Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER
SPONSOR
Nyt domæne? Automatisk backup med Cloud Drive

Tagget med: 

Nyhed:

Fjernbetjeningen til folket

Logitech udvider nu deres Harmony-serie med en universalfjernbetjening, der har en pris som vi alle kan forholde os til

Af Rasmus Elm Rasmussen

Harmony 300i er ligesom de andre modeller i serien en universalfjernbetjening, der kan erstatte stuens uoverskuelige og uelegante bunke af fjernbetjeninger med en enkelt af slagsen.

Den nye model adskiller sig imidlertid ved at have en lavere pris – 229 kroner - og en mere simpel betjening.

Harmony 300i kan erstatte op til fire fjernbetjeninger og betjenes med blot en enkelt knap. Knappen ”se tv” sørger for at fjernsynet og boksen til satellit-tv bliver tændt, uden man skal døje med flere fjernbetjeninger.

Knapperne er desuden grupperet i forhold til hvordan de bruges. Eksempelvis er alle de knapper, der har at gøre med dvd at gøre, placeret ved siden af hinanden. Derudover finder man en række programmerbare knapper, der kan bruges til at komme direkte til favoritprogrammerne.

Opsætningen foregår ligeledes simpelt. Man forbinder fjernbetjeningen til computeren og går ind på www.myharmony.com, hvor man oplyser hvilke enheder der bruges. Resten sørger Logitech for.

Fjernbetjeningen får sine oplysninger fra et onlinebibliotek, der dækker 225.000 enheder fra over 5.000 forskellige mærker og udvides dagligt. Man kan derfor være sikker på, at Harmony-fjernbetjeningen kan styre enhver enhed, uanset om det er en videoafspiller af ældre dato eller en splinterny Blu-ray.

Logitech Harmony 300i forventes i butikkerne i løbet af denne måned.


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by