Når du overvejer at bygge en stationær computer, er du sandsynligvis begrænset af, hvor mange penge du har til rådighed og muligvis også af din strømforsyning, men det er sikkert også det.

Størrelsen betyder ikke rigtig noget, medmindre du stiler efter at skubbe computeren ind under dit fjernsyn.

Støj? Det ville være rart at holde støjniveauet nede, men der er masser ting, du kan gøre efterfølgende for at gøre den mere stille.

Vil du have en mere kraftfuld grafikmotor? Sæt et par kort eller tre i hvis du føler for det. Overclock det hele, hvis du vil have en endnu hurtigere talknuser.

Hvad som helst, der er altid noget, du kan gøre ved en stationær computer for at få den til at bøje sig for din vilje. Det er ikke helt så nemt, når du flytter over til mere mobil beregning.

Plads er et reelt problem på dette niveau, ligesom det hårfine samspil mellem mængden af produceret varme og hvordan du håndterer det. Det kan godt være, at det at håndtere et 130W grafikkort på ingen måde overstiger, hvad enhver stationær computers kasse kan håndtere, men det er meget varme at flytte i en maskine, der er en tomme tyk.

Læg dertil det faktum at grafikundersystemet og processoren almindeligvis deler den samme kølingsløsning i en bærbar, og du kan se, at det at have en forståelse for systemet som et hele er vigtigere end ganske enkelt at vide, at du har brug for en mobil Core i7 processor.

Der er et andet aspekt, der gør det svært at vælge en bærbar: Bærbar teknologi har det med at være omtrent en generation bagefter etablerede stationære computere. Dette er sandt, hvad enten vi taler om processorer, grafik, hukommelse eller endda lagring.

Så mens du muligvis er opdateret med, hvad der sker på den stationære platform, så føles det som at gå tilbage i tiden, lige så snart du begynder at se på, hvad der sker i en bærbar i den dyre ende. Det hele er selvfølgelig på et prisniveau, der får dig til at kradse dig i hovedet og række ud efter en lommeregner.

Du skal dog ikke bekymre dig, for over de næste par sider vil vi dække den nyeste udvikling inden for bærbare, hvor dine penge bruges bedst og hvilke komponenter, du helt klart bør være på udkig efter og hvilke, du bør prøve at undgå. Det er ikke nemt at vælge den perfekte bærbare, men det er muligt, når du først forstår de grundlæggende principper.

Hvis der er en enorm forskel mellem stationære og bærbare computere, så er det, at konsekvensen af din beslutning varer langt længere i den mobile beregnings verden.

Køb en stationær computer, der mangler rå grafikkraft, og du kan bare købe et nyt grafikkort længere henne i forløbet. Det samme gælder processor, lagring, lyd, skærm, tastatur… du fanger pointen ikke?

Du kan vokse med din stationære; du kan holde den opdateret. Det er ikke så nemt med bærbare; der er et par ting, du kan opgradere, men i sidste ende vil den være den samme fra du køber den, til du pensionerer den.

Vi foreslår altid, at man tænker sig grundigt om, før man køber en ny stationær, men vi anbefaler at være endnu mere forsigtig, før man køber en bærbar.

Hvis du kan, så gå selv ind i en butik og prøv forskellige modeller, på den måde vil du få en langt bedre ide om, hvordan maskiner føles; om de virkelig er noget for dig – æstetisk om ikke andet.

Faktisk er en ting, vi vil sige, at hvis du planlægger at taste meget på din kommende bærbare, så er det absolut nødvendigt at afprøve tastaturet. Alt for mange gange har vi set maskiner, der klarer alle vore teknokrat-krav, som bare falder lige på næsen, når det kommer til faktisk at bruge de pokkers ting.

En touchpad kan også være lige så frustrerende - og ofte beviser den, at der er en magisk optimal størrelse for disse muse-efterabere. De skal være store nok til, at man kan bevæge sig rundt på skærmen uden hele tiden at skulle nulstille sin position, men dog små nok til at man ikke altid kommer til at røre den, mens man taster og sende musemarkøren på en besværlig lille dans rundt på skærmen.

Du kan selvfølgelig bruge en mus, hvis du sidder ved et bord, men det er ikke altid muligt, hvis du rejser.

