Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Find den bedste 2-i-1-computer

2-i-1-computere bliver mere og mere populære. Det er virkelig brugbart, at man kan forvandle en bærbar til en tablet og omvendt. Her får du et overblik over nogle af de mest spændende hybridmaskiner lige nu.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da Windows 8 ankom, blev det praktisk muligt at lave computere, der kan betjenes med multifingersystem direkte på skærmen – ligesom en tablet eller smartphone. Det har inspireret mange leverandører til at udvikle en helt ny computertype, 2-i-1-computeren eller hybridcomputeren, hvor du kan skille skærmen fra tastaturet og bruge den som tablet. Dermed gør computeren gavn i endnu flere situationer, og det har gjort nyheden populær.

Men hvilken model skal man vælge? Bliv inspireret her, hvor vi præsenterer seks spændende 2-i-1-computere. Du kan se den fulde test af computerne i Alt om DATA nr. 1/2015, som er på gaden nu. Testvinderen kan du lige nu vinde i Alt om DATAs 2-i-1-konkurrence.

Som udgangspunkt er der tale om en slank tablet med højopløst 12”-touchskærm. Ved at klikke det specialdesignede tastatur på forvandles den imidlertid til en stærk bærbar computer, der leverer kompromisløs ydelse og har komplet Windows 8.1 Pro som styresystem. Således har du alle muligheder for at arbejde og nyde underholdning, lige meget hvor du er.

En fleksibel tablet, der forvandles til en bærbar computer, når den placeres i tastatur-docken. Der er integreret webkamera med HD-opløsning samt et
5 MP-kamera bagpå, så du kan tage gode billeder. Ved hjælp af docken kan du stille skærmen op som et lille tv, og takket være indbygget HDMI-udgang er der også mulighed for at slutte Miix 2 til dit tv for at streame indhold fra webtjenester.

Yoga 2 Pro er en Ultrabook af bedste støbning, skabt i lækkert aluminiumsdesign. Den har lynhurtig processor, lækker stereolyd, bevægelses- og stemmestyring samt en knivskarp QHD-skærm. Takket være 360 graders vend-og-fold design, kan du gøre den til en tablet, når du har brug for det, og ønsker du at bruge den som fritstående skærm, flipper du den bare til telt-tilstand.

Det bedste fra en tablet kombineret med alt det, du forventer af en god pc. Du får en flot touchskærm med stærkt Gorilla Glass, som gør Switch 10 i stand til at klare alle hverdagens strabadser. Ved at klikke det medfølgende tastatur på bliver den en fleksibel bærbar, der kan flippes rundt, sådan at du også kan bruge den som en et fritstående display, når du blot vil nyde film og serier.

Brug den som en helt almindelig bærbar, eller flip skærmen hele vejen rundt, og anvend den som en tablet. Det børstede aluminiumsdesign er elegant, mens den 13,3” store skærm står skarpt i full HD og reagerer præcist på dine berøringer. Der er rig mulighed for at konfigurere computeren, så den passer perfekt til dine behov.

En veldesignet bærbar med 360-graders hængsel, der gør det muligt at flippe skærmen hele vejen bagover. Således fungerer den også som en touchstyret tablet eller en fritstående skærm til underholdning. De indbyggede højttalere har Beats Audio-teknologi, som giver flot lyd til film, spil og musik. Der er samtidig god processorkraft og et fint udvalg af tilslutninger, så pc’en klarer alle hverdagens opgaver.