Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Med den nye JBL Pulse 2 kan du streame musik fra alle typer enheder, mens højttaleren lyser rummet op i forskellige farver. Oplevelsen af lysshowet tages til nye højder med funktionen JBL Prism farvesensor. Når du vender sensoren mod en ønsket farve, matches farvenuancen i JBL Pulse lysshowet og giver dermed en personlig lysoplevelse.
Højttaleren har stænksikkert design og 10 timers batteritid. Den indbyggede JBL Connect teknologi muliggør trådløs kobling til flere JBL Connect højttalere for en forstærket lydoplevelse.
Via JBL Connect-appen kan man også programmere højttalerens lysshow og give det et personligt touch. Appen findes både til Android og iOS. JBL Pulse 2 indeholder endvidere ekko- og støjreducerende funktioner til klare telefonopkald.
JBL Pulse 2 er på markedet nu til en vejledende pris på 1.499 kroner.