Af Jakob D. Lund, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Særligt EPJ-diskussionen har i en årrække givet Danmark et lidt uheldigt ry for at udvikle “provinsløsninger”, der måske nok fungerede indenfor de regionale grænser, men som ikke gjorde data tilgængelige på kryds og tværs i sundhedsvæsnet.
At det med andre ord var et bøvl at hente sundhedsoplysninger fra et hospital i Region Nordjylland, hvis man befandt sig i Region Hovedstaden. Hele den diskussion punkterer forskningschef Morten Kyng fra Alexandra Instituttet hurtigt, da talen falder på, hvad status indenfor dansk sundheds-it er pt.
“Danmark er faktisk forholdsvis langt fremme indenfor sundheds-it – også internationalt,” indleder Morten Kyng, “men vi er langt fremme baseret på danske standarder, hvilket betyder, at vi har udviklet en række lukkede systemer til elektroniske patientjournalser, elektroniske omsorgsjournaler og lægepraksissystemer.
Det vil sige, at danske – eller internationale virksomheder – har designet deres eget EPJ-system fra bunden af og solgt det til danske hospitaler uden at fokusere på deling af data,” siger Morten Kyng.
“Den store udfordring indenfor sundheds-it er, at det er uhyre vigtigt, at man nationalt og internationalt nemt og effektivt kan dele og udveksle data. Sådan noget som et alfabet er faktisk rigtigt svært at standardisere, så det kan anvendes over hele verden. Vi kender det herhjemme med æ, ø og å.
Så skal man forestille sig samme problematik bare 1000 gange værre, når det handler om komplekse sundhedsinformationer. Det koster kassen at lave kvalitet – også inden- for sundheds-it – og i den henseende er Danmark et meget lille marked, hvor det er svært for firmaerne at tjene penge.
Derfor er regeringen, regioner og kommuner nu gået sammen og har lavet en fælles referencearkitektur indenfor sundheds-it. Altså, hvordan skal man skrue de forskellige systemer sammen. Der bruger man som noget helt nyt internationale standarder.
Så nu er der for første gang gode muligheder for at udvikle løsninger til det danske marked, som man så samtidig kan sælge til udlandet. Men vi ved, at det er svært at bringe sådanne standarder i spil, især for mindre firmaer,” siger Morten Kyng og forklarer, at det er den opgave, han som projektleder står i spidsen for, hvor de fire GTS-institutter Alexandra Instituttet, DELTA, FORCE Technology og Teknologisk Institut sammen skal udvikle et såkaldt telemedicinsk økosystem, som går på tværs af sektorer og leverandører.
“Det vil også have den afledte konsekvens, at de danske kunder i sundhedssektoren i meget højere grad kan købe løsninger, som er udviklet i udlandet, men som nu kan anvendes i Danmark, hvilket vil give en langt højere konkurrence på markedet,” tilføjer han.
Teknologien den mindste udfordring
Som Morten Kyng forklarer, er Alexandra Instituttets opgave i samarbejdet bl.a. at udvikle en række værktøjer, der gør det nemt at koble de danske eksisterende systemer op på en it-infrastruktur, som overholder de internationale standarder, så man på tværs nemt kan udveksle, aflevere og hente data ud af systemerne.
“Der har vi udviklet et specielt miljø, så man kan teste, om det hele fungerer, som det skal,” siger Morten Kyng.
“Men faktisk er den teknologiske del den mindste af udfordringerne, når det handler om at levere sundhedsydelser og services i fremtiden.
Hvis man ser på udgifterne til vores sundhedssystem kan man simpelthen regne ud, at det ikke kan fortsætte, som det har gjort de sidste mange år. Det er for dyrt. Derfor er der behov for at sørge for, at de borgere, der magter det, selv klarer en langt større del af deres sundhedsaktiviteter.
Det kan vi ikke svare entydigt på lige nu. Pt. handler det om at få afprøvet forskellige koncepter og lave omfattende videnhjemtagning fra udlandet, så vi kan lære af, hvordan de gør det andre steder i verden.”
Snebolden på vej hen til kanten
Når det kommer til de konkrete erhvervsmuligheder i telemedicin, peger Morten Kyng på, at man sagtens kan forestille sig, at der dukker en underskov af muligheder op, når først systemerne i langt højere grad kan tale sammen på tværs af landegrænser.
“Man kan forestille sig et firma, der laver systemer til hjemmemonitorering af blodsukker eller blodtryk. Hvis de sørger for at overholde de nye internationale standarder, kan deres løsninger sende data ind i en ligeledes standardiseret infrastruktur, så data kan udveksles, og de kan umiddelbart anvende alle de apparater til måling, der overholder de internationale standarder.
Den type af samarbejde mellem producenter af apparater og dem, der bygger de telemedicinske løsninger og infrastruktur, vil vi se mere af i fremtiden.
Men hvis man sammenligner det med at lave en snebold, som skal rulles ned af en bakke, så har vi først lige lavet snebolden og står nu og skubber den hen til kanten, så den kan rulle af egen kraft,” siger Morten Kyng og afslutter.
“Jeg underviser i innovationsteori på universitetet. Det, jeg fortæller mine studerende, er, at store innovationer med langsigtede konsekvenser som regel bliver meget større, end man havde regnet med, da man lavede innovationen. Til gengæld tager gennemslaget væsentligt længere tid, end hvad man oprindelig håbede på.
I 2012 udgav Digitaliseringsstyrelsen publikationen Telemedicin – en nøgle til fremtidens sundhedsydelser. National handlingsplan for udbredelse af telemedicin.
Som teksten i publikationen fortæller, ønsker regeringen, kommuner og regioner med den nationale handlingsplan at sætte endnu mere fart på udbredelsen af de telemedicinske løsninger, man ved virker.
Der afsættes i alt 80 mio. kroner til hel eller delvis finansiering af handlingsplanens initiativer. Dertil kommer et betydeligt bidrag fra regioner og kommuner. Handlingsplanen er et initiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.
Bedre rammer for telemedicin. Der skal skabes bedre rammer for telemedicin. Myndighederne skal nemt kunne indhente relevante erfaringer og resultater, der er opnået med konkrete telemedicinske løsninger.
Nye fælles koncepter for evaluering af telemedicinske projekter og af deres resultater skal hjælpe myndighederne til hurtigere at komme i gang med at bruge de gode, effektive løsninger. Og fælles nationale standarder for sundheds-it skal sikre, at nye telemedicinske løsninger udvikles på en måde, så systemerne kan arbejde sammen på tværs
Udgangspunktet: Store udfordringer – nye muligheder. Nye behandlingsformer, en aldrende befolkning og et stigende antal borgere med kroniske lidelser lægger pres på ressourcerne.
Ny telemedicinsk teknologi og nye arbejdsgange kan ruste sundhedssystemet – sygehusene, den kommunale pleje og de praktiserende læger – til at løfte opgaverne mere effektivt fremover. Men det kræver, at vi får erfaring med veldokumenterede telemedicinske løsninger i drift i stor skala, der involverer flere regioner og kommuner eller inkluderer et stort antal patienter
Veje til udbredelse. Vi skal modne telemedicinske løsninger med stærkere evalueringer og udbrede de bedste løsninger i stor skala og på tværs af sektorer. Fem konkrete initiativer (se grafik) skal derfor afprøve og udbrede konkrete telemedicinske løsninger i større eller mindre skala. På baggrund af projekternes resultater vil det være muligt at fastsætte videre mål for udbredelsen af telemedicinske løsninger.