Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få styr på de digitale spilleregler

Den digitale hverdag kan være en prøvelse. Især andres mobilsnak irriterer mange af os. Vi slipper næppe for bippende smartphones på restauranter eller hårde ord på Facebook, men måske skal vi bare lære de digitale spilleregler.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ringetoner i biografens mørke, intim snak i bussen eller harske ord på Facebook. Vores digitale hverdag udvikler sig så hurtigt, at vi ikke er nået at blive enige om, hvad der er god takt og tone.

Undersøgelser fra England viser, at mange betragter det som uhøfligt ikke straks at svare på en mail eller sms, som man modtager på arbejdet, mens andre irriteres over mobilsnak i det offentlige rum. Og i en rundspørge til 1007 danskere over 18 år, var næsten 63 procent ofte eller til tider irriteret over det, viser en undersøgelse lavet for Avisen.dk. For at få ro i en digital hverdag må man aktivt opsøge den. For eksempel købe en billet til togets stillezone. Den type billetter er ifølge DSB de hurtigst solgte på en afgang.  

Takt og tone, eller digital dannelse, er vigtigt, for arbejde og privatliv smelter sammen, og det giver problemstillinger, som få af os havde forestillet sig for blot få år siden: Skal en børnehavepædagog for eksempel acceptere forældrenes venneanmodninger på Facebook?

I dag kan en arbejdsgiver forlange, at medarbejderne også optræder professionelt i det digitale rum. Sidste år mistede en gymnasieelev sit job i Bilka, da kunder klagede over hans kommentarer i en tråd på Facebook. For at komme problemet i forkøbet har blandt andre Carlsberg givet 45.000 ansatte et kursus i brugen af sociale og digitale medier.

Da analysebureauet Wilke for nylig foretog en undersøgelse for Avisen.dk, viste det sig, at over halvdelen af os er irriterede over andres mobilsnak i det offentlige rum. Da analysebureauet Wilke for nylig foretog en undersøgelse for Avisen.dk, viste det sig, at over halvdelen af os er irriterede over andres mobilsnak i det offentlige rum.

Skyd inden maden bliver kold

Digital dannelse handler også om, hvordan vi bruger teknologien i sociale sammenhænge. I 2015 lavede Landsforeningen For Socialpædagoger en mindre rundspørge blandt ledere i Københavns Kommune. 50 procent meldte tilbage, at de opfordrede forældrene til at droppe mobiltelefonen, når børnene blev hentet og afleveret, mens 14 institutioner var blevet mobilfrit område. For tiden døjer folkeskolen med forældre, som ringer eller skriver til deres børn i skoletiden, hvilket giver uro i klassen. I stil med børnehaverne har danske restauranter og cafeer indført mobilfri zoner eller har forbudt gæsterne at medbringe en bærbar computer.

At navigere i det fælles digitale rum kan være en udfordring, så Datatid TechLife giver her nogle råd og forholdsregler, som kan være med til at gør den digitale tilværelse nemmere for alle parter.

De første generationer af mobiltelefoner betød, at ringetoner og personlige samtaler blev en del af det offentlige rum. I dag tager gæsterne også billeder af maden, især på de dyre restauranter, og maden når ofte at blive kold.

Er I flere, som skal afsted, så aftal et par forholdsregler inden afgang. For eksempel at vælge kolde retter, eller at madbilleder ikke er tilladt. Vil I sikre jer, at måltidet er i centrum, så aftal eventuelt også, at der kun må tjekkes mail, Facebook osv. hver time og helst væk fra bordet. Måske under et toiletbesøg. Venter en af jer på et vigtigt opkald, så sæt telefonen på vibrering og slå ringetonen fra. Samme aftaler kan overføres til biografen, på museet, til en privat sammenkomst mv.

Vi bruger også vores smartphones til fotografering af andre, men ikke alle kender reglerne. I privat sammenhæng er det ikke tilladt at fotografere folk tæt på uden tilladelse eller deres vidende. I det offentlige rum må du gerne fotografere, men ikke dele billederne, hvis de er særligt private eller krænkende. En undersøgelse YouGov lavede for Samsung i 2014 viste, at 40 procent af os tager fotos uden tilladelse.


Tænk før du taster


Vi er heller ikke altid enige om, hvad der er god (sprog)tone, og det medfører misforståelser og kommentarer, der opfattes krænkende. Skriftelig kommunikation foregår hurtigere, nemmere og døgnet rundt. Vi skriver sms’er, mails, blogindlæg eller opdateringer, men budskabet fungerer bedst, når du afstemmer indhold og tone efter, hvem du skriver til. En professionel ansøgning pr. mail skal være anderledes udformet end en hurtig kommentar på Facebook. Førstnævnte skal være fri for stave- og slagfejl, modtagerens navn skal skrives korrekt, emnefeltet skal have et par nøgleord om indholdet, og teksten skal renses for udråbstegn, ord med stort, emojis (humørikoner) og emoticons (tekstede humørikoner).    

Overvej også dine mere uformelle beskeder, før du sender dem. Kender du modtageren godt, er der større sandsynlighed for, at dit budskab bliver korrekt forstået, men skriftlige beskeder kan også nemt optrappe en diskussion eller en konflikt. Skriftsprog virker stærkere end det talte ord, og da modtageren ikke kan se dit ansigt eller høre dit toneleje, kan misforståelser opstå. Skriver du til en større skare af modtagere, kan ironi, indforståede jokes eller overdreven intimitet (”kæreste”, ”søde”, ”smuksak”, ”nullergøj”) forhindre budskabet i at stå klart og utvetydigt.

Da en kunde klagede til et firma pr. sms over en manglende vare, svarede en medarbejder mindre pænt. Kunden tog skærmdumps og lagde dem på Facebook. Herfra eksploderede sagen, og den endte blandt andet hos Ekstra Bladet. Da en kunde klagede til et firma pr. sms over en manglende vare, svarede en medarbejder mindre pænt. Kunden tog skærmdumps og lagde dem på Facebook. Herfra eksploderede sagen, og den endte blandt andet hos Ekstra Bladet.


Internettet husker altid


Digital dannelse handler ikke kun om gode manerer og få et budskab klart igennem, men også at forstå, hvordan digitale medier fungerer. Internettet ”husker” hjemmesider, sms’er og indlæg, så hvad der er skrevet i kampens hede kan dukke op uventede steder. I januar 2016 prøvede en kvinde at få sine penge tilbage for en vare, hun aldrig modtog. Hun skrev til webshoppen, men en medarbejder slettede hendes henvendelser og skrev efterfølgende en række nedladende sms’er om hendes krav. Kvinden tog skærmdumps af de modtagne sms’er og lagde dem på Facebook. Sagen skabte stort røre på de sociale medier og endte i Ekstra Bladet. Medarbejderen blev fyret, men katten var ude af sækken. Webshoppen måtte efterfølgende lukke sin side på Facebook, da det strømmede ind med hadefulde kommentarer over medarbejderens opførsel.

Fotos taget i privat sammenhæng kan også nå vidt omkring. Når unge, ofte uden tilladelse, skyder nøgenfotos af hinanden og deler dem på Facebook, tænker de næppe over, at offentliggørelsen kan forfølge den krænkede i årevis. For eksempel kan de intime billeder ende på internationale fildelingstjenester. Selvom billederne fjernes efter anmeldelse, kan andre have nået at kopiere billederne eller sendt dem videre til andre servere på netværket.

Rydder du op i din digitale fortid, for eksempel nedlægger en hjemmeside, eksisterer der ofte en ”cachet” kopi. Internetarkivet The Wayback Machine har over 484 milliarder gemte websider i sit lager, som er offentligt tilgængeligt. Så kort og godt: betænksomhed belønnes – også i vores digitale hverdag.

 

Hvad er digital dannelse?   


Begrebet digital dannelse tilskrives Kirsten Drotner, professor i medievidenskab på Syddansk Universitet. Det omfatter evnen til at kunne håndtere digitale medier og metoder, men også at forstå, hvilken sammenhæng de indgår i. Med tiden er digital dannelse smeltet sammen med netikette – kort sagt god, digital opførsel.