Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få styr på din slægt

Kunne du tænke dig at kende dine rødder og se din families stamtræ? My Family Tree er et fint, gratis værktøj, hvor du stille og roligt kan udbygge stamtræet, når du får nye oplysninger.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Måske er du en af de mange danskere, som ikke synes, de har nok styr på deres slægt. Og slægtsforskning er en spændende måde at lære noget om, hvor man selv kommer fra – og måske få kontakt med familiemedlemmer.

Der findes mange programmer til slægtsforskning, og de fleste koster. Men du kan sagtens komme gratis i gang. My Family Tree er et af de bedste, gratis værktøjer til at registrere din families righoldige historie. Programmet indeholder værktøjerne, så du kan opbygge et stamtræ, men også få sat kød på dine forfædres liv. Du kan beskrive karaktertræk, tilføje gamle familiefotos og bevare historier, som er viderefortalt gennem generationer. Og det hele kan løftes op på et højere niveau med temaer og analyse- og rapporteringsfunktioner. Family Trees menuer fås i flere sprogversioner, dog ikke dansk.

DT06_stamtrae00

Bryllupsdag
Mand og kone er markeret med en grøn linje, og bryllupsåret er anført foroven.

Forfædres alder
Den viste alder er enten alderen på dødstidspunktet eller personens alder det år, som skyde-knappen peger på.

Tidsforskydning
Skydeknappen bruges til at vise stamtræet før et bestemt år (uden begivenheder og personer i efterfølgende år).

Tilpasning
Klik på ikonet for indstillingerne, og tilpas stam-træets udseende, og angiv hvilke informationer det rummer.

Til redigering    
Den valgte person vises i denne rude. Brug knapperne til at føje nye oplysninger til eller til at lægge billeder og historier op.

Alle i stamtræet
Brug søgeboksen til at finde en person i stam-træet. Herefter bliver personen træets midtpunkt.

Datatid TechLifes bedste tip
Brug http://maps.google.com, højreklik på kortet og vælg, “Hvad er der her” for at få stedets geografiske koordinater.

Ordknuser

Attachments
Attachments (vedhæftninger) giver dig mulighed for at linke hvilken som helst fil med en person, og det er typisk dokumenter som fødselsattester.

Anetræ
Et vandret diagram, som viser en udvalgt person til venstre og en række af de nærmeste direkte slægtninge til højre.

Tema
My Family Tree giver mulighed for at vælge mellem forskellige temaer, så du kan ændre programmets fremtræden.

1 Hent og installer
Hent My Family Tree på www.chronoplexsoftware.com. Klik på “Products” og derefter på “Get it Free”. Vælg 32- eller 64-bit-versionen (se din pc på Indstillinger > System > Om). Når installationsfilen er hentet, dobbelt-klikker du på den og følger vejledningen. Sæt til sidst flueben ud for ”Launch My Family Tree”, og klik på ”Finish”.

 

DT06_stamtrae01

2 I gang med stamtræet
Når hovedmenuen dukker op, klikker du på ”Start a new family tree”. Du bliver nu bedt om at indtaste det første familiemedlem – dig selv. Indtast dit køn, dit fornavn, efternavn, fødselsdato og fødested, og klik på ”Add”. Du vil nu se dig selv dukke op midt på hovedskærmen med information om dig i ruden til højre.

DT06_stamtrae02

3 Personlige informationer
Når du har gemt din fil første gang (File > Save – og vælg herefter en mappe og et filnavn), indtaster du flere oplysninger om dig selv ved at klikke på knappen ”Details” under dit billede. Du kan også klikke på det lille kortikon ved siden af dit fødested, så kan du angive den præcise bredde- og længdegrad for fødestedet, hvis du vil.

DT06_stamtrae03

4 Tilføj flere informationer
Klik på “Edit more facts” for at angive flere oplysninger (som uddannelse og nationalitet) og begivenheder (dåb, konfirmation, flytninger osv.). Derefter kan du klikke på begivenheden til venstre for at indsætte flere informationer såsom datoer og steder. Brug adressefeltet til at angive den præcise adresse og kontaktoplysninger.

DT06_stamtrae04

5 Tilføj fotos
Klik “Back”, og klik på “Photos and story” for at uploade billeder af dig selv, eller klik på “Attachments” for at linke til andre filer. Du kan trække dem ind på billed-området eller klikke Add > Scan new image, hvs du vil scanne billeder ind. Hvert billede kan forsynes med informationer som dato, navn og billedtekst (”Caption”).

DT06_stamtrae05

6 Videre med stamtræet
Klik ”Back” og ”Create relationship”. Nu kan du tilføje endnu en person til stamtræet, for eksempel en nær slægtning. Angiv de ønskede informationer, og tilføj billeder. Hvis personen findes på et billeder, du allerede har uploadet (for eksempel et bryllupsbillede), kan du bruge ”File tags” for at linke fotoet til personen.

DT06_stamtrae06

7 Statistik om familien
Når dit stamtræ er veludbygget, kan du udnytte flere af My Family Trees fine værktøjer til analyse. Klik først på knappen ”Family Data” i højre rude. Nu får du til venstre en liste over alle personer og nogle sjove statistikker og grafer til højre. Vælg Family > Statistics for at få flere statistiske oplysninger.

DT06_stamtrae07

8 Opstil en rapport
My Family Tree tilbyder et udvalg af rapporter. Klik på menuen ”Reports”. Rapporter kan handle om familie-medlemmer eller emner som fødselsdatoer eller fødeste-der. Klik på ”Preview” for at tjekke, hvordan rapporten ser ud og på ”Customise” for at justere dens indhold yderligere. Klik ”Save” for at gemme den som webside.

DT06_stamtrae08

9 Forfædrene på et kort
Der er flere analysemuligheder i menuen ”Family”. Især er vi begejstrede for kortværktøjer under ”Places”. Vælg et sted i menuen til venstre, og klik på knappen ”Search” for at lokalisere det på kortet. Hvis der ikke kommer noget resultat, kan du prøve andre søgeord eller google gadenavnet for at finde bedre oplysninger.

DT06_stamtrae09

10 Gå på opdagelse
Gå gerne på opdagelse i programmets mange muligheder: skriv fritekst om personer i sektionen ”Photos and story”, eller klik på ”Genetics” for at notere informationer som øjen- og hårfarve. Og du kan ændre visningen af stamtræet til ”Pedigree tree” (anetræ) ved at vælge Charts > Ancestors tree.

DT06_stamtrae10