Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fleksibel skærm med højt til loftet

Denne skærm er en tand højere end de fleste på markedet og kan drejes 180 grader, så du får mere ud af websider og lignende indhold.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

AOC er kendt for at skabe prisvenlige skærme til ethvert behov. Hvor denne model lige nøjagtig ender er ikke til at sige, men ved at være skabt i 16:10-format, stikker den lidt ud fra mængden og vil nok fortrinvis appellere til et professionelt publikum, der ønsker en skærm med lidt ekstra plads i højden - eksempelvis musikproducere eller filmklippere.
Almindelige hjemmebrugere vil imidlertid også kunne få gavn af det høje 1980 x 1200 pixel format, der eksempelvis passer perfekt til Blu-ray-film.

Vend den på højkant

En anden feature, der kan være gavnlig for såvel den professionelle som hjemmebrugeren er muligheden for at tippe skærmen 180 grader, således at den står vertikalt. De fleste hjemmesider er eksempelvis designet temmelig smalt. Med skærmen vendt på denne måde, er der derfor bedre mulighed for at udnytte hele skærmpladsen og udnytte spildt plads ude i siderne.

Sløv respons

Gamere bør imidlertid overveje andre løsninger end denne skærm, for en betragtningsvinkel på 6 ms er langt fra det højeste, du finder på markedet. Du behøver faktisk ikke engang kigge udenfor AOCs sortiment for at finde dedikerede gamer-skærme, der går helt ned til 1 ms.
Responsen på denne model er således ikke imponerende. Ved almindeligt brug er det dog ikke noget, du mærker.

Flot billede uden genskin

Specifikationerne er gennem-gående hæderlige. Der er tale om et mat eIPS-panel, som leverer en ganske glimrende betragtningsvinkel og stort set er uimodtageligt overfor genskin. LED-teknologien sørger for en klar billedgengivelse, dog var farverne stillet lige lovligt varmt fra fabrikken, så lidt justeringer vil være på sin plads, hvis du vil have det optimale ud af skærmen.

Knapper i bunden

Justeringen sker imidlertid rime-ligt nemt nede fra bunden af skærmen, hvor knapperne er sat.
Hvis ikke du i forvejen har vænnet dig til placeringen af dem, vil du dog støde på problemer, hvis du ønske at indstille skærmen i mørke, for symbolerne er kun ganske svagt printet ind i den mørke skærmramme.

Mange tilslutninger

Skærmen har et halvkedeligt, men repræsentabelt og forholdsvis solidt design i hård plast. Den er forsynet med et fint udvalg af tilslutninger. Computeren kan forbindes via VGA, dvi, HDMI og displayport. Der er desuden fire USB 2.0-porte, så du ikke behøver rode ved computeren, for at tilslutte USB-enheder.
Alt i alt er i2460Px således en ganske gennemført skærm, der dog næppe vil appellere til alle.