Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
WRE6505 er kompakt og stilren, med indbygget LED-lys, der viser, hvor repeateren skal installeres for at fungere optimalt i netværket. Den udvider det trådløse 802.11a/b/g/n/ac-netværk, og takket være Wi-Fi Protected Setup (WPS) går installationen gnidningsløst. Den har indbygget Ethernet-port og kan også anvendes til at tilslutte enheder med et netværkskabel.
WRE6505 giver dig mulighed for at tilpasse netværket ud fra dine behov. Med funktionen Range Boost maksimeres dækningen, og med Speed Boost prioriteres i stedet hastigheden.
Med WRE6505 er det nemt at udvide dækningen til de dele af huset, hvor den trådløse forbindelse er ustabil eller langsom. Den er nem at installere og perfekt til alle, der ønsker at forbedre dækningen i hjemmet. Med en hastighed på op til 750 megabit pr. sekund kan den f.eks. klare HD-video eller spil, siger Petter Spector, nordisk marketingchef hos ZyXEL.
WRE6505 fås til en vejledende pris på 590 kroner.