I del 1 gik vi i gang ved først at vælge distributionen Puppy Linux og dernæst installere den. Nu kigger vi så på selve brugen af den lillebitte Linux-distribution. Lad os se at komme i gang!

3. Brug desktoppen

OpenBox ser måske ikke så poleret ud som de tykkere fætre, men den er hurtig og lige så anvendelig. Man kan nå alle applikations- og konfigurationsmuligheder, enten fra den traditionelle startmenu eller ved at højreklikke på desktopbaggrunden.

Mulighederne for konfiguration er minimale i sammenligning med for eksempel KDE, men man kan stadig nemt ændre desktopbaggrund (’Desktop à Desktop settings à Nathan Wallpaper Setter’), knap- og vinduestema (Chtheme GTK theme chooser), layout og indstilling af panelet (Fbpanel configuration) og selve OpenBox’ adfærd (OpenBox Configuration Manager).

Disse værktøjer er nemme at bruge, og de rummer lige så mange muligheder som de mest populære desktops. Nogle af dem, for eksempel baggrundsudskiftning, har funktioner, som man ikke finder andre steder, såsom processuelle baggrunde.

Næst efter desktoppen er det vigtigste, hvordan man håndterer sine filer, og de fleste små Linux-distributioner bruger en enkeltstående applikation som filmanager.

Puppy har noget, der hedder Rox-filer. Det er den applikation, der kommer frem, når man klikker på ’File’-ikonet øverst til højre på standarddesktoppen. Den virker ligesom enhver anden større filmanager.

Man kan skifte mellem ikon- og listevisning, se smugkig af billeder og kopiere og oprette filer og mapper for eksempel. Den scanner mappernes indhold i baggrunden, multitasker filoperationer, starter fjern-filsystemer og understøtter drag and drop.

3

Det, der er usædvanligt, er, at den bruger et enkelt klik som standard-musehandling. Det betyder, at når man klikker på en fil som for eksempel en pdf, bliver læserapplikationen øjeblikkeligt åbnet.

Hvis du ikke er fornøjet med den funktion, kan du ændre den ved at højreklikke inden i applikationvinduet, vælge ’Options’ og fravælge enkeltklik-navigation på det første vindue, der kommer frem.

4. Applikationer

En tilsvarende holdning gælder for standarddesktop-applikationen, idet de større og mere opblæste populære navne bliver erstattet af mere beskedne eksekverbare filer, der stadig leverer en stor bid af den samme funktionalitet.

Mange små distributioner træffer nøjagtig de samme valg. De fire startikoner på desktoppen, der giver hurtig adgang til de vigtigste aktioner, hedder ’Write’, ’Calc’, ’Paint’ og ’Draw’. Når man klikker på ’Write’, åbner man Abiword, der er et fantastisk alternativ til Microsoft Word eller OpenOffice.orgs Writer. Det er hurtigt, nemt at bruge, og det understøtter odf- og doc-formater til indlæsning og lagring af filer.

Man får en tilsvarende omfattende platformuafhængig understøttelse fra regneark-applikationen Gnumeric, som man starter fra ’Calc’-ikonet. Ligesom Abiword er Gnumeric et fantastisk alternativ til de opblæste værktøjer, man som regel får tilbudt, og for 99 procent af brugerne vil det være mere end tilstrækkeligt.

E-mail bliver håndteret af Sylpheed, der bør virke bekendt, hvis du nogensinde har brugt Gnomes Evolution eller Microsoft Outlook. Når Sylpheed bliver startet første gang, bliver du bedt om at konfigurere din e-mail-konto. Du kan vælge pop- og imap-protokoller, og Gmail-brugere får lidt ekstra hjælp, fordi standardværdierne passer til Googles servere.

Webbrowsing bliver håndteret anderledes, fordi Puppy ikke har spildt plads på at installere en browser, som man kan bruge. I stedet skal man klikke på ’Browser’-ikonet på desktoppen. Så kommer der et lille vindue, der spørger dig, hvilken browser du vil installere.

Firefox og dens Debian-fætter, Seamonkey, fylder 15MB. Opera kræver 16MB, mens Chromium beder om 23MB. Du kan endda installere en sikkerhedsbevidst version af Chrome, kaldet ’Iron Chrome’, hvis du kan afse de 27MB, den kræver.

4

Puppy omfatter et værktøj eller to til de fleste former for applikationer. Der er lommeregner, kalenderværktøj, kontaktdatabase, pdf- og billedlæser og et billedredigeringsprogram.

Du kan brænde cd’er, dvd’er og sågar blu-rays med et værktøj, der hedder Pburn, se film med GTK-udvidelsen til Mplayer, og du kan lytte til musik med Pmusic. Der er netværksfunktioner, som kan hjælpe dig med at få forbindelse og accelerere download, og der er endda nogle få spil til de sjældne stunder, hvor du venter på, at vandet koger.

Men det bedste ved Puppy er, at hvis der mangler nogen applikationer, kan man nemt installere sine egne.

5. Pakkehåndtering

Puppy Linux har sit eget sæt af pakker, der kan installeres med et klik ved hjælp af funktionen ’Quickpet’. Når man åbner den fra desktoppen, får man et vindue med en lis- te over applikationer, fordelt efter kategori.

Fra siden ’Popular pets’ kan man installere Audacity og Google Earth. VLC-medieafspilleren kan man installere fra siden ’Useful pets’, hvorimod større projekter skal installeres fra ’SFS’. Du kan hente drivere til dit grafikkort via den sidste side.

5

Puppy bruger en række pakkeformater til at installere ting, herunder enkle TAR-filer med en kontrolsum, Debian-filer fra Ubuntu og dens eget sfs-pakkeformat. Der er endda en Puppy-pakkemanager, der opregner hundreder af andre værktøjer, som kan installeres på dit system, uanset om du kører i ”live”-tilstand eller ej.

Pakkemanageren kan du starte fra startmenuen ’Setup à Setup Puppy’, og du søger simpelthen efter det, du vil installere, vælger det og lader pakkemanageren gøre resten. Så længe du har plads nok, kan du gøre en lille distribution til din perfekte desktop.

Små alternativer

Linux-distributioner kan have en hvilken som helst størrelse. Den mindste fungerende distribution hedder Tiny Cores, men den kræver ekstra pakker, hvis du vil bruge den til daglig, og så bliver den større end nogle af dens konkurrenter. En anden mulighed er at bruge en ældre distribution. For ikke ret længe siden kunne mange af dem ligge på en enkelt cd. Hvis din hardware er på alder med distributionen, kan det være en god ide.

Der er flere små distributioner, man kan overveje. Damn Small Linux er ikke blevet opdateret i et stykke tid, men den omfatter stadig masser af funktionalitet og bliver nærmest betragtet som en standard for små distributioner. Hvis du har brug for noget i retning af Ubuntu, men uden udenomsværkerne, er Crunchbang Linux og Lubuntu i letvægsklassen, men med den samme hardwaresupport og pakkestyring.

SliTaz er en distribution på 30MB med tusinder af pakker, og den omfatter en fungerende webserver.

Hvis du er mere interesseret i servere end i desktopbrug, er der ingen vej uden om SliTaz. Det er et download på 30MB, og det omfatter mange servere, der bliver installeret som standard, herunder en fuldt funktionsdygtig webserver plus både php- og cgi-support. 30MB er knap nok tilstrækkeligt til at installere Apache eller Ubuntu, for ikke at tale om at få dem til at køre din website.

Og hvis det ikke er nok, kan du også installere en af de 2.600 pakker, der er blevet lavet specielt af SliTaz via dens egen pakkemanager.