Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ESET Smart Security 5

Generelt følte vi os meget sikre under brugen af dette program.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne sikkerhedssuite kommer med en dejlig let installation. Du skal aktivere programmet ved at indtaste din e-mail og licensnøgle og derefter indtaste dit ESET-brugernavn og -kode. Herefter kører installationen automatisk. Installationen tjekker selv, om det er nyeste version, der installeres, og hvis ikke, så hentes den automatisk.

Som alle andre programmer her i testen benytter ESET Smart Security 5 sig af Cloud Security, hvor der ligger en vis mængede viden i en onlinedatabase.
Når programmer er vel installeret, så er programmet meget usynligt, hvilket er godt. Du kan starte kontrolpanelet fra en ikon i proceslinjen, og herfra har du mulighed for at komme ind og justere på de finere detaljer i programmet. I denne test lod vi alt stå som standard.

Den gennemsnitlige opstartstid var forøget fra 35 til 50 sekunder (43 procent), mens nedlukning gik fra 8 til 14 sekunder (forøget med 75 procent).
Antallet af kørende processer var 37, og forbruget af fysisk hukommelse var steget fra 44 procent til 53 procent.
En fuld scanning tog kun 7 minutter og 6 sekunder, og der blev scannet 73.375 filer.

Ikke mange advarsler

Som før nævnt så er programmet ikke et, der gør meget væsen ud af sig. Det gælder også, når vi søgte på Google. Her var der ingen indikation af, om et site var usikkert, sikkert eller ukendt. Det er lidt ærgerligt, for det er rart at blive advaret på forhånd.

Da vi derefter gik i gang med at besøge ondsindede steder på nettet, viste programmet stor styrke. Det lukkede effektivt af for alle ondsindede websider, stoppede alle angreb af malware og spyware, og selv en ret snedig drive-by-download stoppede programmet. Helt generelt følte vi os meget sikre under brugen af dette program.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs de andre test her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]