Hvilken skærm?

Det ville være fristende at begynde at dække kernekomponenterne i en bærbar ved at fokusere på processoren eller grafikundersystemet, men det er skærmen, som definerer, hvad maskinen vil blive brugt til.

Hvis du for eksempel planlægger at redigere hd-video, skal du enten have en skærm, dere hovedsageligt er i stand til at vise en 720p eller 1.080p opløsning sikkert med en blank overflade for at give klare farver.

Vil du spille spil? Så er en 15" skærm et minimumskrav, medmindre du er fast besluttet på at ødelægge dine øjne. Vil du have bærbarhed? Gå efter en netbook med en lille skærm.

Der er dimensioner, der skal overvejes, når du vælger en skærm - dens opløsning, dens fysiske størrelse og dens format. Bærbare har nu længe foretrukket bredskærmsformat, og det traditionelle 16:10 format har været med os i årevis, selvom 16:9 formatet er begyndt at blive mere populært.

Disse bredere skærme gør det til en fornøjelse at kigge på to dokumenter ved siden af hinanden, selvom vi læner mod 16:10 formatet til seriøst arbejde bare for at få den ekstra lodrette plads. Vigtigere er det, at disse brede skærme er perfekte til at se film og, selvfølgelig, spille på.

Højere opløsninger vil give skarpere billeder, men vil på samme tid kræve mere processorkraft for at lave et billede på den plads, særligt da bærbare har det med at understøtte den type opløsning, 24" eller 30" skærme sædvanligvis har.

Dette er særligt sandt, hvis du kigger efter at rendere 3d til skærmen - og her taler vi hovedsageligt om spil. Det er derfor, vi anbefaler en skærm med en lavere opløsning, hvis du vil købe en spillemaskine. For eksempel vil en 1.680×1.050, 16:10 17" køre langt glattere end en 1.920×1.200 skærm.

Nu vi taler om skærmstørrelser, så er det værd at huske på, at skærmens fysiske størrelse gør mere end at definere dens pixels pr. tomme, den dikterer også, hvor stor selve den bærbare er.

Dette definerer til gengæld, hvor stort tastaturet er og hvor meget plads, der er i maskinen til de individuelle komponenter. Dette bidrager alt sammen til, hvor bærbar maskinen er.

Det definerer så igen hvor meget omhu, der er gået ind i maskinens batterilevetid, og når man tænker på, at skærmen er en af de største skurke, når det kommer til at suge livet ud af dit batteri, så kan du se, hvorfor det er så vigtigt at finde ud af hvilken skærm, der er den rigtige for dig.

Hvilke processorer?

Siden Pentium M processoren blev introduceret, har bærbare vist, at der kan fås relativt kraftige cpu’er, som ikke kræver deres eget kernekraftværk for at køre.

Selvom Pentium M muligvis ikke kan leve op til dagens standard, så revolutionerede den lille-kerne-der-kunne Intels stationære computerprocessorer og viste os, at udvikling til bærbare kan kaste renter af sig.

Intel har for nyligt gjort et stort nummer ud af deres Atom processor; som vandrede ud på det ultra-bærbare marked og viste, hvad der er muligt med en chip bygget med lavt strømforbrug for øje. Faktisk har de forskellige fortolkninger af Atom totalt domineret netbook-markedet og fundet sin vej ind i snart sagt hver eneste kasse, som den kan lægge sine bittesmå hænder på.

Hvis du er ude efter at købe en ultra-bærbar computer, så er der gode chancer for, at den er udstyret med en enkelt eller dual-kerne Atom, og det begrænser dit valg af denne specifikke komponent noget. Den har i det mindste pæn slagkraft i forhold til dens meget lille strømforbrug.

Selvom Atom har få konkurrenter på netbook markedet, navnlig VIA’s Nano, så er der ikke mange maskiner, der er udstyret med disse, der er langt imellem dem, og de er almindeligvis ikke værd at opspore.

Til det mere seriøse arbejde og spil er markedet potentielt langt mere åbent; med AMD’s Turion 64 X2 der måler sig op mod Intels Core 2 Duo. Igen har markedet det med at favorisere Intels chips, men ydelsesdeltaet mellem de to produkter er ikke så stort.

