Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få et overblik over de største data­syndere

Er du ejer af et mobilabonnement­ eller en internetforbindelse med begrænset dataforbrug? Så har du sikkert oplevet at have opbrugt datakvoten før månedens udløb. Opbruger du kvoten må du enten overleve resten af måneden med nedsat forbindelse, klare dig uden internet eller betale dyrt for en ekstra datamængde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ofte er kan det være svært at gennemskue, hvad der er den egentlige årsag til, at datamængden slipper op. I det følgende præsenteres en undersøgelse udført af Bredbånd.dk, der giver et overblik over, hvor meget data forskellige opgaver og tjenester kræver.

Datatrafikken måles her i megabyte (MB). Der går 1024 megabytes på en gigabyte (GB). Tallene afspejler et gennemsnit og kan variere meget, afhængig af hvilken kvalitet man kører tjenesterne i.

Youtube video (pr. minut): 2-­6 MB
Facebook (pr. minut): 2 MB
Spotify (pr. minut): 1,2 MB
TV2 Play (pr. minut): 10 MB
Surfing (pr. minut): 2 MB
Hente emails (pr. mail): 0,004 MB

Hvor langt rækker 1 GB data?

Hvis du har svært ved at danne dig et overblik over, hvor datakrævende de forskellige aktiviteter er, har vi i det følgende lavet en oversigt over, hvor langt 1 GB data rækker (igen er der tale om gennemsnitlige tal):

Youtube video: 5,6 timer
Facebook (pr. minut): 8,5 timer
Spotify (pr. minut): 14,2 timer
TV2 Play (pr. minut): 1,7 timer
Surfing (pr. minut): 8,5 timer
Hente emails (pr. mail): 256.000 mails

Hvem er så de store syndere?

Det, der tager hårdt på dit dataforbrug, vil typisk være Spotify, Youtube og Facebook. Hvis du kun har én GB data til rådighed om måneden, er kvoten derfor hurtigt opbrugt efter et par timer med musik­, videostreaming eller sociale medier.

Hvis du gerne vil være påpasselig med dit dataforbrug skal du derfor primært holde dig til at tjekke mails og surfe på nettet.