Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

Firefox 5 kan hentes nu

Den 5. version af Mozillas browser er nu helt færdig og klar til download. Her er tilføjet nye teknologier, rettet fejl og lappet sikkerhedshuller

Af Rasmus Elm Rasmussen

Det skulle tage Mozilla mere end halvandet år at blive færdig med Firefox 4, men blot tre måneder efter denne version blev sluppet fri, er efterfølgeren allerede klar.

Firefox 5 byder så til gengæld på langt færre fornyelser end sin forgænger. Den almindelige bruger vil næppe lægge mærke til ændringerne, da de fleste er sket under kølerhjelmen.

Her er motoren blevet godt og grundigt tunet med optimering af hukommelses- og netværksydelsen samt mere end 1.000 forbedringer, der blandt andet indbefatter understøttelse af html 5, xhr, MathML, SMIL og css-animationer, som gør det muligt for udviklerne at bygge mere intuitive webapplikationer og hjemmesider.

Firefox 5 er tilgængelig for såvel Windows som Mac OS, Linux 32/64-bit og ikke mindst mobiltelefoner med Android. Har du allerede Firefox installeret, kan du opgradere ved at klikke på ’Hjælp’ og vælge ’Om Firefox’, så finder browseren selv opdateringen og begynder at installere. Android-brugere får automatisk en meddelelse om at opdatere.

Har du ikke browseren installeret, kan du hente Firefox 5 her.

Mozilla vil fortsætte den hurtige opdateringsfrekvens og fremover udsende en ny version af Firefox hver sjette uge. Firefox 6 forventes således ude i august.

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR