| PIXMA MX860 Producent: Canon Vejledende pris: 1.950 kroner Alt om DATA siger:»Det mest negative vi kan sige er, at det næsten er en fornærmelse at skrive almindelig tekst ud på denne printer.« |
|
PIXMA MX860 Fra Canon
Canon er et velkendt mærke, når det kommer til kameraer, og deres
printere har længe haft et ry, der næsten er lige så godt som deres
kameraers. Her på Alt om DATA har de vundet adskillige test, og derfor
var vi også spændte, da vi modtog det første eksemplar af deres længe
ventede MX860-printer.
Læs også
Let start
Installationen var, vanen tro, ikke noget særligt. Det eneste sted, hvor vi oplevede en smule modgang, var, da vi ville koble printeren til vores trådløse netværk. Der var nemlig kun to muligheder. Enten via WPS, og det krævede en router, der understøttede denne funktionalitet, eller via WCN (Windows Connect Now).
Vi ønskede bare at bruge kodeordet til nettet for at slutte den til, men det var ikke en mulighed. Vi valgte i stedet at koble printeren til via usb-forbindelsen, men der er ingen forskel på betjeningen af printeren, om den bliver koblet til via usb, trådløst eller direkte på det faste netværk.
MX860 har en
såkaldt auto-duplex-funktion, der kan bruges til batch-scanning eller
kopiering af dobbeltsidede dokumenter, og samtidig kan den naturligvis
skrive ud på begge sider af papiret. Smart og papirbesparende.
PIXMA MX860 Fra Canon
Du
kan som bruger vælge at betjene scanneren direkte ved printeren eller
via den medfølgende software. Den genkender selv typen af dokumenter,
så du skal ikke spekulere på, om den skal scanne grafik, tekst eller
foto ind.
Læs også
Meget høj kvalitet
Nu gik vi så i gang med
at skrive ud for at teste, hvor godt printeren arbejdede. Der gik ikke
længe, før vi var af den overbevisning, at det næsten var en
fornærmelse mod denne printer at skrive ren tekst ud. For
billedkvaliteten var nærmest ufattelig høj. MX860 har en dråbestørrelse
på en picoliter, hvilket giver en opløsning på ikke mindre end 9600dpi,
og det kan ses på udskrifterne.
Sjældent har vi her på redaktionen
set så flotte udskrifter. Vi gik derfor hurtigt i gang med at skrive
billeder ud for rigtigt at presse printeren.
Vi benyttede
naturligvis Canons eget Photo Paper Plus Glossy II for at sikre den
bedste kvalitet, og det kunne ses. Farverne var meget naturlige,
hvilket tydeligt kunne ses, specielt på de udskrifter af dyr og natur,
som vi sendte til printeren. Vi var også imponerede over hastigheden,
hvormed printeren arbejdede.
Fra vi trykkede på knappen til vi havde et
10×15 billede i hånden (udskrevet i bedste kvalitet), gik der kun lige
over 40 sekunder. Og hvad endnu bedre var, der var ingen chance for, at
billederne skulle klistre sammen, for udskriften var fuldkommen tør,
når den kom ud af printeren.
Men naturligvis må vi også lige kommentere på udskriftskvaliteten på tekst.
PIXMA MX860 Fra Canon
Vores
testdokument nærmest sprøjtede ud fra printeren. Kvaliteten var i
særklasse, og det spændende var, at da vi havde valgt en almindelig
udskrift, brugte vi også almindeligt papir, men vi kunne ikke dy os for
at putte lidt billeder ind i et word-dokument. Men de blev også
udskrevet i meget høj kvalitet. Det var en meget overbevisende
præstation fra MX860.
Læs også
God software
Med til printeren
kommer der et stykke software, hvorfra du kan arbejde med printeren.
Herfra kan du scanne, lave fotoprojekter såsom mapper, albums,
samlinger og så videre, finde flere spændende ting til dine udskrifter
på nettet, fejlsøge på din printer og meget mere.
Det er en god
software, der er brugervenlig og let at arbejde med. Det kan virkelig
godt betale sig at bruge den, hvis du bare skal skrive nogle billeder
ud oggodt vil have sat dem pænt op.

Alt om DATA siger: