Husk
Ny bruger: Opret dig her
Glemt adgangskode: Klik her
Køb dit magasin her
Find vej til en bladbutik med det nyeste magasin, skriv din adresse eller postnummer herunder, og se på kortet hvor din nærmeste bladbutik ligger
LEDIGE STILLINGER

Tagget med: 

Nyhed:

FBI stopper største bande af it-kriminelle nogensinde

I samarbejde med sikkerhedsfirmaet Trend Micro har FBI netop trukket stikket ud hos den største bande af it-kriminelle nogensinde. Over 4 millioner pc’er har været kapret i et såkaldt botnet fordelt over mere end 100 lande

Af Rasmus Elm Rasmussen

I går aftes (onsdag) meddelte det amerikanske forbundspoliti, FBI, at det i samarbejde med estisk politi, sikkerhedsfirmaet Trend Micro samt en række andre samarbejdspartnere i en operation med navnet ”Ghost Click” har sat en stopper for den største it-kriminelle bande nogensinde.

Det er den estiske virksomhed Rove Digital, der har orkestreret den kriminelle aktivitet, der i en periode på seks år har ramt millioner af mennesker verden over. I alt er seks personer blevet anholdt i sagen, hvilket er et uhørt højt antal i en sag som denne.

I alt har fire millioner pc’er været inficeret af banden og er indgået i et såkaldt botnet, som har været styret af ikke mindre end 100 servere fordelt over hele verden.

De inficerede pc’er har fået ændret deres dns-opsætning, hvillket betyder, at folk, der blandt andet har besøgt Apples iTunes, er blevet omdirigeret til falske sider. På andre websider har de inficerede maskiner vist annoncer, som har genereret indtjening til banden.

It-sikkerhedsfirmaet Trend Micro er den eneste kommercielle virksomhed, der har været involveret i arbejdet med at infiltrere banden. Trend Micro har blandt andet analyseret beslaglagt udstyr og leveret efterretninger til FBI.

Forklædt som legitimt it-firma

Banden havde forklædt sig som et legitimt foretagende ved navn Rove Digital, som tidligere er blevet kåret som årets it-virksomhed i hjemlandet Estland, og som nåede at tjene godt og vel 14 millioner dollars ved blandt andet at misbruge Apples Itunes Store.

Rik Ferguson, chef for forskning og kommunikation i Trend Micro, fortæller:

»På overfladen er Rove Digital tilsyneladende et helt legitimt it-firma med kontor i Tartu, hvor folk møder ind på arbejde hver morgen. I virkeligheden kontrollerer virksomheden millioner af inficerede maskiner over hele verden, der indbringer millioner i ulovlig intjening hvert eneste år. Alle vores efterretninger tyder på, at Rove Digital begår cyberkriminalitet i et kæmpe omfang. Det er lykkedes Trend Micro at infiltrere Rove Digitals infrastruktur på et tidligt tidspunkt, og vi har overvåget bandens aktiviteter helt frem til 8. november 2011.«

Læs mere om:  


Er dit domæne ledigt?
Powered by  
Tilmeld dagligt IT-nyhedsbrev
Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Tilmeld dig  her:
 
Gør den bedste handel

Powered by  
SPONSOR
SPONSOR