Erhvervsnyheder

Erhvervsnyheder

Erhvervslivet holder aldrig fri, og her er fire dugfriske nyheder om dansk erhverv

Ny mobilløsning til ejendomsmægleren

Nu bliver det endnu lettere at købe og sælge fast ejendom. I hvert fald når det gælder selve sagsbehandlingen i salgsprocessen. Firmaet Mirum Copenhagen er nemlig valgt som samarbejdspartner til et mobilitetsprojekt for Danmarks største ejendomsmæglerkæde EDC.

Projektet er blevet døbt Mobilmægler og betyder et farvel til de tykke ringbind. Mobilmægler er nemlig en helt ny måde at arbejde med kunder og boligsalg på, idet EDC har besluttet at optimere hele processen, som derved bliver mere effektiv og overskuelig. Samtidig vil Mobilmægler sikre et langt bedre momentum i bolighandlen, så aftaler kan indgås hurtigere, og kundens ønsker i systemet kan optimeres.

Samarbejdet mellem firmaet Mirum Copenhagen og ejedomsmæglerkæden EDC har resulteret i et brugbart salgsredskab.

Samarbejdet mellem firmaet Mirum Copenhagen og ejedomsmæglerkæden EDC har resulteret i et brugbart salgsredskab.

”Vi havde brug for en samarbejdspartner, der kunne hjælpe os med at finde de præcise behov hos vores mæglere, sælgere og købere. Mirum Copenhagen har blandt andet gennemført feltstudier for at observere ejendomsmæglerens arbejdsrutiner. På den måde kunne vi skabe det rette værktøj, der kan gøre mæglerens hverdag nemmere samtidig med, at kunden oplever en bedre og hurtigere service,” siger Carsten Rysgaard, der er administrerende direktør i EDC.

Hele kontoret er med på farten
Med første fase af Mobilmægler kan mægleren blandt andet nemt og hurtigt tilgå alle sager, inklusive de mange bilag, der følger med en bolighandel. Mægleren kan se, ændre og opdatere alle aftaler samt kommunikere og give tilbagemeldinger til sine kunder – alt det, der førhen krævede, at mægleren tog tilbage til papirarbejdet på kontoret.

”Mægleren bliver i stand til at følge køber og sælger uafhængig af tid og sted. Det er således et vigtigt arbejdsredskab for den enkelte ejendomsmægler, der gør livet lettere og services bedre for EDC’s mæglere og i sidste ende også giver en bedre forretning samt gladere kunder,” siger direktør hos Mirum Copenhagen, Rasmus Sanko.

 

Nu skal byerne gøres digitale

Adskillige analyser forudser, at i 2030 vil 60 procent af befolkningen bo i byerne. Derfor sætter Microsoft stort fokus på at styrke en bred portefølje af velkendte softwareløsninger i samarbejde med partnere verden over. Microsoft CityNext er et globalt initiativ, der skal fremme den digitale udvikling i byerne samt give borgere og erhvervsliv bedre værktøjer til at se fremtiden gennem digitalisering og smartere løsninger.

Microsoft CityNext skaber fokus på innovative teknologiløsninger til byer og dens borgere.

Microsoft CityNext skaber fokus på innovative teknologiløsninger til byer og dens borgere.

Del denne