Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Find de billigste rejser på mobilen

Rejsesøgemaskinen momondo.dk er på gaden med en større app-relancering, der byder på forbedret brugerflade, design, funktionalitet og nye interaktionsmuligheder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med en årlig stigning i bookinger gennem rejse-appen på 89 procent, er momondos brugere i stigende grad mobile, og det skal den nye app-oplevelse afspejle.

Tiden, hvor det at købe rejser på nettet kun var noget, man gjorde ved skrivebordet foran pc’en, er snart forbi. Og det mærker den danske rejsesøgemaskine momondo.dk. Her har man det seneste år oplevet en stigning i faktiske bookinger gennem appen på hele 89 procent. Og i dag bruger 60 procent af momondos brugere app’en på et tidspunkt i løbet af deres købsrejse enten til at få et overblik over fly- og hotelpriser, eller til egentlig booking af rejsen.

Relancering af app’en og nye funktionaliteter 

For at imødekomme de mobile forbrugeres behov endnu bedre, er momondo nu klar med en række opdateringer til rejseappen. I første omgang bliver den relancerede app tilgængelig til iOS, og siden følger Android. Opdateringerne inkluderer en forbedret brugerflade, nyt design og nye funktionaliteter. 

Med et renere layout og nye swiping-funktioner bliver appens udseende mere dynamisk. Brugerne kan gå ind og ud af appen uden at nulstille søgningerne og starte forfra, og så bliver det muligt at oprette en brugerprofil for en endnu mere skræddersyet søgeoplevelse.

Relanceringen af appen byder desuden på nye søgefiltre, så man kan søge efter fly eller hotel fra specifikke flyalliancer og hotelkæder, hvis man er på udkig efter fordelsprogrammer og bonuspoint. Og så er det muligt at filtrere på den totale rejsetid.

”Vi kan se på vores data, at forbrugerne i stigende grad bruger mobile apps til at planlægge deres rejser rundt i verdenen. Det teknologiske landskab udvikler sig i høj fart, og brugerne kigger hele tiden efter løsninger, der føles nye samtidig med, at brugeroplevelsen er altafgørende.

Relanceringen af vores app vil styrke brugeroplevelsen og gøre rejsende til deres egen rejseagent, så man hele tiden kan finde det fly eller hotel, der passer én bedst, også når man er væk fra skrivebordet,” lyder det fra Pernille Trolle Brøgaard, der er mobile product manager i momondo.

Opdateringen er den første større ændring til appen siden 2014.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere