Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få styr på alle dine åbne vinduer

Sådan bevarer du kontrollen over talrige programmer på en gang.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom man prøver at holde orden, når man starter maskinen, ender de fleste alligevel med at have gang i talrige programmer og vinduer på samme tid.

Det er der ikke nødvendigvis noget forkert i, men det kan hurtigt blive forvirrende. Man risikerer at blive mindre effektiv, miste et website eller simpelthen glemme, hvad man foretog sig for et øjeblik siden.

Hjælpen er imidlertid nær. Windows’ Aero Snap-funktion gør det nemmere at arbejde med flere vinduer samtidig, og man får mulighed for hurtigt at ændre størrelse på to programmer eller mapper, så de hver fylder halvdelen af skærmen.

WindowsMenuPlus er et gratis program, der videreudvikler denne ide og giver en række muligheder for at styre flere programmer og vinduer uden noget bøvl.
I stedet for at minimere programmer til knapper på proceslinjen kan man for eksempel reducere dem til ikoner i meddelelsesområdet, og det er praktisk.

Man kan også tvinge et bestemt vindue til altid at ligge oven over de andre. Det er glimrende, hvis man vil sikre sig, at en bestemt chat eller et bestemt browservindue er synligt, mens man arbejder på noget andet.

Der er også funktioner, der inddrager gennemsigtighed og adskillige hurtige måder at ændre vinduernes størrelse på. Læs mere om dette meget praktiske værktøj.

Sådan kan WindowsMenuPlus gøre dit computerliv nemmere

1. Hent WindowsMenuPlus
Besøg www.moo0.com, og rul ned til venstre på siden. I sektionen Software List skal du klikke ’WindowsMenuPlus’ og derefter rulle ned på den højre del af siden. Klik på den grønne ’Download’-knap. Klik ’Save’ i bjælken nederst på skærmen, og klik ’View downloads’, når softwaren er down-loadet.

2. Installer softwaren
Klik på ’Run’-knappen, og bekræft, at du vil køre softwaren. Du skal fjerne fluebenet i boksen ’Complitly’ (det forebygger installation af en browser-værktøjsbjælke). Klik ’Next’. Sæt flueben i boksen for at acceptere licensbetingelserne, og klik ’Next’. Klik ’Next’. Marker alle boksene, og klik ’Next’ igen efterfulgt af ’Install’.

3. Slå programmet til
Sørg for, at der er flueben ved boksen ’Launch the application now’, og klik ’Close’ for at komme i gang. Klik ’OK’ for at lukke den dialogboks, der kommer frem, og højreklik på ikonet for det nye meddelelsesområde. Sørg for, at funktionen ’Turn on’ er markeret, og at alle mulighederne i undermenuen Show/Hide også er valgt.

4. Kom i gang
Du kommer i gang med WindowsMenuPlus ved at højreklikke på titellinjen for et kørende program eller et åbent vindue. Nu kommer der en stor kontekstmenu frem. Klik på ’Iconize to Tray’, så bliver programmet eller vinduet minimeret til et ikon i meddelelsesområdet. Dobbeltklik på det, hvis du vil pakke programmet eller vinduet ud.

5. Gør Windows gennemsigtig
Hvis du vil se, hvad der sker i baggrunden, kan du gøre et vindue mere eller mindre gennemsigtigt. Højreklik på titel-linjen, og vælg funktionen ’Transparency (%)’ i den menu, der kommer frem. Brug nu undermenuen til at vælge den grad af gennemsigtighed, du foretrækker.

6. Hurtig ændring af Windows’ størrelse
Hvis du vil flytte et bestemt vindue til skærmens bund, top, venstre halvdel eller højre halvdel, skal du højreklikke på dets titellinje og vælge funktionen ’Maximize to’. I under-menuen vælger du funktionerne til at ændre størrelse og flytte vinduet til halvdelen eller en fjerdedel af skærmen. Det bestemmer du selv.

7. Andre måder at arrangere på
Du kan bruge WindowsMenuPlus til hurtigt at flytte vinduer rundt uden at ændre deres størrelse. Højreklik på vinduets eller programmets titellinje, vælg ’Move to’ efterfulgt af ’centre’, ’left’, ’right’, ’top’ eller ’bottom’. Du kan også klikke på funktionen ’Keep on top’ for at forhindre, at et vindue bliver begravet under de andre.

8. Styr dine vinduer
Med WindowsMenuPlus får du en række forskellige metoder til at holde styr på de forskellige programmer og vinduer, der er åbne. Når du har vænnet dig til at bruge dem, vil du opdage, at du kan styre dine vinduer langt nemmere og mere praktisk end med standardfunktionerne.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]