Strømforbrug har det med at favorisere Intel, men det kan være en lille forskel i den rigtige maskine. Med andre ord lever batterier sjældent nær så længe som det heldagsbrug, vi sædvanligvis loves; undtagen i netbooks udstyret med et tolvcellebatteri. Det bedste, du kan håbe på fra seriøse spillenotebooks, er et par timer.

Der er selvfølgelig en helt ny spiller ved bordet: Intels Mobile Core i7. Triumviratet af processorer, grundlæggende magen til Lynnfield, har absurd mange kræfter for omkring det samme strømforbrug som Core 2 Duo sortimentet, som det ultimativt vil erstatte.

Det er dog ikke nemt at finde bæstet, og vi venter stadig på at en god spredning af maskiner rammer Alt om DATA’s testborde, før vi med sikkerhed kan sige, at det er disse chips, du vil have i din næste bærbare.

Ud fra de systemer, vi har set, ser det ud til, at vi har endnu en vinder fra Intel; intelligent kernestyring slukker ubrugte kerner, turbo-tilstand øger enkelt og dual-kerne ydelse, og mere hukommelsesbåndbredde end Google giver alt i alt en fantastisk pakke.

Det er næsten det samme at vælge en cpu til mobile narrestreger, som det er til stationære: Forsøge at bytte rå clock-hastighed væk for antallet af kerner. Når man ser på strømforbrug, er flere kerner bedre end hurtigere clock-frekvens, da det koster juice, men det er i virkeligheden ubetydeligt.

Du er nødt til at spørge dig selv om de programmer, du skal bruge, er designede til at drage nytte af flere kerner, eller om de vil få en fordel fra hurtigere clock-hastigheder.

Hvilken hukommelse og lagring?

Dit valg af processor vil afgrænse de hukommelsesmuligheder, din bærbare har. AMD’s Turions bruger stadig ddr2, og det samme gør de ældre Core 2 Duoer, mens den nyere Centrino 2 og Core i7 platform understøtter ddr3.

Det kan lede til bedre ydelse at have adgang til nyere hukommelsesstandarder, men det væsentligste, du skal kigge efter, når du køber en bærbar, er kvantitet – her er mere helt klart bedre, særligt da caching til den langsomme harddisk vil sagtne ting betydeligt. Hold også øje med den rå frekvens, da denne kan være en uforskammet måde for system-byggerne at spare lidt håndører på.

Hukommelse er også et område, hvor producenterne har en tendens til at tage en lille formue for selv den mindste opgradering, særligt når du selv kan tilføje hukommelsen for det, der svarer til et par poser peanuts.

Af denne grund skal du sigte på en pæn mængde i grundspecifikationen, vi vil anbefale mindst 2GB nu om dage, og hvis du går efter en 64bit bærbar, så burde 4GB ikke overstige dit budget.

Hvis du selv er ude at købe din maskine, så tjek i dens mave, at maskinens hukommelsesslots ikke er fyldt ud, hvis du vil opgradere, ellers skal du smide aldeles udmærket hukommelse ud for at få en god forøgelse.

Hukommelse er selvfølgelig bare kun en del af lagringspuslespillet, og harddiske har traditionelt manglet noget i at være blandt de hurtigste elementer på en bærbar.

Den imponerende eksplosion i stationære computeres harddiskes kapaciteter er i nogen grad dryppet ned til bærbare, og selvom du ikke vil finde et 2,5", der praler med 2TB lagring, så er der et par 700GB modeller på markedet.

500GB drev og mindre er mere almindeligt, selvom det her er værd at holde øje med rotationshastighederne: 4.200rpm drev definerer den nedre ende af spektret, 5.400rpm er normen og 7.200rpm modellerne er for båndbreddekenderne.

Solid State Drev (ssd’ere) vinder også frem – en platform hvor manglen på bevægelige dele er en ren velsignelse.

Kapaciteterne er dog ikke imponerende, og at gå efter en hurtig ssd vil føje et seriøst beløb til maskinens samlede pris. Netbooks har på noget bizar vis været udstyret med ssd’ere, siden de først dukkede op, selvom det ville være lidt svært at lægge Windows på dem, for slet ikke at tale om data, da kapaciteter starter ved så lidt som 4GB.

