Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få Android og Linux på dit TV

Lad en smart computer erstatte dit traditionelle kabel-tv.

Af Mads Ølholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste danskere bruger mange penge på tv-pakker, men for mange mennesker har forbrugsmønstret ændret sig de seneste år. Vi vil gerne se video on demand, så vi kan se tv, når vi har tid, og fjernsynet bliver i højere grad et mediecenter, der har potentiale til at udnytte inter-nettet. Der er flere måder at forvandle sit tv til andet end en inaktiv skærm for dine kabel-tv-pakker og udnytte internettets muligheder, og en af mulighederne for at gøre dit tv mere intelligent er ved at tilkoble en Android eller Linux-computer.

Jeg har gennem lang tid set fjernsyn på min mobil, når jeg var på farten, men besluttede at droppe mit traditionelle kabel-tv for i stedet at se video on demand, så jeg selv kan vælge, hvad jeg vil se – og hvornår jeg vil se det. Til dette formål har jeg anskaffet to små computere for at afprøve ideen.

Android på en stick

Den første computer er en komplet Android 4.2-computer, der ikke fylder mere en USB-nøgle og sluttes direkte til fladskærmens HDMI-indgang. Den har indbygget trådløst netværk og mulighed for at forbinde et trådløst tastatur via USB. Jeg anvendte UG808, men der findes mange andre Android-dongles til formålet.

Løsningen er næsten klar til drift, når den bliver leveret – det er blot at ændre lidt i konfigurationen, så alt er på dansk samt at konfigurere den trådløse netværksforbindelse. Derefter er den klar med indbygget browser og Google Play.

Det første, jeg installerer, er TV2 Play, hvor jeg har et abonnement – det fungerede med det samme, men du skal være opmærksom på, at hvis du beslutter dig for at roote din Android-enhed, fungerer TV2 Play ikke længere. Herefter installerede jeg også tysk samt japansk tv, så jeg er rimeligt dækket ind. Det ser stadig ikke så godt ud med amerikanske kanaler, men jeg har valgt at beholde mit amerikanske kabel-tv, der giver mig mere end 200 kanaler.

Lagt de fleste apps fungerer upåklageligt. De eneste, der giver problemer, er de apps, der kræver en mobilopkobling, som for eksempel MobilePay fra Danske Bank eller diverse vejrudsigter.

Jeg har også haft enkelte problemer med at vise indhold fra DR, hvor jeg får en fejlmeddelelse om, at Flash ikke er installeret, men ved at finde et andet link til udsendelsen, er det alligevel lykkedes.

En smart Linux-sag

Hvis du er mere til gør det selv og nørdede projekter, så kan jeg anbefale Raspberry Pi, der er en britisk computer, som er startet som et non-profit-projekt. Raspberry Pi har sin egen Linux-distribution, Raspbian, som du kan hente på nettet, men den kan i princippet køre et vilkårligt operativsystem. Der findes også flere mediecentre, som kan downloades gratis. Al softwaren installeres på et microSDHC-kort, som flyttes over i Raspberry Pi, der derefter booter fra det.

Min første handling var at udvide konfigurationen med en USB-hub, så jeg kunne tilslutte flere enheder – herunder en ekstern harddisk på 1 TB, for at kunne afspille en lang række af mine rippede dvd’er.

Jeg overvejer også at konfigurere den som en ftp-server, så jeg har mulighed for at tilgå den, når jeg er ude at rejse – og dermed også i princippet have min egen cloud-server, hvor jeg kan dele filer mellem mine forskellige platforme – inklusive min smartphone.

Konfigurationen og den fysiske størrelse samt det lave effektforbrug betyder også, at jeg overvejer at installere en yderligere computer hos en bekendt, således at jeg har backup af mine data to fysisk forskellige steder.

