Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få plads på harddisken

Er harddisken ved at være fyldt? Se her, hvordan du får de tabte gigabytes igen ...

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Uanset hvor store harddiskene bliver, lykkes det os altid at fylde dem op. Hvis dit drev er ved at løbe tør for plads, er der meget, du kan gøre for at afhjælpe problemet. Du kan både bruge Windows 8’s egne værktøjer og inddrage gratis tredjepartsprogrammer.

Før du begynder, bør du dog bruge tid på at få et visuelt kort over drevets tilstand, så du kan se, hvad der fylder mest. SpaceSniffer kan hurtigt finde de største filer og mapper på drevet og hjælpe med til at vælge de bedste former for oprydning.

I de fleste tilfælde er meget af pladsen optaget af mediefiler. Dem kan man lægge over på et eksternt drev, så der bliver frigivet en masse plads. Hvis du bruger virtualiseringssoftware såsom VirtualBox, vil du se, at virtuelle maskiner hurtigt kan sluge dusinvis af gigabytes. Prøv at styre dine snapshots indenfor programmerne for at frigøre plads.

Se også på Filhistorik – hvis flere udgaver af det samme dokument bliver gemt, kan Filhistorik-backup hurtigt svulme op. Styr det fra Kon-trolpanel for filhistorik – klik ‘Avancerede indstillinger’ > Ryd op i versioner’ for hurtigt at frigøre plads.

Det er også en god idé at fjerne uønskede programmer fra pc’en. Når de indlysende filer er blevet flyttet eller slettet, er tiden inde til at inddrage de drev-oprydningsredskaber, der kan luge ud i filer og indstillinger, som ikke er umiddelbart synlige.

Tid til hovedrengøring

Begynd med Windows’ egen Diskoprydning. Dette værktøj finder du hurtigst i Windows 8 via Stifinder – vælg drevet under ‘Computer’, gå til fanen Drevværktøjer, og klik ‘Ryd op’. Du får en lang række muligheder, og der ligger sandsynligvis nogle hundrede megabytes og venter på oprydning.

Før du gør noget som helst andet, skal du klikke på ‘Ryd op i systemfilerne’ for at sikre dig, at alle tilgængelige muligheder er synlige, herunder arkiverede Windows-opdateringer, der kan fylde flere gigabytes, længe efter at opdateringerne er blevet installeret og fundet sikre.

Klik på hver kategori på listen for at lære mere om den, og vælg eller fravælg fra listen over sager, der kan ryddes op i. Der er en ting, vi ville tøve med at vælge – medmindre man tager backup af systemdrevet med et drive-imaging-værktøj – og det er Windows’ ESD-installationsfiler, der er fornødne, hvis man vil bruge Windows 8’s egne refresh- eller reset-funktionerne til at gendanne pc’en. Når du er tilfreds med dine valg, klikker du ‘OK’ for at fjerne dataene fra pc’en.

En anden del af Diskoprydning, man bør overveje, er fanen Flere indstillinger – især funktionerne Systemgendannelse og Øjebliksbilled-kopier. Man kan redde megen plads her, hvis man skrotter alt andet end det allernyeste gendannelsespunkt. Hvis du har opgraderet til Win-dows 8 fra en ældre version af Windows, kan du muligvis slette gigabytes af data, hvis du ikke har noget imod at miste muligheden for at gå tilbage til en tidligere version af Windows.

Bortset fra Windows

Windows’ eget Diskoprydning-værktøj er ganske nyttigt, men hvis man for alvor vil i gang med hovedrengøringen, skal man have fat i et tredjepartsprogram. En af vores favoritter er det gratis CCleaner. Det går længere og dybere end Diskopryd-ning, men man skal naturligvis være opmærksom på, hvilke funktioner man bruger.

De grundlæggende oprydningsfunktioner i CCleaner er delt op i to dele: Windows og Programmer. Guiden herunder viser, hvordan man bedst bruger dette værktøj til sikkert at fjerne uønskede filer fra pc’en. CCleaner omfatter også en række andre funktioner.

Man bør nærme sig registreringsdatabase-værktøjet med den største forsigtighed. Selvom CCleaner tager backup af alt det, der bliver ryddet, kan det være katastrofalt at slette de forkerte sager i registreringsdatabasen.

Desuden påvirker dette at slette noget i basen ikke ydelsen – det bliver blot erstattet af et tomt felt. Det er en bedre idé at bruge værktøjer til komprimerering af basen, for eksempel Eusing Free Registry Defrag 2.2.

Det undersøger registreringsdatabasens hives og giver brugeren mulighed for at defragmente-re dem, hvis det er tilrådeligt. Og det sker, uden at der bliver slettet noget.

CCleaner omfatter også et praktisk værktøj til fjernelse af dubletter – du får adgang til det ved at vælge ‘Tools > File Finder’. Med dette værktøj kan du hurtigt opspore identiske filer på udvalgte drev. Dernæst kan du beslutte, om du vil slette nogle af dem for at frigøre mere plads. Som sædvanlig bør du være forsigtig og undlade at slette noget, hvis du ikke er 100 procent sikker.

Bevæbnet med alle disse tips og værktøjer kan du nu gå i gang med at fravriste kluntede programmer, Windows-rester og dubletter kon-trollen med din harddisk og få en hurtigere pc ud af dine anstrengelser.

Sørg for, at du kun sletter det, du ønsker, med CCleaner

1. Vælg det, der skal slettes

CCleaner kan scanne intelligent efter cookies, der skal gemmes, og det bør du sige ja til. Men forvent ikke, at standardindstillingerne vil dit bedste. Hvis du bruger Jumplister, Seneste dokumenter og andre automatiske indstillinger i Windows, skal du huske at fraklikke alt det, der står under Windows Stifinder, for at forhindre, at alle de fine lister forsvinder med et slag.

2. Analyser enkelte sager

CCleaner giver ingen popup-information om de filer, der kan slettes, men man kan højreklikke på et begreb og vælge ‘Analyser’. Højreklik på resultaterne i feltet til højre, og vælg ‘Vis detaljerede resultater’ for at se, hvilke filer CCleaner vil slette i forbindelse med dette emne. Hvis du er tilfreds, sætter du et flueben ud for emnet og føjer det til listen.

3. De sidste tjek

Når du har besluttet, hvad du ønsker at slette, klikke du på knappen ‘Analyser’. CCleaner viser en liste over filer og fortæller, hvor megen plads du frigør, når du klikker ‘Kør rens’. Du kan se mere ved at højreklikke på et emne og vælge ‘Vis detaljerede resultater’. Du kan også fravælge en fil ved at højreklikke på den og vælge ‘Add to Exclude list’.

Når man går i gang med den store kost for at rydde op på pc’en, kan man komme til at slette vigtige filer sammen med affaldet. Det kan man undgå ved at installere Revo Uninstaller Free (gå til www.revouninstaller.com – klik ‘Downloads’, og vælg Freeware-versionen). Dette program gør det muligt at rydde op efter hvert af de programmer, du afinstallerer, ved at søge efter overskydende sager i registreringsdatabasen. Dem kan du overskue og siden nemt slette.

Fordelen ved denne metode er indlysende: Man kan se det, der bliver liggende i dets rette sammenhæng. Ved at knytte basens elementer til et specifikt program, når de bliver fjernet, kan man rydde op i basen og harddisken på samme tid i stedet for at skulle satse på, at et tredjepartsprogram som CCleaner træffer de rigtige valg hver gang.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Krav

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Jargonen pakket ud

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]