Disse er heller ikke de allernyeste hurtige modeller, der giver en stor merpris. Du kan få de super dyre ssd’ere til din bærbare, særligt i de højtydende modeller.

Det sidste spørgsmål til dit lagringsbehov er hvilket optisk medie, du skal gå efter. Her vil vi anbefale at gå efter hvad som helst, fra slet intet optisk drev til at få et blu-ray drev; alt afhængig af hvad du vil med maskinen.

Netbooks har for eksempel ikke plads til et optisk medie (og har ikke rigtig brug for et udover til at installere visse operativsystemer), mens en mediecenterbærbar i det mindste på kort sigt kunne drage fordel af et blu-ray drev (vi har stadig en fornemmelse af, at digitale downloads er fremtiden for hd-medier). For langt de fleste er en dvd-brænder alt, de behøver.

Netværk?

Det er ikke så længe siden, at netværk blev betragtet som en luksusegenskab på vore mobile maskiner, men takket være Centrinos succes kommer alle maskiner med en eller anden form for integreret trådløs netværksstandard. Nyere maskiner vil understøtte 802.11n eller hvis ikke, så 802,11b/g.

Du burde ikke have problemer med at forbinde din maskine til dit hjemmenetværk, medmindre selvfølgelig du ikke har en trådløs router. Hvis du kigger efter faste forbindelser, er det at smide et netværkskabel i dog stadig vejen at gå, og ethernet-stik er alle vegne; hvis du er heldig, har du måske endda en ethernet-gigabit-port.

Hvis du er meget ude og omkring men stadig føler behov for at tjekke din Facebook-status, tweete hvad du spiste til morgenmad eller drysse rund på Alt om DATAs hjemmeside, så har du et par muligheder for at genere dine medmennesker fra dit bærbare vidunder.

Du kunne ligge på lur omkring visse caféer i håbet om at fiske noget gratis WiFi-kraft, eller du kunne undgå alt det og gå efter en maskine, der praler med en 3G connector.

Alternativt kunne du bruge din mobiltelefon som modem, hvilken kan vise sig at være utroligt dyrt, hvis du ikke har en udbyder med flatrate. Ellers kunne du få fat i en af de der dongler, der kan fås for så lidt som 150 kroner om måneden for 5GB data, hvilket er nok til at holde bunken af emails nede og surfe en smule på nettet. Vi er dog ikke overbeviste om, at disse er dongler nok til mobilt spil.

Alt i alt har bærbar-teknologien vundet frem med stormskridt, og enheder som MSI GT725 beviser, at mobilt spil ikke behøver at koste en formue længere. Hvis du spørger os, så foregår rigtige spil stadig i den store summende boks ved siden af dine ben, men vi har stadig masser til overs for bærbare.

Porte, connectorer og sokler

Eller den underfundige kunst at sikre dig, at du kan forbinde din bærbare til ting

Hvis du planlægger at bruge din bærbare maskine til spændende og opsminkede PowerPoint præsentationer, så læser du enten det forkerte blad, eller du er en digital guerillasoldat, hvis mission det er at hjernevaske virksomhedens måde at tænke på.

I så tilfælde kan vi ikke gøre meget andet end at sikre, at din maskine har de passende connectorer til at forbinde til en projektor. De fleste vil acceptere alt fra vga over dvi til hdmi sammen med standard audiostik.

Hvis dine output-behov er en smule ud over det almindelige og involverer at skubbe billeder ud på en af de der nymodens bokse, der viser højtopløste levende billeder, bør du sikre dig, at maskinen har enten en dvi-connector eller helst hdmi-output.

Tjek din skærms connectorer (eller hvad du kan få, hvis du ikke har købt den endnu) og føj den til din tjekliste over absolut nødvendige ting.

Porte, connectorer og sokler

Hvis dit hovedformål er at bruge en bærbar som en medieboks til dine underholdningsbehov, bør du sikre dig, at den helt sikkert har kraften til at skubbe højtopløst video ud til din fremviser, og til det behøver du ideelt en kraftig processor understøttet af et grafikundersystem, som er i stand til at tage sig af noget af dekrypteringen.

