Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stortest: Her er den bedste køler

Hvilken køler skal du købe, hvis du vil klemme den optimale ydelse ud af din PC? Vi tester otte kølere for at give dig svaret, og fortæller alt du bør vide om din computers termodynamik.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Termodynamikkens første regel lyder: Man taler ikke om termodynamik*. Termodynamikkens anden regel lyder: Hvis du har et hardwareproblem, er synderen sandsynligvis noget med varme. Varme står bag vældig mange pc-problemer. Vil du have din processor til at køre hurtigere? Varme holder dig tilbage. Kvikkere grafik? Varme smækker glad den dør i hovedet på dig. Skal der flere labre komponenter i kabinettet? Så må du hellere sikre dig en god luftstrøm, ellers tynger du maskinen i knæ.

Hvis pladsen er trang, kan man prøve en køler på 120 mm.

Vores måde at håndtere varmeproduktion på har udviklet sig i årenes løb. De oprindelige pc’er gik ikke ind for alt det cirkus med aktiv køling. Det er faktisk ikke ret længe siden (i hvert fald set i lyset af menneskets udvikling), at en cpu skulle løse specielle opgaver for overhovedet at have en køler. Men i takt med, at processorkonstruktionerne har udviklet sig, er der opstået behov for mere aggressiv køling. I dag er vi i en situation, hvor en efterinstalleret køler er et naturligt valg – navnlig hvis man vil have mest muligt ud af sin processor.

I den sammenhæng taler vi ikke kun om overclocking. Effektiv varmehåndtering er i dag afgørende vigtig. Det har ført til, at dele af det silicium, der ligger i de nyeste cpu’er, er der for at overvåge, hvor varm chippen bliver. Dermed kan den selv styre den hastighed, den fungerer ved.

Det er grundlaget for Intels turbotilstand. En Core i7-4770k har for eksempel en basisfrekvens på 3,5 GHz, men hvis chippen er kølig nok, kan den skrue frekvensen op til 3,9 GHz. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at dette spillerum er til stede, og en af de bedste måder, man kan gøre det på, består i at droppe den indbyggede køler, der fulgte med chippen, og erstatte den med en lukket væskekøler.

Hvis du læser din cpu’s specifikationer, finder du en henvisning til dens TDP. TDP står for thermal design power og er en indikation af, hvor meget varme en komponent producerer, når den er i brug. Det er måske ikke umiddelbart indlysende, hvad TDP egentlig dækker over, men det er ikke det højeste strømforbrug, man kan forvente af en given chip. I stedet er TDP defineret som den gennemsnitlige energispredning under kørsel ved basisfrekvensen. Altså ikke ved turbofrekvensen.

Foretag altid en læktest på dit nye system.

TDP er ikke den højeste termiske kraft, man skal tage højde for i det værst tænkelige scenario. En processors TDP er i realiteten det termiske niveau, man kan forvente under normal, dagligdags kørsel. Det er grunden til, at TDP sommetider bliver kaldt termisk designpunkt. For eksempel er TDP for Core i7-4770K 85 W. Hvis chippen skal køre optimalt, må dens køler altså kunne flytte mindst 85 W energi.

Det er vigtigt, at der ikke er tale om den maksimale varmeudledning. Man kan på det smukkeste beregne sit systems termodynamik, hvorefter chippen bliver overophedet og tvinger systemet i knæ, når den bliver hårdt belastet. Hvis man overkompenserer på kølingen, undgår man, at cpu’en bliver kvalt, og det betyder, at man får det bedst mulige ud af den. Man får med andre ord det, man har betalt for. Og den bedste måde at overkompensere på består i at bruge væskekøling til chippen.

Væskekøling har været besunget som det ypperste inden for køling i årevis blandt selvbyggerfolket, men for mange overstiger ulemperne ved at konstruere sådan et system fordelene. Det er simpelthen for besværligt for langt de fleste, og hertil kommer frygten for at spilde vand ud over hele bundkortet. Det er her, closed-loop-løsninger kommer ind i billedet. De giver de fleste af fordelene ved et komplet væskekølingssystem, men de er meget nemmere at have med at gøre.

Hvis man sammenligner den køling, som bliver leveret af en closed-loop-væskekøler med en fornuftig luftkøler, kan man godt gribe sig selv i at tænke, at det ikke er det store nummer. Hvis man ser på temperaturerne ved fuld belastning, kan forskellen se meget lille ud. Men det er imidlertid ikke hele historien. En vigtig faktor i disse tider med turbotilstand er den tid, det tager at gå fra høje temperaturer ved fuld belastning til lave temperaturer ved tomgang. Det er her, closed-loop-væskekølere virkelig fører sig frem – de kommer nemlig gerne ned på tomgangsniveau i løbet af sekunder, ikke minutter. Og det betyder, at cpu’en kan gå i turbotilstand langt hurtigere igen.