Masser af hardware

Hvis du har lyst til at udvide din Raspberry, er der også flere muligheder, da der findes udvidelseskort. Selve Raspberry Pi har en GPIO-connection, hvor der kan sluttes forskellige udvidelseskort og til disse omfatter blandt andet et videokamerakort, som gør det muligt at omdanne en Raspberry Pi til et avanceret overvågningssystem til en ganske fornuftig pris. Du kan finde en oversigt over de fleste kort samt gode ideer til projekter på www.raspberrypi.dk.

Raspberry Pi er en fremragende, lille computer, og jeg glæder mig til at se eventuelle fremtidige modeller. I forhold til andro-id-computeren er Raspberry Pi langt mere åben platform, der giver flere muligheder for udvidelser. Og hvis man har en fladskærm og en smartphone, er man tæt på at kunne klare alle sine it-behov uden at investere i en bærbar eller en stationær computer, hvilket absolut bør give panderynker hos både Intel og Microsoft.

Endelig er Raspebrry Pi også ideel til diverse gør det selv-projekter, da GPIO-forbindelsen gør det muligt at tilslutte diverse udvidelses-kort med både analoge og digitale forbindelser. Det kan være termometre eller hygrometre, hastighedsmålere, trykknapper eller lysdioder. Raspberry Pi kan også – efter endt konfiguration – anvendes helt uden skærm eller tastatur. Du kan selvfølgelig også konfigurere den over nettet, efter at den første konfiguration er gennemført lokalt.

Afslutningsvis

Jeg har haft stor fornøjelse af at samle og konfigurere mine to mini-computere. Android-computeren er så klart den nemmeste at gå til, mens Raspberry Pi er den mest fleksible, men også den mindst kraftfulde. Mit næste skridt bliver at anskaffe mig en ny Android-computer med en quad core-processor.

Android-computeren, som bærer betegnelsen UG808, er bygget omkring en dual core-processor af mærket RK3066, der følger ARM’s Coretx A9 specifikation og arbejder med en clockfrekvens på 1,6 GHz. Computeren er forsynet med 1 GB ddr3-ram samt 4 GB NAND flash.

Derudover er der mulighed for at udvide lagringskapaciteten med op til 32 GB via en microSDFHC-forbindelse. Den indbyggede grafik understøtter opløsninger op til 1920 x 1080 pixel, hvilket svarer til fuld hd.

Der er indbygget 3D-acceleration. De eksterne forbindelser omfatter en almindelig USB-tilslutning, som kan anvendes til et trådløst tastatur eller en USB-hub, samt en micro-sub-forbindelse, som sluttes til strømforsyningen.
Endelig er der også indbygget trådløst netværk, der er kompatibelt med IEEE 802.11b/g/n.

For at få fuldt udbytte af mine Android- og Linux-computere, har jeg anskaffet et trådløst tastatur samt et microSD-kort med en kapacitet på 32 GB.

Med hensyn til tastaturet, så faldt valget på Logitechs K400, der er et kompakt tastatur med indbygget touchpad i tastaturets højre side, således at der ikke er brug for en separat pegeenhed, hvilket gør det nemmere at anvende, når man sidder i sofaen og skal hygge sig.

Raspberry Pi Model B er, som de øvrige, opbygget omkring en Broadcom SoC BCM2835 (cpu, gpu, dsp, SD-ram og en enkelt USB-port.
Selve cpu-delen af SoC’en er en 700 MHz ARM1176JZF-S core (ARM11-familien), ARMv6 instruktionssæt.

Der er indbygget 512 MB ram, som deles efter behov af cpu og gpu. Da SoC’en kun understøtter en enkelt USB-port, er kortets to USB-porte forbundet gennem en tre-ports USB-hub.

Desuden findes der et RJ-45 stik til ethernet, men via USB-tilslutningen kan du også anvende Wi-Fi.

Den fysiske størrelse på Raspberry Pi er 85 × 54 mm, og prisen er cirka 340 kroner.

Her kan du købe Raspberry Pi

Selv har jeg købt min Raspberry hos Amazon.co.uk, men der findes også danske distributører, som Farnell og RS components.
Desuden findes der også en web-shop på www.raspberrypi.dk.