720p skulle være muligt med de nyligste processorer, men hvis du kigger efter 1.080p opløsninger, så har du brug for det højeste niveau af Core 2 Duo eller en mobil Core i7.

Knapt så glamourøst som at mase de nyeste Hollywood berømtheder ind på din hjemmeskærm, er at forbinde alle dine ydre enheder derhjemme til din dejlige nye maskine.

Dette betyder hovedsageligt usb-porte, og selvom du altid vil kunne tilføje en usb-hub til din opsætning, så vil du realistisk set ikke gide slæbe endnu en enhed rundt med dig, så gå efter så mange usb-porte som muligt på din maskine.

Porte, connectorer og sokler

Hvis du har noget seriøst lagring liggende på hylden, så vil en IEEE394b port komme til nytte, men den er på ingen måde essentiel, medmindre du er en kunstner eller en videoredaktør.

Vi bliver snart ramt af usb 3.0, som tilbyder op til 4,8Gbps, og det burde tilintetgøre den irriterende Mac-fokuserede standard en gang for alle.

Hvilke andre porte og slots, der er værd at holde øje med, kommer helt an på, hvad du skal bruge maskinen til. For eksempel kan en integreret kortlæser til lige præcis dit digitale kameras hukommelseskort gøre hele forskellen mellem en middelmådig og en superb kamera-kammerat.

Hvis du imidlertid leder efter det ultimative i bærbare mediecentre, så vil en integreret tv-tuner åbne op for flere muligheder, og i mangel deraf et PC Express slot, der kan acceptere de nyeste udvidelseskort. Alternativt kan du måske overveje at vælge en S-Video connector, så du kan bruge ældre skærme.

Gpu’en til dig

Bærbare kan også spille spil, ved du nok, hvis du er omhyggelig med at vælge dem

Hvis vi havde et ønske til bærbar-egenskaber, så ville det være, at mulighederne for dedikeret grafik var meget mere tidssvarende. Som det er, så er det som om Nvidia og AMD hoppede ud fra en klippe for omkring et år siden og alt, der kan fås, er hvad de efterlod – 4850’ere og 9800M GTK udgør det meste af udvalget for bærbar-byggere.

Nvidias mere nylige GTX 280M, 260M og 240M chips er i nogen grad begyndt at slippe igennem, men disse er at finde i de mere latterligt prissatte bærbare. Når man tænker på, at AMD’s seneste 5x00 serie er baseret på en mindre proces-teknologi og har nedsatte strømkrav, så burde vi meget snart se et løft, og det vil også være et skud i armen for DX11.

Mens vi venter på, at Nvidia og AMD trækker de store kanoner frem, kan dine valg til grafik på farten koges ned til at være integreret versus dedikeret.

Mulighederne for dedikeret grafik skal virkelig være mere tidssvarende.

Hvis du ikke har planer om at spille nogen spil på din maskine, og dine videodekrypteringsbehov er minimale, så er integreret valget for dig. Der er en chance for, at du ender med en maskine, der er udstyret med Intels GMA arkitektur, som er omtrent lige så langsom som evolutionen, men de seneste modeller understøtter dog en række video-output.

Gpu’en til dig

Hvis du klarer at få fat i noget som GMA X4500HD, så kan den endda håndtere 1.080p dekryptering (hd-delen er dog vigtig, uden den vil det hakke). Bemærk, at alt integreret grafik vil tage noget af din systemhukommelse – det er kun et problem, hvis du har meget lidt ram.

Hvis du er ude efter en spillemaskine, deler anbefalingerne sig som sædvanligt i en fra AMD og en fra Nvidia. 4850’eren er et overraskende kraftigt produkt, og når den er forbundet med en rimelig 17" skærm med 1.680×1.050 opløsning, så burde du opleve en glat frame rate i næsten ethvert spil derude.

Dette er en af de mange grunde til, at vi elsker MS GT725’eren, og den holder stadig pladsen som en af de mest imponerende bærbare til spil, der er.

Nvidias GTX 260M er en kompetent chip ved de lidt højere opløsninger, hvis du vil have højere kvalitet, selvom den har det med at ende i de dyrere bærbare.

Åh, og hids dig nu ikke for meget op om SLI opløsninger, overlad det til de stationære computere.