Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Europas brug af cloud er under gennemsnittet

Øget indsats nødvendig for at sætte skub i cloud i Europa.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cloud computing er blandt de hurtigst voksende segmenter på det globale teknologimarked, men cloud computing på pc-niveau i Europa er mindre udbredt end det globale gennemsnit.

En ny undersøgelse udført af branche-organisationen Business Software Alliance viser, at under en fjerdedel af de europæiske pc-brugere gør brug af cloudtjenester. Undersøgelsen omfatter omtrent 4.000 pc-brugere i ni forskellige EU-lande. Blot 24 procent af brugerne svarede, at de har adgang til cloud-applikationer såsom online-e-mail-tjenester eller online-tekstbehandling. Det globale forbrug ligger på 34 procent.

Undersøgelsen viser desuden, at størstedel-en af de europæiske pc-brugere er uvidende om cloud computing. Således svarer hele 65 procent af de adspurgte, at de »aldrig har hørt om det«, eller at de »kun har hørt navnet«.

Den europæiske undersøgelse bygger på data fra en større analyse af computerbrugere verden over, som det ame-rikanske analyseinstitut Ipsos Public Affairs udførte for BSA tidligere på året.

»Cloud computing vil skabe enorme fordele for den europæiske økonomi, da teknologien giver regeringer, virk-somheder og forbrugere billigere og nemmere adgang til eksklusiv software og it-ressourcer. De fleste europæiske computerbrugere ved desværre meget lidt om cloud computing, og de drager derfor ikke fordel af de muligheder, som teknologien tilbyder,« siger Robert Holleyman, administrerende direktør for BSA.

Store forskelle i EU

Undersøgelsen er udført i Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Polen, Rumænien og Storbritannien. Den viser, at kendskabet til cloud computing varierer meget på tværs af de euro-pæiske markeder. Omkring hver fjerde pc-bruger i Storbritannien (28 procent) og Grækenland (24 procent) tilkendegi-ver et stort kendskab til teknologien, mens det kun er tilfældet hos 1 ud af 10 pc-brugere i Polen (9 procent) og Frank-rig (10 procent).

Til nogles overraskelse er forbruget af cloud computing højest i Grækenland og Rumænien, hvor forbruget ligger på 39 procent, som er markant højere end både det europæiske og det globale gennemsnit. Forbruget er langt højere end på nogle af Europas mere udviklede markeder såsom i Tyskland (17 procent), Belgien (18 procent) og Fran-krig (19 procent). Kontrasten afspejler den bredere globale tendens, som undersøgelsen indikerer: Markeder under udvikling har tilsyneladende overhalet de mere udviklede markeder, hvad angår brugen af cloudbaserede tjenester.

Undersøgelsen viser desuden, at 86 procent af de samlede europæiske cloudforbrugere anvender cloud-applikationerne til personligt brug, og der er primært tale om gratis cloudtjenester. Blot 29 procent svarer, at de bru-ger cloud i forbindelse med deres arbejde, hvilket er en anelse under det globale gennemsnit på 33 procent. Europæ-ernes mest brugte cloud-applikationer er: e-mail (79 procent), online-tekstbehandling (36 procent) samt lagring af billeder og onlinespil (begge 35 procent).

Til efteråret offentliggør Den Europæiske Kommission sin strategi, Cloud Computing Strategy for the European Uni-on, som er det første skridt i forsøget på at stimulere forbruget af cloud computing på de europæiske markeder.
BSA opfordrer de politiske beslutningstagere til at anvende en bred og global tilgang til cloudpolitikken, så de euro-pæiske forbrugere og cloud-udbydere kan drage fuld nytte af cloud computings udbredelse verden over.

»Cloud computing handler om skala. For at udnytte det fulde potentiale har Europa brug for et sammenhængende digitalt marked, som er globalt integreret. Det vil gøre de europæiske computerbrugere i stand til frit at vælge imel-lem de bedste cloudtjenester, og det vil sikre, at europæiske cloud-udbydere kan udnytte vækstmulighederne på ver-dens hurtigst voksende markeder, også uden for Europa,« siger administrerende direktør for BSA, Robert Holleyman.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

BSA

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]