivet, eksempelvis i lufthavne, banker eller restauranter, hvor der er brug for et simpelt setup, som ikke fylder for meget.

Lille omformer giver kablet netadgang

Sandbergs nye USB to Network Converter giver Ultrabooks et helt almindeligt netværksstik, så man også kan komme på nettet, hvis man ikke har adgang til Wi-Fi. Produktet består af et eksternt og kompakt netværkskort.

Kortet er udstyret med USB-interface og bygget som en single-chip konstruktion, der kun behøver meget lidt strøm. Derfor er strømmen fra en almindelig USB-port tilstrækkelig. Sandbergs USB to Network Converter er kompatibel med både Windows og Mac og understøtter hastigheder op til 100 Mbit/s.

Pris: Fra 120 kr. ekskl. moms
Yderligere info: www.sandberg.it/da-dk/product/USB-to-Network-Converter