Koldt vand

I et standard-vandkølingssystem har man en eller flere vandblokke i kontakt med de komponenter, man ønsker at afkøle. Hjulpet af en vandpumpe strømmer vandet gennem disse blokke og køleren, der afkøler vandet. For at gøre køleren mere effektiv bruger man en eller to ventilatorer, og der er også et reservoir, som sikrer, at der er væske nok i systemet, så det hele kan køre glat.

Størrelsen på din køler afhænger i høj grad af størrelsen på dit kabinet.

Alle disse elementer er også til stede i closed-loop-systemer. Reservoiret er ofte forbundet med vandblokken, mens vandpumpen enten sidder på køleren eller oven på vandblokken. Specifikationerne varierer fra produkt til produkt, idet antallet af ventilatorer går fra én på 120 mm op til systemer med tre ventilatorer. Systemer med to ventilatorer er dog hurtigt ved at blive det normale, enten på en 120 mm lang køler med en ventilator på hver side eller en 240 mm-køler med ventilatorerne siddende ved siden af hinanden. Valget afhænger i høj grad af, hvor mange penge man vil ofre, og hvor meget plads der er i kabinettet.

Før man går over til en closed-loop-vandkøler, skal man være opmærksom på, at man flytter den den centrale varmepumpe væk fra maskinens centrum. Det kan enten være godt eller skidt, afhængig af den luftkøler, man skal udskifte, og kabinettets udformning. Det kan indebære, at man er nødt til at tilføje ekstra systemkøling for at være sikker på, at der stadig er en god luftstrøm over bundkortet, navnlig over de strømstyringsenheder, der befinder sig bag ATX-stikkene.

Det er vigtigt at dit system har en god kontakt med dine processorer.

God luftstrøm er naturligvis også en god idé med henblik på systemets lager. Valget af closed-loop-vandkøling opfylder med andre ord ikke alle ens behov, når det gælder systemkøling.

Closed-loop-systemer vinder imidlertid også frem på andre områder. Man behøver blot at se på AMD’s R9 295X2-kort for at konstatere, at closed-loop-løsninger ikke blot er begrænsede til at fjerne den varme, der kommer fra processoren. Der er tradition for, at vandkøling omfatter grafikkortet, processoren og i nogle tilfælde også bundkortets kredsløb.

Hold hovedet koldt, når det gælder cpu-ydelse.

Der er naturligvis intet, der forhindrer dig i at gå i gang med køling af hele systemet allerede i dag. Men i denne stortest har vi af hensyn til overskueligheden koncentreret os om de nyeste og bedste closed-loop-systemers.

Læs testene her:

Thermaltake Water 3.0 Pro
Enermax Liqtech 240
Corsair H100i
Cooler Master Nepton 120XL
Antec Kühler H20 950
Thermaltake Water 3.0 Ultimate
Cooler Master Nepton 240M
Zalman Reserator 3 Max Dual

Hvis Dante Alighieri havde levet i dag, ville han utvivlsomt have inddraget installation af cpu-kølere i de helvedesstraffe, han beskriver så levende i Inferno. Det kan være særdeles smertefuldt – bogstavelig talt. De fleste closed-loop-kølere er lige så komplicerede som akavede luftkølere på dette område – de gode modeller bruger lettilgængelige clips og skruer, mens de værste udgaver tvinger en til at flå huden af fingrene, mens man døjer med at montere hovedblokken oven på den kostbare cpu. Det er ofte nødvendigt at fjerne bundkortet fra kabinettet, også selvom dette kabinet har en udskæring til bundkortet. Der er ikke andet at gøre end at acceptere, at man skal igennem det, og komme i gang.

 

Der findes dog endnu en komplikation, når det gælder closed-loop-vandkølere, nemlig den enorme ventilator/køler-kombination, som man skal have igennem systemet og montere i kabinettet. Hvis du har brugt mange penge på kabinettet, er det måske ikke noget stort problem – men tjek alligevel kølesystemets mål, så du er sikker på, at der er plads nok. Det gælder især, hvis du satser på en 240 mm-køler med to ventilatorer. Men selv kølere med én ventilator kan give problemer på grund af elementernes samlede tykkelse.

Sørg for, at der er plads nok, før du køber. Disse kølere skal som regel installeres øverst i kabinettet, selvom nogle på 120 mm med én ventilator sommetider kan vrides ind over cpu-soklen bagtil. Sørg for, at vandrørene ikke kommer i klemme med cpu’en og køleren, og glem ikke at tilslutte pumpens strømkabler – hvis man glemmer det, får man lov til at erfare, hvor hurtigt cpu’en kan nå op på maksimumtemperaturen, men det er ikke netop på den måde, man får mest ud af sin processor.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]